Arbejder Danmark hen mod opfyldelse af Verdensmålene?

Verdensmålene, Sustainable Development Goals eller SDG’erne. Kært barn har mange navne. Og der blev ikke sparet på de store ord, da dagens konferencier Per Michael Jespersen, debatredaktør fra Politiken, bød velkommen i Arbejdermuseets festsal. Verdensmålene blev kaldt både den mest ambitiøse og vigtigste dagsorden nogensinde. Konferencen, arrangeret af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og 3F, havde dog ikke til formål at rose. Derimod var formålet at stille et kritiske blik på Danmarks opfyldelse af SDG’erne og svarer på spørgsmålet om, hvordan vi kommer videre.

Danmarks styrkeposition klattes væk
De to arrangører af konferencen stillede med henholdsvis formanden og direktøren. Per Christensen fra 3F fokuserede på “Anstændige jobs og Økonomisk vækst” og “Kvalitetsuddannelser”, mens Lars Andersen fra AE fokuserede på “Afskaf fattigdom” og “Reducer ulighed”. Med henvisning til besparelser på uddannelsesområderne, skattelettelser i toppen og kontanthjælpsloftet, var ingen af talerne imponerede over den indsats, der fra politisk side gøres i Danmark. Konklusionerne var klokkeklare og blev opsummeret af konferencen: Danmark har haft en styrkeposition, men at vi er i gang med at “klatte den væk”.

“Verdensmålene er blevet noget man drysser ud over sin politik”, lød det fra Lars Andersen, der henviste til regeringens finanslovsforslag. “Nu kommer man med et erhvervsuddannelsesudspil på 300 mio. og skriver, at det skal sikre kvalitetsuddannelser. Samtidig så kører man grønthøsterbesparelser på 4 mia. kr. hen over hele uddannelsessystemet. Hvis man virkelig mener, at man vil have kvalitetsuddannelser, bør man stoppe de her store besparelser.“

I stedet mente Lars Andersen, at man kan arbejde aktivt med målene. “Udover at rulle de tiltag tilbage, der går i den deciderede forkerte retning, så kunne man jo arbejde aktivt med den økonomiske politik for at opnå målene. Man kunne arbejde aktivt for at nedbringe fattigdom og ulighed i uddannelse. Men det er jo et spørgsmål om hvad man prioritere højest - vil man investere i uddannelse eller vil man have lavere skatter? Vil man investere i udsatte grupper eller vil man sænke overførslerne, i håb om at de så vil komme i arbejde til en lavere løn? Jeg mener jo, at investeringsvejen er mere i tråd med Verdensmålene,” lød det fra Lars Andersen.

Dagens konfrencier, Per Michael Jespersen, og en af de mere dedikerede deltagere med verdensmålene tatoveret i samtale efter oplæggene

SDG lyder som en sygdom
Erik Rasmussen, stifter af tænketanken Sustainia og Louise Holk, vicedirektør fra Institut for Menneskerettigheder var også inviteret på scenen. Heller ingen af de to talere var imponerede over den danske indsats på området. Louise Holk koblede Verdensmålene til menneskerettighederne og pegede på områder - især behandling af flygtninge og handicappedes levevilkår - hvor Danmark sakker bagud på begge parametre, og fremviste en platform, hvor man kan følge udviklingen. Erik Rasmussen var klar i mælet om med bud på, hvorfor Verdensmålene ikke har vundet indpas hos befolkningen og politikerne - kortsigtet politisk lederskab, stærke erhvervslobbyer, populistiske og nationalistiske strømninger og ikke mindst uklar kommunikation. “SDG lyder jo som en sygdom”, jokede Erik Rasmussen. Men han tillod sig dog også at drømme om, at næste folketingsvalg kunne komme til at handle om hvilket parti, der kunne indfri flest Verdensmål. Den kommentar udløste klapsalver fra salen.

Efter den overordnede set noget dystre gennemgang fra hele fire eksperter, trådte Mogens Lykketoft på scenen. Han var formand for generalforsamlingen i FN, da målene blev vedtaget og har siden arbejdet dedikeret for at udbrede kendskab til SDG’ernes og dagsordenen. Uden anden illustration end de 17 Verdensmål holdt Lykketoft et oplæg, der kom med bud på hvilke midler, der skal tage i brug, for at opnå målene. Især fyldte målsætningerne om klima meget. “Alle målene er vigtige, men klimaet haster lidt mere”, lød det fra Lykketoft. Den økonomiske politik skal bruges aktivt til at gøre de bæredygtige løsninger billigere og de andre dyrere.

Mogens Lykketoft oplæg i Arbejdermuseets festsal havde især fokus på, hvordan den økonomiske politik kan sætte skub på den bæredygtige omstilling

Økonomer bør have en helvedes masse at byde ind med
Udover den økonomiske politik, skal økonomisk teori også i spil, lød det fra Lars Andersen. 
“De samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster, som vi ikke lige kan måle på det offentlige budget eller kan se i BNP i morgen, er meget fraværende i de økonomiske diskussioner af Verdensmålene. Det er meget nemt at lukke øjnene for de langsigtede omkostninger ved f.eks. miljøet. Man har jo tidligere haft nogle bredere og mere samfundsøkonomiske betragtninger med i de politiske beslutninger, når man stimulerede omlægning til mere effektiv energi. Men man er desværre gået tilbage til nogle mere kortsigtede betragtninger. Der er jo blevet skruet væsentlig ned for ambitionerne, hvad angår miljøet”, lød det med en henvisning 90’erne med Svend Auken som miljøminister, der gennemførte en række miljø- og energi-reformer. I disse år gik Miljøministeriet ofte fri af besparelser, der ramte andre dele af den offentlige sektor.

“Selvfølgelig burde miljøet være med i de politiske overvejelser og også i den økonomiske teori, så man kan forsøge at måle udvikling og konsekvenserne af forslag fra politisk side. Det er jo for fanden det, nationaløkonomer burde gøre! Økonomi handler om at vælge, hvordan udvikler vi os, og hvordan fordeler vi vores ressourcer. Vi burde jo som nationaløkonomer have en helvedes masse at byde ind med. Det er virkelig vigtigt, at de her Verdensmål og bæredygtighed bliver en integreret del af økonomernes måde at tænke på”