Essay-konkurrence - Corona set med økonomifaglige briller

Altandetlige.dk - Polit Portal

Kunne du tænke dig at sætte ord på dine økonomi-faglige tanker om Corona-krisen? Få udgivet dit essay om Coronakrisen set gennem dine faglige briller og vind et legat på 3.000 kr.

Midt i Coronakarantænen har et studenterinitiativ spredt sig på Københavns Universitet. Essay-konkurrencen ”Corona set med faglige briller” er også nået til os på Økonomisk Institut.

”Studieleder Thomas Markussen udlodder 3.000,- til en pris til den bedste essayskriver. ”Der er en lang række økonomiske aspekter af corona krisen, som trænger til at blive belyst, og med denne essaykonkurrence håber jeg at vi kan indhente en masse spændende overvejelser fra vores mere end 2,000 studerende”, siger studieleder Thomas Markussen.

Rektor Henrik Wegner støtter også studenterinitiativet, der skal munde ud i en essaysamling, hvor vi håber alle KUs fagligheder vil være repræsenteret. ”Der er ingen tvivl om, at både studerendes gode idéer, refleksioner og kompetencer sammen med forskningen kommer til at spille en stor rolle i samfundet nu og på den anden side af corona-epidemien,” siger Henrik Wegner

Initiativtager og tovholder er Kristian Engberg. Han er 4. semesterstuderende på Institut for Antropologi: ”Vi er allesammen midt i et stykke Danmarkshistorie, vi endnu ikke aner hvor ender. Lad os sammen skrive dette kapitel, mens det hele sker rundt om ørerne på os – jeg kan ikke finde mere fantastisk motivation til at spidse pennen,” siger han og understreger, at tanken ikke er streng videnskabelighed eller strikse formkrav.

”Det vigtige er, at du bringer din faglighed i spil – og det kan du sagtens gøre uden en formel indledning med problemformulering, analyse, diskussion, konklusion og litteraturliste. Du er naturligvis velkommen til at gribe opgaven an som et eksamensessay – men kan også blot skrive frit fra leveren. Uvidenskabelige, causserende og subjektive bidrag er særdeles velkomne” siger Kristian Engberg.



Tags: #konkurrence  #Corona  #essay 

Faktaboks

Essayets omfang
Op til 13.000 anslag (inkl. mellemrum)
Ingen minimumskrav, da et essay sagtens kan være alt fra en skarp observation over en velformuleret strøtanke til en dyberegående analyse.

Formelle krav

Du er velkommen til at inkludere en litteraturliste, men det er ikke et krav. Essayet er ikke strengt videnskabeligt, men i lige så høj grad din egen analyse og refleksioner.

Tilmelding + pitch

Send ide/titel til kws217@alumni.ku.dk 
For at undgå flere essays om præcist samme emne, beder vi dig vende din ide til emnet eller overskriften med redaktionen.

Hvem kan deltage?

Alle studerende på KU kan deltage. Og derfor er du, som er polit-studerende, inviteret til at deltage.

Dommerkomité

Den ligger ikke helt fast endnu. Der arbejdes på sagen.

Deadline, final essay

1. juli 2020
Send dit essay til kws217@alumni.ku.dk
Herefter sendes indsendte essays i anonymiseret form til dommerkomiteen.  


0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger
Faktaboks

Essayets omfang
Op til 13.000 anslag (inkl. mellemrum)
Ingen minimumskrav, da et essay sagtens kan være alt fra en skarp observation over en velformuleret strøtanke til en dyberegående analyse.

Formelle krav

Du er velkommen til at inkludere en litteraturliste, men det er ikke et krav. Essayet er ikke strengt videnskabeligt, men i lige så høj grad din egen analyse og refleksioner.

Tilmelding + pitch

Send ide/titel til kws217@alumni.ku.dk 
For at undgå flere essays om præcist samme emne, beder vi dig vende din ide til emnet eller overskriften med redaktionen.

Hvem kan deltage?

Alle studerende på KU kan deltage. Og derfor er du, som er polit-studerende, inviteret til at deltage.

Dommerkomité

Den ligger ikke helt fast endnu. Der arbejdes på sagen.

Deadline, final essay

1. juli 2020
Send dit essay til kws217@alumni.ku.dk
Herefter sendes indsendte essays i anonymiseret form til dommerkomiteen.  


Du vil måske også synes om