Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Finansministeriet søger en studentermedhjælper til Udgiftspolitisk Center

Finansministeriet

Har du lyst til at arbejde i maskinrummet bag finansloven og komme helt tæt på arbejdet med statens udgiftspolitik? Og vil du være en del af et ambitiøst og engageret team? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Udgiftspolitisk Center (UPC) i Finansministeriet.

Om stillingen

Vi søger en studentermedhjælper til at indgå i kontorets arbejde med start hurtigst muligt.

Som studentermedhjælper i UPC får du et unikt indblik i finanslovsprocessen og tilrettelæggelsen af Danmarks udgifts- og finanspolitik. Stillingen giver dig en berøringsflade med en bred vifte af politiske problemstillinger, og du får indgående erfaring med koordineringen af den økonomiske politik på tværs af Slotsholmen. 

Vi søger en studentermedhjælper til at varetage opgaver i relation til finanslovarbejdet, den udgiftspolitiske koordinering i staten og det løbende budgettekniske arbejde, som Finansministeriet har ansvaret for. Konkret vil du bl.a. skulle bidrage til korrektur og kvalitetssikring af finanslovforslaget og finansloven samt skabe overblik over den løbende udgiftsudvikling i staten i løbet af året. Du vil derudover kunne bidrage til kontorets arbejde med mindre skriveopgaver i forbindelse med analyser eller aktuelle politiske sager.

Studentermedhjælpere i Finansministeriet har varierende og udfordrende arbejdsopgaver, og vi tilbyder gode muligheder for, at studentermedhjælpere kan udvikle sig fagligt. Vi lægger vægt på at inddrage studentermedhjælperne i alle dele af kontorets arbejde, herunder i de daglige morgenmøder samt i vores sociale aktiviteter.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • Er blandt de dygtigste på dit studie
  • Er studerende på en samfundsvidenskabelig uddannelse (fx stud.polit., stud.oecon., stud.scient.pol., stud.merc.pol., eller lign.)
  • Er grundig og formår at kvalitetssikre eget arbejde
  • Tager ansvar og ejerskab over dine opgaver 
  • Har gode samarbejdsevner og er i stand til at kommunikere – både med andre studenter og med de fastansatte sagsbehandlere
  • Formår at prioritere i dine opgaver

Vi forventer, at du har en stærk forståelse for og lyst til at arbejde med tal. Et godt kendskab til Excel er en fordel, men ikke et krav. Du skal desuden have masser af gåpåmod i forhold til nye opgaver og have interesse for kontorets arbejdsområder. 

Om os

UPC består af 18 fuldtidsansatte og 6 studenter. Vi arbejder bl.a. med:

  • Koordination af finanslovprocessen og en række større politiske forhandlinger og tværgående processer
  • Styring af den statslige udgiftspolitik
  • Udgiftspolitiske analyser
  • Offentlige finanser
  • Koordination af forberedelsen af andengenerationsreformer

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, mens vi samtidig forventer, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning, særligt i forbindelse med finanslovsprocessen. Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer i gennemsnit pr. uge, idet du selv aftaler din arbejdstid med din nærmeste chef. 

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Mere information

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Ane Holst Aagaard Madsen på mail ahama@fm.dk eller på tlf. 33924038.

Ansøgning og samtaler

Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg stillingen” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest materialet senest mandag d. 28. september 2020. 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 41. Grundet den aktuelle situation med COVID-19 vil samtalerne potentielt blive afholdt via Skype.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap opfordres til at søge stillingen.


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Finansministeriet

Geografi

København

Ansøgningsfrist

28 september 2020

Søg jobbet

Søg jobbet online