Student til Finansministeriets afdeling for statsgæld og kapitalmarkeder

Finansministeriet

2. kontor i Finansministeriets departement søger en student, der har lyst til at arbejde med finansielle problemstillinger og har interesse for samfundsøkonomi.

Om stillingen
Vi søger en student til Finansministeriets kontor for kapitalmarkeder og statsgældspolitik. Kontoret har ansvar for at rådgive finansministeren omkring finansielle problemstillinger for staten. Dette spænder bredt fra varetagelse af statsgælden til udvikling af renteforecasts og nye oplæg omkring den finansielle regulering.

2. kontor vurderer løbende udviklingen på de danske og internationale finansielle markeder og bidrager med analyser til store dele af Finansministeriet. Det indebærer en bred kontakt med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere. Den finansielle afdeling agerer desuden bindeled mellem staten og Nationalbanken.

Som student vil du blandt andet blive involveret i arbejdet med konjunkturvurderingerne og finanslovsarbejdet, hvor kontoret leverer skøn for udviklingen i renterne og statsgælden, og den løbende overvågning af de internationale finansielle markeder. Derudover vil du blive koblet på de løbende analyser og i samarbejde med kontorets to andre studenter varetage diverse driftsopgaver. Arbejdet giver en stor indsigt i finanslovsprocessen, de finansielle markeder, centrale økonomiske og finanspolitiske problemstillinger, samt modelanvendelse og databehandling. Det er muligt at præge arbejdsopgaverne ud fra dine kvalifikationer og interesser.

Om dig
Vi forventer, at du læser på en samfundsvidenskabelig videregående uddannelse som fx økonomi eller erhvervsøkonomi. Vi ser gerne, at du har

  • en stærk faglig profil
  • analytisk sans og gode formuleringsevner
  • interesse for finansielle problemstillinger og samfundsøkonomi
  • evne til at samarbejde, men også til at arbejde selvstændigt
  • gennemført mindst 1½ år af dine studier

Om os
Studenter i Finansministeriet har varierende og udfordrende arbejdsopgaver, hvilket giver en spændende og indholdsrig hverdag. Et studiejob i 2. kontor giver indsigt i de finansielle markeder, finanspolitikkens tilrettelæggelse og samspillet mellem politik og økonomi. Desuden opnår man en god fornemmelse for økonomiske problemstillinger, modelanvendelse og databehandling.

Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, men vi forventer samtidig, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning. Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer i gennemsnit pr. uge fordelt over året. Der kan forekomme perioder med spidsbelastning i løbet af maj, august og november-december i forbindelse med økonomisk redegørelse og finanslovsarbejdet.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligre oplsyninger
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Frederik (+45 33 92 40 71, FAHFM@fm.dk) eller Joakim (+45 25 43 98 84, JOMOL@fm.dk).

Ansøgning
Din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via Statens eRekruttering. Tryk på knappen ’Søg her'. Indsend senest 14. juni 2020. Vi forventer at holde samtaler i løbet af juni, men vil være fleksible omkring eventuelle eksamener.

Tiltrædelse i august.

Finansministeriet opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge stillingen.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Finansministeriet

Geografi

Christiansborg Slotsplads 1, København K

Ansøgningsfrist

14 juni 2020

Søg jobbet

Frederik, telefon 33 92 40 71.