Top 50 konsulenthuse i Danmark

Helene Østergaard

Graduateships har udgivet sin årlige analyse over de bedste konsulenthuse at arbejde i. Analysen vægter bl.a. hvor prestigefyldt arbejdspladsen er, medarbejdertilfredsheden og arbejdspladsens diversitet.

Graduateships’ årlig rapport over de bedste konsulentvirksomheder i Danmark viser, at det stadig er de store amerikanske konsulenthuse, der dominerer ønskelisten, når studerende skal vælge deres første job. Men to danske konsulentvirksomheder har sneget sig ind i top 10. 

Graduateships udgav for nylig den anden årlige guide over de bedste (mest attraktive) konsulentvirksomheder i Danmark. Guiden, der er den mest dybdegående af sin slags, rangerer de 50 mest attraktive konsulentvirksomheder i Danmark ud fra en dybdegående undersøgelse med input fra både studerende og nuværende konsulenter. 

McKinsey, BCG og Bain Nordics topper listen 

McKinsey, BCG, Bain Nordics, Kearney og Deloitte Consulting topper listen i Danmark, men det er positivt at se, at virksomheder med dansk ophav som Implement og Novo Nordisk Consulting også er at finde i top 10.

“Det er ikke overraskende, at det er de store amerikanske konsulentvirksomheder, der dominerer konsulentbranchen i Danmark. De har opbygget deres forretninger gennem årtier og har generelt været gode til at tiltrække de bedste danske studerende,” siger CEO & Co-founder Palle Broe fra Graduateships. 

Bæredygtighed, Medarbejdertilfredshed og diversitet er vigtigt 

Udover de gængse parametre som løn, prestige og vækst, har Graduateships også rankings inden for bæredygtighed, diversitet og medarbejdertilfredshed. De danske konsulenthuse klarer sig rigtig godt på de bløde parametre, hvilket blandt andet er med til at forklare deres fremgang på listen. 

Graduateships forklarer, at fremtidens konsulenthuse vil blive målt på andre parametre: “Vi ser i stigende grad, at de studerende vil arbejde for konsulentvirksomheder, der har et fokus på den grønne omstilling og CSR mere generelt. Det er vigtigt for virksomhederne at kunne vise, at de rent faktisk tager deres del af ansvaret. Ligeledes er diversitet et emne, som optager de unge i stigende grad. Det har vi forsøgt at belyse ved at dokumentere diversitet på lederniveau.”


På Altandetlige.dk er vi stolte af, at så mange af vores partnere er en del af Graduateships' liste over de bedste konsulenthuse i Danmark, men listen er ikke et udtryk for redaktionens holdning eller rangering af konsulenthusene. 

Du kan læse rapporten ved at klikke her

Tags: #consulting  #Graduate  #altandetligedk  #graduateships 

0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger
Du vil måske også synes om