Incentive, Virksomhedsprofil

Skal Afrika eller den hjemløse have mine penge?

På vej til Holte i toget i dag spurgte en hjemløs mig, om jeg kunne undvære nogle penge til mad. Jeg havde lyst til at give ham penge, men jeg har også et fast princip om, at de fattigste lande i Afrika har mere brug for pengene end en hjemløs i Danmark. Så i stedet (fordi jeg blev mindet om det) gennemgik jeg mine beregninger for, hvor meget jeg ønsker at give i hjælp til andre (1). Og jeg konstaterede, at det månedlige beløb, jeg giver til "gavn i Afrika" (2), er "up to date".

Men jeg sidder stadig med en fornemmelse af, at jeg hellere ville have givet pengene til den hjemløse end til dem i Afrika. Der var en anden i toget, der gav penge til den hjemløse. Og vi var mange, der kiggede anerkendende. For det er jo en god og medmenneskelig gerning. Det kommer let til at lyde lidt kynisk (egentlig er det bare mikroøkonomisk), men jeg kunne faktisk også godt på den måde tænke mig de andre passagerers anerkendelse.

Så derfor har jeg overvejet at ændre adfærd. Jeg bliver kontaktet af folk i nød ca. to gange om måneden, vil jeg tro. Hvis jeg gav penge til dem i stedet for til Afrika, så ville jeg kunne gøre en forskel for den konkrete person. Det ville være et rimeligt beløb, som virkelig ville gøre personen glad. Og det ville helt sikkert smitte af på mig at se glæden hos personen (min lillebror gav engang $20 til en tigger i Chicago, og han blev virkelig glad – det smittede!). Den oplevelse får jeg ikke rigtig, når jeg giver penge til Afrika…

Jeg er ikke i tvivl om, at det, jeg gør i dag, er mest ”do good”. Men det er jo ikke mest ”feel good”. Og det er trods alt mine penge.

Så nu er spørgsmålet — og jeg er villig til at modtage kvalificerede råd: Skal jeg tage fra Afrika og give til de danske hjemløse? Og evt. hvor stor en andel?


1) Jeg giver et beløb svarende til den kirkeskat, jeg sparede ved at melde mig ud af Folkekirken. En handling, der kræver sit eget blogindlæg.
2) Jeg giver pengene til mikrolån, da det er den form for støtte, jeg tror mest på. Problemet er, at pengene juridisk set stadig er mine. Og selvom der forsvinder lidt af og til pga. ændringer i valutakurser, svindel og folk, der ikke kan betale tilbage, så hober de sig op. Et problem, jeg endnu ikke har fået løst.

6 kommentarer


Thomas -

Thomas - @ d. 09. oktober 2014 #5

Med fare for at lyde kynisk, får størstedelen af danske hjemløse en væsentlig støtte fra staten. I 2013 modtog 67 pct af de hjemløse kontanthjælp og 17 pct modtog førtidspension. Faktisk var det kun 5% der stod uden nogen form for indkomst. (kilde: http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&NewsId=4007&PID=9267). Jeg kan ikke forstille mig at det kun er disse 5% som tigger. Så på trods af andres eventuelle anerkendelse ville jeg til enhver tid prioritere "do good".


Rasmus Møllerhøj

Rasmus Møllerhøj @ d. 09. oktober 2014 #6

Jeg var i præcis samme situation i dag – ovenikøbet i jakkesæt, så jeg følte mig lidt som Gordon Gekko. Hvis det kan hjælpe på din manglende ”feel good” fornemmelse, kan du sige til dig selv, at det er ulovligt at tigge i togene, og at DSB tillader salg af hjemløsebladet på stationerne, mod at der ikke tigges i togene.

På samfundsøkonomisk plan kan det sikkert vises, at tiggeri er skidt. Jeg fik i hvert fald en dårligere togtur. Hvis alle gav flere penge til tiggere i togene, ville jeg tro, at effekten blev flere tiggere. Da du jo er ekspert på samfundsøkonomiske analyser, kan dette eventuelt give dig en følelse af at gøre det rigtige for samfundet, ved netop ikke at give penge?


Søren Skotte Bjerregaard

Søren Skotte Bjerregaard @ d. 19. oktober 2014 #7

Hvis pengene gør mest gavn ved at blive sendt til Afrika, må dette antages at være den optimale samfundsøkonomiske løsning på dit spørgsmål. For at løse dit spørgsmål er der altså ikke nogle værktøjer indenfor den økonomiske videnskab, der kan besvare dit spørgsmål. Dette gør spørgsmålet en del mere kompliceret.

En pragmatisk løsning er fortsat at give størstedelen af dine afsatte penge til Afrika og ellers altid sørge for at have 20 - 50 kr i lommen, som du kan give til den hjemløse, du møder i toget. Det kan hverken siges at være en bedre eller dårligere moralsk handling end alternativet, hvor du alene sender udlåner penge til Afrika.

Som du nævner, er anerkendelse - både at give og få - et vigtigt element i ethvert menneskes liv. Derfor er også vigtigt at anerkende de medmennesker vi møder i hverdagen - og måske særligt de, som er i en mere udsat position i samfundet. Derfor er det en fin gestus at give lidt penge til den hjemløse i toget, selvom det ikke nødvendigvis er den optimale samfundsøkonomiske beslutning :)


Jannik Thorsen

Jannik Thorsen @ d. 19. oktober 2014 #8

Hej Jonas

Dilemmaet er primært af moralsk karakter, og kan ikke nødvendigvis reduceres til en nyttekalkule.
Der er flere antagelser som du beder læseren ukritisk at acceptere, uden nogen nærmere begrundelse.

1. Hele ræsonnementet hviler på et utilitaristisk tankesæt, hvor du antager at der ikke er moralsk forskel på om du hjælper en afrikaner eller en dansker, og hvor nærheds princippet alene kan reduceres til et hedonistisk spørgsmål om dit psykisk velbefindende.
Et moralsk imperativ kan i stedet fordre at du hjælper ud fra et nærhedsprincip, fremfor blot at vælge en vilkårlig person på jordkloden.
2. Hvorfor står valget kun mellem mikrolåns organisationen i Afrika, kontra den tilfældige tigger som du møder i Københavns gader?
3. Hvorfor har du lige præcist afsat det beløb der svarer til den sparede kirkeskat, og ikke et andet arbitrært valgt beløb?
3. Strengt taget har du relativt lidt kontrol med hvad dine penge bliver brugt til når du sender dem til Afrika. Og korruptions omfanget i sub-Sahara Afrika bekræfter da også at der foregår masser af svindel med ulandshjælpen, også selvom man pakker det ind i ord som "mikrolån". Derfor er det lidt af en falsk modstilling, når du påstår at penge givet ud til tiggeren fremmer uønsket adfærd, mens det ikke er tilfældet for lånet til Afrika.
4. Når du kun er motiveret til at give til tiggeren pga. af feel-good effekten, hvordan ville det så forholde sig hvis du ikke fik det psykisk godt af at give til tiggeren? Eller hvis der ikke var tilskuere til at iagttage din donation(fravær af positiv anerkendelse)? Ville det ændre din moralske afvejning?

mvh


Jonas Eriksen

Jonas Eriksen @ d. 20. oktober 2014 #9

Efter min mening, bør man ikke gøre det op således. Ser man en hjemøs som man ønsker at hjælpe, og har man en 20er i lommen, så giver man den da bare til ham. Ønsker man at støtte et projekt i Afrika, så gør man også bare det. Jeg tror ikke man skal tænke så meget over om man støtter det ene eller det andet. At sprede god karma er en fantastisk ting, ligegyldigt om man sender Karma til en hjemløs eller til Afrika :-) Hjemløse har ofte oplevet personlige tragedier, og kæmper med stofmisbrug. Mange afrikanere lever i samfund hvor der er tørke, og ofte styres landene af dikatorere, som stopper alle pengene i lommen selv, og er bund korrupte. Alle har brug for pengene. Men en ting man ved, er at når man giver en hjemløs en 20er, så går den direkte til ham. Sender du penge til Afrika, kan de blive slugt op i administration, havne i de forkerte lommer, you never know ;-)


Incentive, Virksomhedsprofil

Incentive, Virksomhedsprofil @ d. 20. oktober 2014 #10

Jeg er laaaaaangt bagud for udviklingen... Se dette blogindlæg fra 2007 af Søren Lindgreen (fundet tilfældigt under en googling...): http://www.lindgreen.org/skal-man-give-penge-til-tiggere/


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Incentive, Virksomhedsprofil

Incentive blogger om løst og fast