Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Student til DI’s enhed for Offentlig-privat samarbejde

Dansk Industri

DI søger en stud.scient.pol., stud.polit. eller lignende med en skarp pen, politisk tæft og god analytisk sans. Du skal som minimum have afsluttet tredje semester.

Om jobbet
Dine primære arbejdsopgaver er følgende: Udarbejde cases, debatindlæg, nyheder, analyser og politiske oplæg til politikere, presse, medlemsvirksomheder og interne udvalg for at synliggøre værdien af offentlig-privat samarbejde. Lave beregninger og indhente data, der underbygger analyser og pressehistorier. Foretage medieovervågning og registrere ny forskning om offentlig-privat samarbejde. Bistå afdelingens arbejde på sociale medier, herunder hjemmesidehåndtering samt opsætning og udsendelse af nyhedsbreve. Den gennemsnitlige arbejdstid er ca. 15 timer om ugen, men med fleksibel tilrettelæggelse i forbindelse med eksamener og andre spidsbelastningsperioder. Tiltrædelse er snarest muligt. Vi bor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

Om dig
Vi forventer, at du er en dygtig kommunikator, der kan formidle faglige problemstillinger i et levende og tydeligt sprog. Desuden skal du have en god analytisk sans og være en rutineret bruger af Excel. Derudover forventes det, at du er selvstændig og grundig, og at det falder dig naturligt at kvalitetssikre data og analyser. Dine bidrag skal bruges i politiske og pressemæssige sammenhænge. Derfor er det vigtigt, at du har interesse og forståelse for erhvervspolitiske problemstillinger.

Vi tilbyder
Et job med spændende udviklingsmuligheder og problemstillinger i et professionelt miljø. Du får mulighed for at arbejde med aktuelle politiske og analytiske spørgsmål, der giver indsigt i arbejdsområder i en erhvervsorganisation og spændingsfeltet mellem den offentlige og private sektor. Vi er en tværgående enhed, der koordinerer indsatser for branchefællesskaber og politiske enheder i DI’s organisation, så der er gode muligheder for at få erfaring med DI’s forskellige typer af arbejdsopgaver.

Om os
Afdelingen består af en chef, tre konsulenter og to studenter, hvor dette opslag vedrører den ene studenterstilling. Arbejdsformen bygger på frihed under ansvar, og der er god plads til at præge dine arbejdsopgaver. Desuden er vi en uhøjtidelig afdeling kendetegnet ved humor og god stemning i en travl hverdag. Du kan læse mere om vores fokusområder på https://www.danskindustri.dk/offentlig-privatsamarbejde/

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fagleder Lars Bech-Jørgensen (tlf. 26 27 19 49). Ansøgning, karakterudskrift og CV sendes online via ansøgningslinket senest den 24. maj. Samtalerne vil blive afholdt umiddelbart efter. Vi gør opmærksom på, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail. 

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Dansk Industri

Geografi

København

Ansøgningsfrist

24 maj 2020

Søg jobbet

Søg jobbet online