Brænder du for nyskabende, økonomisk analyse? Bliv student i DI

Dansk Industri

Vil du være en del af et hold, der stræber efter at lave Danmarks bedste og mest nyskabende økonomiske analyser, der flytter samfundet og Dansk Industri - til gavn for vores mange medlemsvirksomheder? Så har vi jobbet til dig. DI's enhed for økonomisk politik og analyse søger en dygtig og engageret student, som kan hjælpe os med at supplere vores klassiske økonomiske analyser med nye analyseredskaber og -metoder, eksempelvis Machine Learning.

Om os

I DI’s enhed for økonomisk politik og analyse følger vi på tætteste hold konjunkturudviklingen i dansk og international økonomi samt den økonomiske politik. Tre gange om året udarbejder vi en prognose for udviklingen i dansk økonomi, og fire gange om året udgiver vi DI’s Konjunkturindikator på baggrund af DI’s Virksomhedspanel.

Konjunkturovervågningen supplerer vi med tungere økonomiske analyser inden for eksempelvis eksport, produktivitet, konkurrenceevne, de offentlige finanser og investeringer. F.eks. har vi udarbejdet en omfattende 2030-plan for dansk økonomi, der danner grundlag for DI’s politiske interessevaretagelse. Og vi står bag det analytiske fundament i DI’s undersøgelse af erhvervsvilkårene ude i kommunerne, Lokalt Erhvervsklima.

Vi har over det seneste års tid sat fokus på at bruge nye datakilder og – metoder i vores analyser, herunder tekst fra web scraping, Google Trends data og egne data om vores medlemmers brug af DI. Det vil vi gerne gøre i endnu højere grad i den kommende tid med eksempelvis data fra sociale medier såsom Twitter og Facebook, eller flere ustrukturerede tekstfiler fra e-mails, taler osv.

Enheden består af ni konsulenter, fem studenter og en chef. Vi sidder i åbent kontormiljø i vores lokaler på Rådhuspladsen og har en meget uformel omgangstone, hvor dialog, udvikling og samarbejde er i højsædet.

Om jobbet

Du vil indgå i vores dygtige studentergruppe på i alt fem studenter. Arbejdet giver dig rig mulighed for at få en praktisk vinkel på teorierne fra studiet. Og du vil samtidig få en god fornemmelse for dansk og international økonomi.

Du vil være den primære student på brugen af nye analyseredskaber og –metoder, men der vil også være en række andre ad hoc opgaver. Vi giver dig god vejledning og oplæring, men der er også mulighed for at få et stort ansvar for egne opgaver.

Arbejdstiden er som udgangspunkt omkring 15 timer om ugen med god mulighed for fleksibilitet, herunder læsefri til eksamener.

Om dig

Du studerer, f.eks. Strategisk Analyse og Systemdesign på DTU, Datalogi-Økonomi på KU eller starter på den nyoprettede kandidatuddannelse i Social Data Science på KU. Du er fagligt dygtig og har gode analytiske evner. Du har eller ønsker at gennemføre kurser inden for, eksempelvis Machine Learning og Data Mining, Computional Social Science eller NLP.

Det forventes, at du har erfaring med programmering i f.eks. R, Python eller SAS fra studiet eller fra et andet job. Du har lyst til at bruge din teoretiske viden og praktiske færdigheder til at arbejde med økonomiske analyser. Du er ikke bange for at kaste dig ud i nye udfordringer og løfte egne opgaver. Og så har du lyst til at arbejde i en politisk organisation som DI.

For yderligere informationer om stillingen, kan du kontakte chefkonsulent Thorbjørn Baum på tlf. 3377 4649 eller Økonomisk politisk chef Morten Granzau Nielsen på tlf. 3377 4676.

Send din ansøgning, CV og karakterudskrift via ansøgningslinket senest den 1. august 2020.

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger med post eller på mail.


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Dansk Industri

Geografi

København

Ansøgningsfrist

01 august 2020

Søg jobbet

Søg jobbet online