Studenter til Kontor for Konjunktur

Finansministeriet

Motiveres du af at arbejde i et politisk miljø, hvor vigtige samfundsmæssige beslutninger træffes, og har du analytisk sans? Så er du måske vores nye kollega som student i kontoret for Konjunktur.  

Kontoret spiller en central rolle i rådgivningen og planlægningen af regeringens økonomiske politik, blandt andet med prognoser for dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse. Vi analyserer aktuelle økonomiske problemstillinger, fx udviklingen på boligmarkedet, kapacitetspresset på arbejdsmarkedet, virksomhedernes konkurrenceevne og investeringer, og rådgiver ministeren om politiktiltag på det økonomiske område.

Om stillingen
Arbejdet som student i Konjunktur byder på en alsidig hverdag. Du vil indgå i tæt samarbejde med de andre studenter og økonomer i kontoret i arbejdet med den løbende konjunkturovervågning. Du vil bistå arbejdet med Økonomisk Redegørelse, herunder i udarbejdelsen af små og mellemstore analyser, samt varetage løbende praktiske opgaver.

Tidligere har vores studenter blandt andet bidraget til at udarbejde analyser af:

  • Drivkræfter bag velstandsudviklingen i Danmark og andre lande
  • Arbejdsmarkedstilknytningen for støttede beskæftigede på baggrund af registerdata
  • Udenlandsk arbejdskraft og konjunktursituationen i Danmark og udlandet
  • Antallet af danske arbejdspladser, der knytter sig til eksport
  • Virksomhedernes forventninger som indikator for beskæftigelsesudviklingen

Endeligt samarbejder studenterne i kontoret selvstændigt om et ugentligt konjunkturoverblik (KonjunkturNyt), der udsendes hver fredag både internt i Finansministeriet og til diverse eksterne modtagere. Med i bagagen får du et bredt indblik i praktisk anvendelse af økonomisk teori, erfaring med analyser ved brug af registerdata og indsigt i dansk økonomi.

Med til stillingen hører også et sjovt socialt miljø, hvor du vil sidde i kontor med de øvrige studenter fra Konjunktur og nabokontoret. Desuden vil der løbende være sociale arrangementer sammen med de øvrige studenter i Finansministeriet.

Om dig
Du er i gang med en relevant akademisk uddannelse som fx stud.polit. eller stud.oecon. og har stor interesse for makroøkonomi og den aktuelle konjunkturudvikling. Du er ansvarsbevist og evner at strukturere, prioritere og skabe overblik i dit arbejde. Det brede arbejdsfelt giver en alsidig hverdag og mange udfordrende opgaver. Det er spændende, men også krævende. Derfor lægger vi vægt på, at du har, en stærk faglig profil, analytisk sans samt evne til at samarbejde. Endeligt er gode formuleringsevner en vigtig forudsætning.


Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 15 timer om ugen i gennemsnit med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Du vil sammen med de andre studenter i kontoret skulle dække alle ugens dage.

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.


Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Steven Holten Hansen (sthoh@fm.dk, tlf. 40 23 75 80).


Ansøgning
Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg her” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest d. 20. august 2020.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34/35 med henblik på ansættelse primo september eller snarest herefter.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap opfordres til at søge stillingen.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Finansministeriet

Geografi

Christiansborg Slotsplads 1, København K

Ansøgningsfrist

20 august 2020

Søg jobbet

Søg jobbet online