18. december

Hvem?
Morten Bering Christensen har været tutor og så kender du ham fra politrevyen. 

Hvordan skal du fejre jul i år?
Jeg skal fejre det, hos min onkel og tante i Greve. Sammen med mine forældre, brødre og resten af familien på min mors side.

Hvilken pakke håber du allermest du finder under juletræet?
Jeg håber inderligt på en billet til Roskilde Festival, så kan jeg komme afsted for 10. gang.

Hvilken sang vælger du når der skal danses rundt om juletræet?
Der kan jeg virkelig godt lide nogle af de gamle klassikere, så der vælger jeg ofte "Dejlig er Jorden" ellers bliver det "Glade Jul, Dejlige Jul".

Hvad står menuen på hos dig juleaften?
Der er ikke sparet på noget, når der først skal fyres op for det store julebord. Der er selvfølgelig både flæskesteg og and, rødkål, surt og sødt,hvide kartofler, brunede kartofler og så videre. Til desert plejer den at stå på risalamande, med varm kirsebærsovs, og kirsebærvin til.

Hvad er din mest påskønnede juletradition?
Det må være det med at familien samles, og sidder og spiser en masse god mad, så kan man sidde der og nyde hinandens selskab.

Hvis du kunne få opfyldt et ønske af økonomisk karakter hvad skulle det så være?
Det må være at man havde perfekt information, det ville hjælpe en noget når man sad til eksamenerne.

Hvad er din yndlingsjulekalender på TV?
Alletiders Jul, den første julekalender med Pyrus, den slår alt hvad der sidenhen er kommet ud af dansk tv, hvad angår familiejulekalendere. Selvom "Jul på vesterbro" og De nattergales julekalender bestemt også er seværdige.

Hvad er den bedste julegave, du nogensinde har fået?
Tror det er den Playstation 1, mig og min bror fik tilbage i tidernes morgen. Der er godt nok brugt mange timer foran den. Jeg husker tydeligt at vi kom hjem fra den juleaften, satte den op og sad og spillede med vores far til langt ud på natten grin emoticon

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk