Prisen for en dansker

Forleden var der i avisen en artikel som gjorde meget ud af at hver nyfødt dansker vil koste det offentlige 850.000 kr. hen over sit livsforløb. Lignende beregninger møder man jævnligt, og dette tal bliver jævnt hen brugt som et mål for hvor uholdbar den finanspolitiske situation er på længere sigt. Det lyder da også intuitivt indlysende: Hvordan skal et samfund kunne hænge sammen i det lange løb når hver eneste nyfødt borger kommer til at modtage mere fra det offentlige i løbet af sit liv end vedkommende betaler i skat (målt som nutidsværdi på fødselstidspunktet)?

Problemet er blot at lige præcis den beregning ikke er nogen særlig meningsfuld måde at opgøre det finanspolitiske holdbarhedsproblem på. Finanspolitikken kan nemlig godt være både holdbar og troværdig SELVOM alle nyfødte i al fremtid modtager mere end de giver. Kort fortalt skyldes det at der på hvert enkelt tidspunkt ud over de nyfødte også eksisterer alle de mennesker der allerede har levet i økonomien i nogle år. Mange af disse vil omvendt være en overskudsforretning for det offentlige regnet fra det samme tidspunkt fordi de offentlige udgifter til deres børnehaver, skolegang osv. allerede er blevet betalt i fortiden. Som bekendt er det jo sådan at gennemsnitspersonen i en velfærdsstat som Danmark er en underskudsforretning for staten mens han er barn/ung, derefter en overskudsforretning i mange år mens han er erhvervsaktiv skatteyder, og så igen en underskudsforretning i de ældste år som pensionist. F.eks. en 25-årig vil dermed typisk være en pæn overskudsforretning samlet set i resten af sin levetid, også selvom vedkommende er et underskud regnet fra fødselstidspunktet. I en økonomi hvor det offentlige netop overholder sin intertemporale budgetrestriktion (definitionen på at finanspolitikken er holdbar), er det derfor rent logisk sådan at alle kommende nyfødte tilsammen vil have lige så stor gæld over for det offentlige som dét nettobidrag alle de nulevende personer bidrager med i resten af deres levetid.

Man kan se en mere udførlig fremstilling af denne overraskende pointe i bl.a. kapitel 13 i Velfærdskommissionens første analyserapport ”Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv” fra maj 2004. Her demonstreres det hvordan sådan en situation, hvor hver generation som nutidsværdi modtager mere fra staten end de giver, sagtens kan være forenelig med et budget der ligeledes balancerer i hvert eneste år i al fremtid. Samme sted beregnede velfærdskommissionen også en nettogæld på 400.000 kr. fra hver nyfødt til det offentlige i deres holdbare forløb.

Er finanspolitikken uholdbar, som Danmarks finanspolitik ifølge en række beregninger er i øjeblikket, vil det også sætte sig i beregningen af dette underskud på nyfødte. Pointen er blot at tallets størrelse ikke i sig selv giver nogen reel information om hvor stort det finanspolitiske problem er, for det relevante sammenligningspunkt hvor økonomien hænger sammen, er ikke 0 kr., men et andet positivt tal. Hvilket journalisterne næppe er klar over.

En bedre indikator for de fremtidige offentlige finansieringsproblemerover hele tidshorisontener den finanspolitiske holdbarhedsindikator (den permanente forbedring af den offentlige primære saldo der er nødvendig for at overholde regeringens intertemporale budgetrestriktion). Lige efter genopretningspakken sidste år beregnede de økonomiske vismænd under en lang række antagelser denne indikator til at være 0,7 pct. af BNP eller ca. 12½ mia kr årligt. Vil man gøre sådan et makrotal mere ”vedkommende” ved at omregne det til et beløb pr. person, kan man dividere det med befolkningen. 12½ mia. kr. svarer i 2010 til et beløb på ca. 2250 kr. pr. dansker. Så meget skal hver enkelt danskers nettobidrag over for det offentlige altså forbedres med hvert år for at genskabe en holdbar finanspolitik.

Og så er der i øvrigt den vigtige pointe at selve timingen af de fremtidige offentlige under- og overskud også kan spille en selvstændig rolle for troværdigheden af vores finanspolitik. Finanspolitisk holdbarhed er derfor en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for den finanspolitiske linjes samlede troværdighed.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk