Poul Schou

Hvor vigtig er den stigende ulighed?

Den stigende økonomiske ulighed i de vestlige lande er et emne, der diskuteres vidt og bredt blandt udenlandske fagøkonomer, og noget tyder på at emnet også er ved at opnå større opmærksomhed i Danmark. OECD kortlagde for nogle år siden udviklingen i rapporten Divided We Stand: Why Inequality Keeps Rising, der beskriver hvordan de allerfleste medlemslande har oplevet en stigning i indkomstuligheden i de seneste årtier. For Danmarks vedkommende har Økonomi- og Indenrigsministeriets publikation Fordeling og Incitamenter 2013 vist en tilsvarende udvikling siden midten af 1990’erne (s. 75), og vismændene observerede et lignende billede i deres seneste analyse af indkomstfordelingen. Ifølge Eurostats tal har Danmark endda bevæget sig fra at være EU’s næstmest lige land i 2004 til nu at ligge i den mellemste tredjedel, med en tolvteplads blandt de 28 nuværende medlemslande i 2012. Det skyldes en ganske imponerende stigning i den opgjorte ginikoefficient på ca. 18 % på de otte år.

Blandt amerikanske økonomer foregår en hidsig debat om både teknikken i målingerne, årsagerne til, konsekvenserne af og ønskeligheden af denne udvikling. Paul Krugman angriber den nuværende tilstand i New York Times. Gregory Mankiw har skrevet en artikel i Journal of Economic Perspectives til forsvar for ”den ene procent” (dvs. gruppen af de allerrigeste amerikanere). Det har fået 89-årige Robert Solow til tasterne i et modindlæg. Joseph Stiglitz og Thomas Piketty har skrevet hver sin bog om emnet, den sidstnævnte splinterny og med særlig fokus på kapitalindkomsternes stigende betydning. En række fremtrædende amerikanske økonomer stod sidste år bag stiftelsen af Washington Center for Equitable Growth, som skal beskæftige sig med sammenhængen mellem ulighed, omfordeling og økonomisk vækst. IMF’s direktør Christine Lagarde advarede mod udviklingen og dens konsekvenser for den globale stabilitet ved januarmødet i World Economic Forum i Davos, der netop havde fattigdom og ulighed som et af hovedtemaerne. Osv.,osv.

I betragtning af at teorien om offentlig økonomi siger at den nærmest allermest fundamentale afvejning for offentlig politik (som illustreret i diagrammet) handler om hvordan man vil vægte fordelingshensyn over for efficienshensyn, undrer det mig at man rent faktisk meget sjældent hører dette trade-off eksplicit diskuteret, hverken i den almene offentlige debat eller blandt fagfæller herhjemme. Oftere hører man stemmer der udelukkende vælger at diskutere den ene side af sagen. Men det interessante, hvis man tager udgangspunkt i teorien, er jo netop hvordan danskerne anskuer afvejningen på marginalen: Hvad er det marginale substitutionsforhold mellem fordelingshensyn og traditionelle samfundsøkonomiske efficienshensyn, anskuet fra medianvælgerens synsvinkel?

Og i den sammenhæng: Hvad er årsagen til den stigning i uligheden vi har
oplevet? Er det at "prisen" på omfordeling har ændret sig, så omkostningen i form
af et efficienstab ved at opretholde tidligere tiders lige indkomstniveau er
blevet større, og man derfor har reoptimeret? Årsagerne til en sådan stigning i den relative pris kunne være globaliseringen eller den teknologiske udvikling - to forklaringsmuligheder der ofte nævnes i den udenlandske debat. Eller kan det tænkes at den danske medianvælgers præferencer simpelthen har ændret sig, så man nu lægger mindre vægt på lighed end før – f.eks. fordi de yngre generationer har et andet syn på den slags ting end de ældre generationer de afløser? Og dermed er det en ændret økonomisk politik der er hovedårsagen til stigningen? Eller skal man kigge på sociologiske forklaringsmodeller om at befolkningen er blevet mere uensartet, og sammenhængskraften og den fælles identitet derfor er svagere - og dermed også lysten til at omfordele mellem forskellige befolkningsgrupper?

Eller er det alternative beslutningsmodeller fra politisk økonomi der er relevante, hvor det ikke er medianvælgeren, men ændringer i indflydelsen fra forskellige interessegrupper der har påvirket udviklingen - potentielt imod medianvælgerens interesser? I den amerikanske debat om den ændrede indkomstfordeling spiller således en diskussion om rent-seeking og sammenhængen mellem økonomisk og politisk magt en væsentlig rolle.

Der er mange forskellige hypoteser om hvad det er der foregår, men det er ikke mit indtryk at der indtil videre er nogen konsensus om årsagerne. Og det er selvfølgelig heller ikke sikkert at der ER en enkelt forklaring på fænomenet som er fælles for alle landene. Men det virker som et både interessant og vigtigt spørgsmål for at forstå samfundsudviklingen - også for at vurdere om denne trend vil fortsætte fremover, eller hvad der vil ske.

0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Poul Schou

Poul Schou er ekstern lektor ved økonomistudiet. Forelæser i kandidatfaget Anvendte Generelle Ligevægtsmodeller 2004-11. Er desuden chefkonsulent i De Økonomiske Råds Sekretariat. Blogindlæggene her har dog ingen forbindelse til De Økonomiske Råd og afspejler udelukkende hans egne personlige holdninger. Har tidligere bl.a. arbejdet i Danmarks Nationalbank og den makroøkonomiske modelgruppe DREAM.