Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Finansministeriet søger student til skattepolitik

Finansministeriet

Er du interesseret i at arbejde med anvendt mikroøkonomi på skatteområdet? Har du mod på spændende arbejdsopgaver i en afvekslende hverdag tæt på den politiske proces i Finansministeriet?


Økonomiske analyser tæt på den politisk proces
Finansministeriets 2. kontor varetager bl.a. opgaver på det skattepolitiske område. Et studiejob i 2. kontor giver derfor en unik indsigt i skattepolitiske problemstillinger, strukturpolitik og samspillet mellem politik og samfundsøkonomi. Det skattepolitiske område har stort politisk fokus, og en stor del af kontorets arbejde består i, at vi udarbejder beslutningsgrundlag til regeringen, fx i forbindelse med de årlige finanslove.

Du vil hovedsageligt arbejde med kvantitative analyser relateret til skatte- og afgiftsområdet. Opgaverne indebærer fx bidrag til:

  • Budgettering af statens indtægter fra skatter og afgifter i Finansministeriets løbende konjunkturvurderinger
  • Mikroøkonomiske analyser og metodeudvikling på skatteområdet
  • Adfærds- og fordelingsvirkninger af diverse skattetiltag

Du vil indgå i tæt samarbejde med kontorets øvrige medarbejdere, men også arbejde selvstændigt med mindre analyseopgaver og projekter. Mindre administrative opgaver kan også være en del af opgaveporteføljen.

Arbejdet giver en stor indsigt i finanslovsprocessen, centrale økonomiske og finanspolitiske problemstillinger, skatteøkonomi samt modelanvendelse og databehandling. Det er samtidig muligt at præge arbejdsopgaverne ud fra dine kvalifikationer og interesser.

Om dig
Du skal gerne være stud.polit., stud.oecon., stud.scient.oecon. eller lignende.

Vi lægger i ansættelsen vægt på, at du har:

  • En stærk faglig profil og analytisk sans
  • Interesse for skatte- og finanspolitik
  • Godt humør og lyst til at udvikle dig fagligt og personligt
  • Gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner

Derudover er solidt kendskab til Excel en fordel. Tidligere erfaring med skattepolitik er ikke et krav.

Om os
2. kontor består af en kontorchef, 7 økonomer og 3 studenter.

Foruden skattepolitiske problemstillinger – som du vil bistå med at løse – beskæftiger en del af kontoret sig også med opgaver vedrørende kapitalmarkeder og statsgæld.

Vi lægger stor vægt på, at alle inddrages i kontorets arbejde samt bidrager til en god arbejdsstemning. Du vil blive en naturlig del af kontoret og inddraget i de daglige diskussioner samt i sociale aktiviteter. 

Se mere om at arbejde i Finansministeriet her.

Ansættelsesvilkår
Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, men forventer samtidig, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning. Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer i gennemsnit pr. uge fordelt over et år, idet du selv aftaler din arbejdstid med din nærmeste chef.

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Gross på 40 23 76 88 eller angro@fm.dk.

Ansøgning
Din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via Statens eRekruttering. Tryk på knappen ’Søg stillingen’.

Indsend senest søndag d. 27. september 2020.

Vi ønsker ansættelsesstart hurtigst muligt.

Finansministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi forventer at holde samtaler i uge 40 og evt. 41. 

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Finansministeriet

Geografi

København

Ansøgningsfrist

27 september 2020

Søg jobbet

Søg jobbet online