Grisefest på Cypern

Oliver Nygaard Sørensen

Var Grækenland ikke sydligt nok? Frygt ej, for til påske tager cand.profit til det opdelte Cypern, hvor man kan opleve det bedste fra to verdener - den cypriotiske/græske og tyrkiske.

Fra d. 15. til 24. april tager Polit lidt sydligere end sidste år - nemlig Cypern, hvor vi skal undersøge forholdet mellem den græske og tyrkiske del af Cypern og de økonomiske konsekvenser det har. På turen skal vi:

  • Den græske del (sydlige del) og den tyrkiske del (nordlige del) af Cypern for at mærke opdelingen af øen fra begge parter og se hvor slem, hvis overhovedet, konflikten er.
  •  Nicosia: Cyperns største by og hovedstad - det er her det sker på Cypern. Det er finanserne bliver ordnet, landet bliver ledet og klassiske turistseværdigheder ligger - glem Sicilien, det her er middelhavets perle.
  • Besøge banker, virksomheder både danske og lokale, samt høre om der er potentiale i Cypern og hvorfor de lige har valgt at placere sig på øen.
  • Forbi et universitet og få os en god snak om langhårede makro-modeller og drikke dårlig kantine kaffe. Mom ikke man kan få sig en bajer med nogle lokale studerende her.

 Til ekstra viden om Cypern henvises til Den Store Danske (af ren dovenskab):  http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Cypern/Cypern_(Landeartikel)

Turen koster 5000 kr. og det er en del, men det er alle pengene værd. For der vil med garanti være super god stemning og højt humør under hele turen. Det bliver socialt og man kommer ikke til at kede sig når man er sammen med nogle profitmaksimerende tosser. Endvidere er det en fremragende mulighed for at få nye spændende venner på tværs af semestre. Det skal nok blive hyggeligt og vi håber at I vil med os sydpå.

Tilmelding skal ske til og med d. 14. februar 2019 og sker ved følgende link:

https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSclTbX4AyrQqAzMU5fKy4pcD5YFuWtRYs7ATWK7hNQjOqxksg/viewform

Der er max plads til 20 deltagere og er der flere end 20 tilmeldt udfyldes pladserne ved lodtrækning. De heldige vil få direkte besked.

Har man flere spørgsmål kan man kontakte Oliver Nygaard Sørensen på facebook

De bedste hilsner Malou, Pernille, Christoffer og Oliver


0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger