Poul Schou

Fuld grundskyld!

”Fuld grundskyld!” Det var kampråbet blandt de gamle retsstatsfolk, og i ældre tider spillede det en prominent rolle i skattedebatten herhjemme. Og grundskylden, som er en årlig skat på værdien af al jord i Danmark, er en rodfæstet del af det danske skattesystem, selvom dens relative betydning efterhånden er faldet kraftigt over årtierne.

På det seneste er grundskylden kommet i vælten på grund af kritikken af den måde, de løbende ejendomsvurderinger foretages på. Det har ført til flere forskellige forslag om at formindske eller afskaffe grundskylden. Det er selvsagt vigtigt at man kan stole på at vurderingsprocessen er så pålidelig som mulig; men ud fra et rent efficiens-synspunkt bør man i skattesystemet oplagt snarere lægge mere end mindre vægt på en jordskat som grundskylden. Den er nemlig – sammen med beskatningen af vores olie- og gasudvinding i Nordsøen – blandt de eneste eksempler herhjemme på en skat der i princippet ikke medfører nogle forvridninger.

Årsagen er den enkle at der er tale om en faktor der findes i et fast udbud: Der er det jordareal der nu engang findes i Danmark, og der bliver hverken mere eller mindre af det uanset hvor meget man beskatter det. Det er i modsætning til arbejdskraft og opsparing, som normalt forventes at blive formindsket, jo højere det beskattes (selvom der kan være modstridende indkomst- og substitutionseffekter). Men helt parallelt med naturresurserne i Nordsøen, der også findes i en given begrænset mængde. I begge tilfælde giver den særlige knaphed anledning til et særligt overnormalt afkast – henholdsvis en resurserente og en jordrente, som repræsenterer den gevinst man får ud af at udnytte resursen/jorden ud over afkastet af den kapital og arbejdsindsats man investerer i projektet. Og en beskatning af denne særlige overnormale rente vil ikke medføre nogle samfundsøkonomiske forvridninger.

Allerede selveste Adam Smith gjorde i The Wealth of Nations en del ud af at skat på jordrente og jordværdier ikke forvrider og derfor ”…are a still more proper subject of taxation than the rent of houses...” Også i nyere tid har økonomer jævnligt gjort opmærksom på fordelene ved grundskylden i forhold til andre skatter. Således skrev de økonomiske vismænd i deres seneste gennemgang af skattesystemet at ”indførelsen af en statslig grundskyld på jord vil derfor principielt være et skridt i retning af et mindre forvridende skattesystem” (s. 316).

Vil man gerne have et mere robust og mindre forvridende skattesystem, er et enkelt instrument derfor at omlægge skattesystemet i retning af f.eks. lavere indkomstskatter og tilsvarende højere jordskatter. Hvor langt kan man maksimalt gå i denne retning? Ja, den yderste konsekvens af sådan en tankegang er netop at indføre ”fuld grundskyld”, dvs. en beskatning hvor hele den årlige jordrente bliver opkrævet i skat.

Nu handler en fornuftig skattepolitik ikke kun om efficiens og forvridninger, men også om fordelingsspørgsmål. Her skiller jordskatter sig også ud ved nogle bemærkelsesværdige effekter: Skatten må forventes at blive helt kapitaliseret i jordprisen. Dvs. at forhøjer man i dag grundskyldspromillen (og folk forventer at denne forhøjelse vil være permanent), må salgsprisen på grunden forventes at falde med nutidsværdien af hele den fremtidige skattestigning. Eksisterende jordejere kommer dermed til at betale ikke bare den øjeblikkelige, men også den fremtidige højere skat. Unge boligkøbere der køber bolig efter at denne pristilpasning har fundet sted, bliver til gengæld reelt ikke ramt af skatten selvom de formelt kommer til at betale den fremover: De bliver kompenseret med en tilsvarende lavere pris på boligen. (Denne mekanisme er i øvrigt baggrunden for det gamle mundheld: ”Gamle jordskatter er gode skatter, nye jordskatter er dårlige skatter”.)

Omvendt vil en nedsættelse af grundskylden heller ikke komme fremtidige boligkøbere til gavn; derimod vil de der ejer jorden på det tidspunkt hvor nedsættelsen finder sted, få en dobbeltgevinst: Både i form af lavere skatter OG i form af en kapitalgevinst. Mekanismen er velkendt inden for landbruget, hvor man kan se klare kapitaliseringseffekter af såvel skatteændringer som subsidier, der direkte eller indirekte er knyttet til de enkelte brug.

10 kommentarer


Samuel Clements

Samuel Clements @ d. 29. oktober 2013 #7

Er der ikke fare for, ved en høj grundskyld, at man fordriver (til udlandet), de personer, som givetvis betaler mest i grundskyld. Altså de mest produktive, som køber de dyreste ejendomme?


Poul Schou

Poul Schou @ d. 30. oktober 2013 #8

Ikke når man tager hensyn til kapitaliseringseffekten, altså at skatten nedvæltes i jordværdien.

Tag en person som står over for at skulle købe en (dyr) ejendom, men endnu ikke har gjort det på det tidspunkt hvor skatten bliver indført. Han kan så vælge at blive i landet og fremover betale skatten, men kan til gengæld nu få ejendommen for en tilsvarende lavere pris. Eller han kan vælge at købe en tilsvarende ejendom i udlandet; der skal han ikke betale den samme løbende skat, men til gengæld (alt andet lige) betale sælger en tilsvarende større kontantpris end i sit hjemland. Hans omkostninger er lige store i begge tilfælde.

Forhøjelsen af jordskatten må derfor formodes ikke i sig selv at påvirke vandringerne. Hvis provenuet fra den bruges til at sænke indkomstskatten, vil det derimod have en effekt i retning af at gøre det mere attraktivt at bo og arbejde i landet. Den samlede effekt er altså en mindskelse af forvridningerne - også de der har med skatteinducerede migrationer at gøre.


Christian Stassen

Christian Stassen @ d. 13. november 2013 #9

Man kunne vel egentlig give det vaerdifald der sker grundet jordskatten som en lumpsum transfer til de nuvaerende jordejere, hvilket ville fjerne fordelingsspoergsmaalet - men det ville nok politisk vaere katastrofalt da det ser ud som om at man lige pludselig subsiderer jordejere.

Alternativt kunne man lave en antagelse om at jordejere = "rige", og derved kunne man saa proeve at lave en indkomstskat nedsaettelse som gavner de "rige" mere end de "fattige". Det kunne for eksempel vaere en nedsaettelse af topskatten saa man ville vaere 1:1 provenu flad. Problemet er selvfoelgelig at man i saa fald ville straffe eksempelvis aeldre som ikke laengere arbejder men som har koebt et hus for deres tidligere indkomst (og vice versa ville man subsidere "fremtidige rige" unge som kunne taenkes at betale topskat men som ikke lige nu ejer et hus, eller blot ejer et lille uhs). Som vi har debatteret foer her paa siden mener jeg at der er grund for at sige at de nuvaerende aeldre har faaet kraftige subsidier paa bekostning af de nuvaerende unge (hvilket du ikke var enig i) saa mon ikke det vill vaere overall fair nok? Paa denne maade kunne man mindske (men ikke helt fjerne) omfordelingsproblemet samt man kunne opnaa de dynamiske effekter som Cepos et al paastaar at en topskattenedsaettelse ville medfoere. (hvis man i stedet lempede bundskatten er fordelingsproblemet naermest uaendret).


Poul Schou

Poul Schou @ d. 18. november 2013 #10

@Christian: Ja, hvis præmissen er at man skal bevare indkomstfordelingen, f.eks. målt på ginikoefficienten, overordnet uændret ved en forhøjelse af jordbeskatningen, skal man samtidig nedsætte en skat der har samme fordelingsmæssige konsekvenser.

Umiddelbart kan man tro at det især er de ”rige” der vil betale en højere jordskat, da de også må formodes at eje den meste jord. Der er imidlertid et fænomen i Danmark der komplicerer regnestykket, nemlig huslejereguleringen: De fleste lejere betaler en husleje der ligger under markedshuslejen. En ejer af en udlejningsejendom kan ikke sætte sin husleje som han vil, men han har ret til at vælte en stigning i grundskylden over på sine lejere, og kan også gøre det sålænge den resulterende husleje ikke vil overstige markedshuslejen. (I dette tilfælde vil jordejeren så heller ikke opleve et kapitaltab, for hans forretning bliver ikke forringet).
De økonomiske vismænd beregnede for nogle år siden de fordelingsmæssige konsekvenser af en grundskyldsstigning under den antagelse at den for lejerne ville blive overvæltet i huslejen, og kom frem til at den i så fald var en lille smule regressiv. Størrelsesordenen svarer omtrent til fordelingsvirkningerne af forskellige indirekte skatter, så vil man finde en skat at nedsætte der nogenlunde modsvarer grundskylden, kunne det f.eks. være momsen.

Mht. fordelingen mellem generationer: Du refererer vist til denne tråd:

http://altandetlige.dk/blog/poulschou/myten-om-stakkels-nyfoedte-509

Om man synes at den nuværende generationsfordeling er rimelig eller ej, er jo som andre fordelingsspørgsmål en helt subjektiv sag. Men vi er vel enige om at når det drejer sig om at fastslå hvordan den faktiske generationsfordeling ER i vores nuværende system, er det ikke noget man subjektivt kan have forskellige meninger om – der må man støtte sig til de faktuelle undersøgelser der er lavet om spørgsmålet, og som går grundigt til værks og indregner alle de relevante elementer der findes data for?


Christian Stassen

Christian Stassen @ d. 18. november 2013 #11

Ja det er klart, jeg sagde primaert blot at givet mine meget loese antagelser saa ville der nok forekomme en omfordeling fra "gammel" til "ung". Enhver omfordeling er i mine oejne "uretfaerdig" i og med at man tager mere fra en og giver det til en anden, saa hvis man skal foretage en saadan skal den kunne begrundes, oftest i at den man tager fra har/havde mere gunstige omstaendigheder end andre. Derfor, da jeg mener "gamle" havde mere gunstige forudsaetninger end "unge" saa mente jeg det var et meget loest argument for at man godt kunne foretage den. Du siger saa at mine antagelser ikke holder stik, hvilket saa goer den diskussion ligegyldig.

For lige hurtigt at kommentere paa din sidste kommentar, i spoergsmaalet om hvorvidt en generation har benefitted mere end den naeste: min pointe (som du saa ikke fandt saa klar desvaerre) var at "generation1" vil gaine/tabe afhaengig af hvilken "retning" (fra gammel til ung eller vice versa) som "overfoerslen" sker. Som jeg sagde saa er udgifterne til ordninger som gavnede aeldre ELLER folk som var paa arbejdsmarkedet (e.g. efterloen) indtil for nyligt men som ikke vil gavne fremtidige generationer vokset over tid (saa en transfer fra "de unge" til "de gamle"), mens de i fremtiden nok vil gaa den anden vej naar disse programmer hoejst sandsynligt bliver mindsket som e.g. efterloennen allerede er blevet og som man ser i mange andre europaiske lande lige nu (saa en transfer fra de i FREMTIDEN "gamle", dvs de nuvaerende unge, til de i FREMTIDEN "unge"). Saa der er en aarraekke der er blevet ramt lidt haardt. Men det er lidt ligegyldigt her.

Jeg ved ikke om en afskaffelse af momsen i mine oejne er det bedste sted at bruge pengene. Der eksisterer varer hvor graensehandlen er saa stor at en momsnedsaettelse nok ville vaere gavnlig, men derudover synes jeg incitamenterne i Danmark allerede er for lidt i retning af arbejde. Snarere burde man nedsaette skatten, om det saa er i bunden eller toppen er naesten ligegyldigt med argumenter for begge sider (mere incitament til at joine arbejdsstyrken ved nedsaettelse af bundskat, men mere incitament til at arbejde mere for den mest produktive del af arbejdsstyrken ved nedsaettelse af topskat).


Poul Schou

Poul Schou @ d. 20. november 2013 #12

Hvis man forlader præmissen om at en evt. omlægning til højere jordbeskatning skal være neutral for indkomstfordelingen, som du vist gør nu, er man tilbage i en traditionel afvejning mellem fordelingsmæssige præferencer og effektivitetshensyn, når det handler om at bruge merprovenuet. Det er i sidste ende et politisk spørgsmål hvad man så vil vælge.

Men man kan næppe bruge som argument mod en momsnedsættelse at det er vigtigere at nedsætte skatten på arbejde, for momsen påvirker incitamentet til at arbejde stort set på samme måde som bundskatten. En rationel aktør afvejer sine præferencer for fritid i forhold til hvad hans disponible realindkomst vil være ved at arbejde en time ekstra. Og såvel en ændring i momsen som i bundskatten vil påvirke den disponible realindkomst. Grænsehandelseffekter er altså kun et mindre element i momsens påvirkning af samfundsøkonomien. En vigtigere kanal går via momsens påvirkning af arbejdsudbuddet.


Anders Hessellund Jensen

Anders Hessellund Jensen @ d. 30. november 2013 #13

Jeg har kommenteret dit indlæg inde på 180grader, men nu tillader jeg mig også at poste det her:

En "fuld grundskyld" er forvridende. Det vil jo betyde, at en jordejer vil have et økonomisk incitament til at udpine jorden maksimalt (han bærer jo ikke selv konsekvensen af at jorden forringes i værdi), ligesom en jordejer også vil skulle betale dobbelt for enhver investering der forhøjer jordens værdi (f.eks. byggemodning, udjævning, rensning for forurening, dræning, forbedring af jordkvaliteten mv), da han både vil skulle betale investeringen OG derudover også skulle betale mere skat fordi jorden er blevet mere værd.

For landbrugsjord gælder i øvrigt, at prisen på landbrugsjord er omkring 150.000 kroner per hektar. Det vil sige at den værdien af den *samlede* danske landbrugsjord er omkring 80.000 kroner pr. dansker, da der er ca. 2,62 mio hektar landbrugshord i Danmark. Hvis jorden således blev konfiskeret af staten og lejet ud med et afkast på f.eks 3%, så vil det resultere i et provenu på ca. 2.500 kroner pr. dansker om året. Som jeg forstår det, så ville dette provenu svare til hvad man ville få ud af at opkræve "fuld grundskyld" på landbrugsjorden. Det vil altså næppe være noget som gør den store forskel i det samlede skattebillede. Landbrugsjord er ganske enkelt ikke ret meget værd, og derfor heller ikke et særligt interessant skatteobjekt.

Prisdannelsen på byggegrunde til boliger fastsættes selvfølgelig ud fra helt andre mekanismer. Ud af en almindelig parcelhusgrund på 800m2 udgør værdien som landbrugsjord ca. 15.000 kroner. Byggemodningen og ikke mindst bureaukratiet i forbindelse med lokalplanlægning osv. tilføjer formentlig et sted mellem 300.000 og 500.000 kroner til grundens værdi. Det ville selvsagt være ekstremt forvridende at indføre "fuld grundskyld" på denne del af grundens værdi, da det ville umuliggøre udstykning af nye grunde. Den resterende værdi af grunden udgøres af grundens placering, f.eks. at grunden er placeret nær en bymidte, er placeret i et attraktivt kvarter, eller måske har udsigt.

Det væsentlige forhold er her, at en grund uden placeringsværdi (f.eks. placeret i udkanten af Aarhus) ikke har nogen værdi (bortset fra værdien som landbrugsjord) udover den værdi der tilføres i forbindelse med lokalplanlægning og byggemodning af grunden. En "fuld grundskyld",vil således ikke medføre noget provenu af betydning, og i øvrigt et LANGT lavere provenu end der betales i grundskyld for grunden i dag. Det vil alene være grunde som har en placeringsværdi, som vil rammes af en "fuld grundskyld". Resten vil skulle betale 0 kroner.

Dertil kommer i øvrigt, at grundes værdi i meget høj grad begrænses af den lokalplan, som grunden er omfattet af. Således vil en grunds værdi (og dermed også den skat, som ejeren af grunden skulle betale) kunne ændre sig pludseligt og meget drastisk, hvis kommunen beslutter sig for at ændre i lokalplanen og f.eks. tillade at der bygges højhuse i et parcelhuskvarter i København. Det vil kunne resultere i, at personerne der bor på grundene vil ruineres: hvis grunden beskattes ud fra en værdiansættelse hvor der kan bygges et højhus i 50 etager, så er et parcelhus på grunden 0 kroner værd, da skatten på grunden vil gøre det komplet umuligt at anvende grunden som parcelhusgrund. Man kan selvfølgelig forestille sig at lovgivningen skal kompensere folk der rammes af sådanne lokalplansændringer, men det forekommer mig stadig noget problematisk at folk kan tvinges væk fra deres huse fordi kommunen beslutter det nu skal være lovligt at anvende grundene til et formål der ikke tidligere var tilladt.

Der er således nogle problemer med indførelse af "fuld grundskyld". Provenuet fra landbrugsjord vil være ubetydeligt, og det vil skabe nogle meget uheldige forvridninger. For grunde som anvendes til boliger forholder det sig formentlig allerede sådan, at der for de fleste grunde i Danmark betales mere i grundskyld end afkastet af jorden, fordi den nuværende grundskyld også betales af de investeringer (byggemodning, lokalplanlægning) der er foretaget i grunden. Det er tvivlsomt om en "fuld grundskyld" vil samlet set vil give et større provenu end den nuværende grundskyld.


Poul Schou

Poul Schou @ d. 01. december 2013 #14

@Anders: Som der står i bloggen, repræsenterer jordrenten den gevinst man får ud af at udnytte resursen/jorden UD OVER afkastet af den kapital og arbejdsindsats man investerer i projektet. Det er derfor en misforståelse at en skat på jordrenten vil beskatte afkastet af investeringer som byggemodning, dræning mv.

Da praktisk taget al jord i Danmark er forbedret ved hjælp af investeringer i et eller andet omfang, vil handelsværdien af jord også under en korrekt beregnet fuld grundskyld være positiv. Det er også en medvirkende årsag til at en jordejer ikke vil have et incitament til at forringe jorden ved "udpining", forurening eller lignende. Det vil både forringe hans egen fremtidige brug af jorden og jordens salgsværdi.

Uden i øvrigt at forholde mig til præmisserne i dit regnestykke opfatter jeg modsat dig ikke 2500 kr. pr. dansker - hvilket ville betyde knap 14 mia. kr. årligt - som en ubetydelig sum i en skattereform. Slet ikke hvis man betænker at det angiveligt skulle være merprovenuet alene af fuld grundskyld fra landbrugsjord; dertil ville så komme provenuet fra den resterende tredjedel og især selvfølgelig fra jord til bebyggede grunde i byerne, der er langt den mest værdifulde.

Mht. dit eksempel med ændrede lokalplaner er vi ovre i en fordelingsdiskussion. Ud fra et rent efficiens-synspunkt vil man sige at et bestemt jordareal altid bør anvendes til det mest effektive formål, og hvis priserne er rigtige, vil det samtidig være det der bedst kan betale sig økonomisk. Det vil i dit tilfælde være højhusbyggeri, og så er der ingen grund til at subsidere at folk vil bruge jorden til noget der er meget mindre værd. Ligesom man normalt ikke vil synes det er et samfundsproblem at en virksomhed der udnytter sit kapitalapparat meget inefficient, ender med at gå fallit.

I praksis kan man nok regne med at den offentlige mening vil synes at folk der har boet i et parcelhus i mange år og gerne vil blive boende, ikke direkte skal straffes fordi lokalplanen laves om. Omvendt er det også et udbredt synspunkt at det er mere "fair" at beskatte samfundsskabte værdier (som grundværdistigninger pga. byudvikling) end værdier folk selv har skabt i deres ansigts sved. Tidligere havde man faktisk en særlig jordskat, grundstigningsskylden, der netop beskattede sådanne stigninger i grundværdien. Men som du selv skriver, er det ret nemt at forestille sig at man kan (og også i praksis vil) lave en ordning som tager højde for sådanne ændringer. Alle konkrete forslag til større stigninger i grundskylden som jeg kender til, opererer med overgangsordninger, indefrysningsret o.l. metoder for at forhindre likviditetsproblemer som de nævnte.


Anders Hessellund Jensen

Anders Hessellund Jensen @ d. 01. december 2013 #15

Hej Poul,

Tak for dit svar.

Med hensyn til de ca. 2500 kroner pr. dansker, som en fuld grundskyld på landbrugsjord (i meget grove træk) vil indbringe, så er provenuet jo under forudsætning af at landbruget ikke kompenseres for det tab de lider. Jeg har enddog meget svært ved at forestille mig hvordan det skulle kunne gøres på denne måde. I praksis vil en fuld grundskyld på landbrugsjord nærmere skulle indføres over en meget lang periode eller der vil skulle udbetales kompensation til landmændene. Det er ikke et provenu der umiddelbart kan realiseres i en skattereform.

Er du enig i, at mange danske boligejere allerede betaler en grundskyld som er væsentligt højere end jordrenten på deres grund?

I en ny udstykning, som ikke har nogen særlig herlighedsværdi af nogen art, er grundpriserne nemt en million kroner for en standard villagrund. Heraf udgør jordens værdi som landbrugsjord kun ca. 15.000 kroner. Jeg vil påstå, at for en grund som eksempelvis denne: http://www.boliga.dk/map.aspx?id=923072 , som koster 1.2 millioner kroner, så består grundens værdi stort set udelukkende af lokalplanlægningen og byggemodningen. Hvis grunden ikke havde været lokalplanlagt og byggemodnet havde den ikke været mere værd end almindelig landbrugsjord. Er du enig i, at jordrenten på sådan en grund skulle beregnes ud fra dens værdi som landbrugsjord, (dvs. en grundskyld på stort set 0 kroner)? I dag vil man skulle betale omkring 30.000 kroner om året i grundskyld for sådan en grund, når den nuværende grundskyldspromille på ca. 2.5% er fuldt infaset.

Kender du til beregninger, for den samlede jordrente for Danmark, som den ville være med den værdisætning af jord vi har i dag?


Poul Schou

Poul Schou @ d. 02. december 2013 #16

Ja, landbruget begunstiges traditionelt på mange måder, også skattemæssigt. Men det gælder nu mere generelt at indførelsen af fuld grundskyld næppe er en reform som står for at blive indført i morgen; snarere peger pilen på en diskussion om at mindske grundskylden. På den lange bane har vi også set et fald i den relative betydning i skattesystemet herhjemme af skatter fra jord og fast ejendom de sidste 50 år.

Jeg er ikke enig i din slåen byggemodning og lokalplanlægning sammen under én hat. Grundværdistigninger som følge af byggemodning skal ikke medregnes i jordrenten, men grundværdistigninger som følge af ændret fysisk planlægning (f.eks. inddragelse af jord i byzone) er ikke et resultat af private investeringsomkostninger. De må betragtes som en stigning i jordrenten. Uden at vide så meget om de lokale forhold i Mårslet/Tranbjerg og omegn formoder jeg at byggemodningsomkostningerne kun udgør en mindre del af de 1,2 mio. kr., og jordrenten altså resten. Så nej, jordrenten skal ikke beregnes ud fra en grunds værdi som landbrugsjord, men som udgangspunkt ud fra markedsværdien (værdien af jordarealet i dets mest rentable anvendelse) minus afholdte investeringsomkostninger.

Jeg tvivler på at der er mange grunde i Danmark hvor den betalte grundskyld overstiger jordrenten, så meget mere som man jo kan få forskellige fradrag i grundskylden for grundforbedringer foretaget inden 2013.

Jeg kender i øvrigt ikke nogle aktuelle beregninger af størrelsen af den samlede danske jordrente, selvom man jo selv kan lave forskellige overslag i stil med dine tidligere betragtninger.


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Poul Schou

Poul Schou er ekstern lektor ved økonomistudiet. Forelæser i kandidatfaget Anvendte Generelle Ligevægtsmodeller 2004-11. Er desuden chefkonsulent i De Økonomiske Råds Sekretariat. Blogindlæggene her har dog ingen forbindelse til De Økonomiske Råd og afspejler udelukkende hans egne personlige holdninger. Har tidligere bl.a. arbejdet i Danmarks Nationalbank og den makroøkonomiske modelgruppe DREAM.