Rafling på Det Lille Apothek: syv skarpe til Uffe Ellemann-Jensen

Hvorfor valgte du at studere polit?

Allerede i gymnasiet var det klart at jeg ville være polit. Jeg havde en drøm om udenrigstjenesten, om at komme ud og se verden. Det lykkedes så også, men nok på en anden måde end jeg tænkte dengang ... Jeg blev student i 1960, aftjente derefter værnepligt, blev reserveofficer – og kom først i gang med studiet i 1962.

Hvilken del af studiet var du mest interesseret i?

Nationaløkonomi – og et helpointsfag jeg havde valgt: Socialistiske Samfundssystemer. Næppe af samme årsag som de fleste af de andre. Jeg skulle jo tjene til studierne – det var før SU, og jeg havde tjent for meget i forsvaret til at jeg kunne få studielån – og så var jeg blevet gift, så ... Jeg arbejdede under første del i Forsvarsstaben i det der nu hedder FE som reserveofficer, og havde professionel interesse i at kende til især Sovjets og Kinas økonomiske systemer. Meget spændende. 

Hvordan har du brugt polit i dit professionelle virke?

Jeg hentede aldrig mit eksamensbevis. En nævenyttig journalist gravede det engang frem mens jeg var udenrigsminister, og hævdede at jeg havde været ét point fra en førstekarakter, så jeg kunne slet ikke være blevet ansat i udenrigsministeriet. Ha, ha. Men på et tidspunkt under studierne begyndte jeg at arbejde som journalist, først freelance, senere fastansat på Berlingske Aftenavis hvor jeg avancerede til erhvervsredaktør før jeg endelig fik min eksamen i januar 1969. Det var de spændende år hvor Bretton Woods-systemet brød sammen, og jeg rejste meget til London og Washington, så jeg havde særdeles god nytte af studierne.

Hvordan balancerede du studiet med andre interesser og forpligtelser?

Jeg fik da min eksamen, men det var en stående vittighed at de sjældent så mig på studiet. Hvordan pokker skulle jeg også have tid til det? Jeg skulle ind på avisen klokken 5:30 og lave dagens avis færdig til klokken 11, så et smut på uni, og så tilbage for at starte næste dags avis, og så hjem til familien og læse en smule ...

Engagerede du dig i foreningslivet på studiet?

Nej, bortset fra at jeg tog med Socialøkonomisk Samfund på en voldsomt spændende studie- og udvekslingsrejse til Prag i 1966.  

Har du stadig kontakt med dine tidligere studiekammerater?

Enkelte. Vi var en flok gamle reserveofficerer fra feltartilleriet som holdt sammen i nogle år, så spredtes vi for alle vinde. Flere er døde. 

Hvad er et af dine bedste minder fra polit?

Forelæsninger med Anders Ølgaard og Niels Tygesen. Og så rafling (”snyd”) med studie/soldaterkammerater på Det Lille Apothek.

Om det er på Barkowski eller Det Lille Apotek – når du spiller snyd, er du en del af en stolt polit-tradition.

Billede: Eugene Kim