Verdens længste forelæsning

Dan Thor Larsen

Hvis du har lidt ondt af dig selv til forelæsningerne, så pris dig lykkelig for ikke at læse i Indien. 139 timer, 42 minutter og 56 sekunders forelæsning ved én professor.

Føler du at forelæsningerne til tider trækker lidt ud?

Ritzau skriver at Den indiske professor Arvind Mishra er kommet i Guinness' Rekordborg som den person, der har holdt verdens længste forelæsning. Den blev holdt i perioden 1. marts til 7. marts, og han talte da i 139 timer, 42 minutter og 56 sekunder på Graphic Era Universitetet, Dehradun (Indien), der kommer med oplysningen på sin hjemmeside.

Desværre for de medhørende var forelæsningen ikke om hverken økonometriske faldgruber eller asset pricing, men om computervidenskab.

Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt studerende er kommet i rekordbogen for at have hørt på verdens længste forelæsning, eller hvor meget kaffe (chai?) der blev indtaget til showet.


Tags: #kaffe  #forelæser  #Indien 

0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger
Du vil måske også synes om