Poul Schou

Grøde i MAKRO

Der er grøde i den makroøkonomiske forskning, modeludvikling og -debat i disse år. Det gælder både internationalt og herhjemme i Danmark. En årsag er finanskrisen, som satte fokus på forskellige svagheder i de hidtidige state-of-the-art-modeller indenfor mainstream-makroøkonomi. En anden årsag er den trend der har været indenfor feltet i nogen tid i retning af relativt større vægt på empirisk fremfor rent teoretisk funderet arbejde, båret frem af større tilgængelighed af mangeartede data og bedre beregningsmuligheder. Her spiller også indsigter fra adfærdsøkonomien og den eksperimentelle økonomi en rolle.

Blandt de forhold forskellige forskere har påpeget som vigtige at forbedre, er en mere realistisk behandling af den rolle den finansielle sektor spiller for hele den makroøkonomiske udvikling – noget som indtil finanskrisen typisk har været ret rudimentært modelleret i både teoretisk og praktisk anvendt makro-modelarbejde. Finanskrisen har demonstreret hvor vigtig en rolle de finansielle forhold for husholdninger og virksomheder kan spille for konjunkturudviklingen. (Det arbejdspapir som Søren Hove Ravn henviser til i denne kommentar til et tidligere blogindlæg, giver et indblik i hvordan forskerne har taget denne udfordring op.) Forventningsdannelsen, som i årtier har været et smertensbarn i makroøkonomiske modeller, er et andet fokuspunkt. Et tredje er større opmærksomhed på vigtigheden af at tage hensyn til den store heterogenitet blandt økonomiens mange aktører, ikke mindst husholdningerne. Den gennemsnitsperson som optræder i mange modeller i form af den repræsentative agent, er en bekvem simplificerende antagelse, men vil ofte være langt fra virkeligheden. Det har man nok altid vidst, men nyere forskning arbejder nu med konkrete måder at indarbejde den større forskelligartethed i modellerne på områder hvor det ser ud til at gøre en vigtig forskel for de samlede egenskaber. Det gælder f.eks. de såkaldte HANK-modeller (for Heterogeneous Agent New Keynesian models, eksempelvis denne). En følgevirkning er at sådanne modeller i højere grad kan demonstrere konsekvenser for indkomstfordelingen af forskellige tiltag – en problemstilling der er kommet større politisk opmærksomhed om de senere år i takt med den trendmæssigt stigende indkomstulighed i mange vestlige lande. Samtidig bliver makroøkonomerne inspireret af arbejdsmarkedsteoriens søgemodeller, sådan at man får fænomenet ”HANK meets SAM”, hvor sidstnævnte står for ”search and matching”-modeller. Samspillet mellem disse kan generere potentielt større forklaringskraft for flere af de fænomener man har set i de senere år.

De forskellige spørgsmål som state-of-the-art-makroøkonomien endnu ikke har et afklaret svar på, har også ført til en fornyet modeldebat blandt praktikere - forstået som de personer der sidder rundt om i centralbanker, tænketanke, ministerier mv. og arbejder med at vedligeholde og udvikle anvendte computermodeller der bruges mere direkte i rådgivningen af de centrale beslutningstagere. Som bekendt er der forskellige typer modeller af forskellige årgange. Olivier Blanchard, IMF’s tidligere cheføkonom og forfatter til adskillige banebrydende forskningsartikler og velkendte lærebøger, bliver ofte nævnt her, da han er en aktiv deltager i den internationale debat om, hvilke modeller man bør satse på – f.eks. i artiklen her. Et hovedsynspunkt hos ham er at man fortsat har brug for mange forskellige modeller til forskellige formål; forsøg på at finde en model der vil være brugbar til alle de vigtige problemstillinger beslutningstagerne skal forholde sig til, virker derfor ikke særlig frugtbare.

Herhjemme er især de keynesiansk-orienterede makroøkonometriske konjunkturmodeller som ADAM, MONA og SMEC kendt. I offentligheden er også en anden efterhånden ældre modeltype, den anvendte generelle ligevægtsmodel, blevet velkendt i de seneste 10-15 år, i hvert fald dens mest berømte repræsentant DREAM. Internationalt har der været større fokus på de såkaldte DSGE-modeller, som bruges til at analysere kortsigtsproblemstillinger på linje med de ældre makroøkonometriske modeller, men typisk har et mikrofundament og teoretisk udgangspunkt som på mange måder minder mere om tankegangen bag DREAM - tilsat forskellige trægheder i pristilpasning mv. I Danmark har Nationalbanken siden 2012 udviklet sådan en model.

Imidlertid er det vigtigste på den danske modeludviklingsfront nok opbygningen af den nye makroøkonomiske model som de økonomiske ministerier satte i gang i starten af 2017. Det er et ambitiøst projekt, som det måske også kan aflæses af modellens navn der simpelthen er MAKRO. I opdraget bag modellen tages ikke umiddelbart udgangspunkt i de ovennævnte internationale diskussioner, men mere på nogle konkrete problemstillinger i den danske modelverden. Opdraget lægger vægt på forhold som eksplicit optimering, fremadskuende forventninger, hastigheden af den danske økonomis tilpasning efter et stød og i det hele taget en behandling af de strukturelle niveauer i økonomien som er i tråd med de økonomiske ministeriers nuværende tankegang herom. Medlemmer af Nationaløkonomisk Forening har for nogen tid siden fået en invitation til et seminar den 6. december, hvor projektets foreløbige status vil blive præsenteret og diskuteret - bl.a. af Blanchard himself, så der kan Modeldanmark blive opdateret på i hvilken retning intentionerne bag modellen går.

0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Poul Schou

Poul Schou er ekstern lektor ved økonomistudiet. Forelæser i kandidatfaget Anvendte Generelle Ligevægtsmodeller 2004-11. Er desuden chefkonsulent i De Økonomiske Råds Sekretariat. Blogindlæggene her har dog ingen forbindelse til De Økonomiske Råd og afspejler udelukkende hans egne personlige holdninger. Har tidligere bl.a. arbejdet i Danmarks Nationalbank og den makroøkonomiske modelgruppe DREAM.