Cand.polit i Skatteministeriet

For at indlede med en tyk kliché, så er Skatteministeriet et sted, hvor ingen arbejdsdage er typiske. På tværs af faggrupper arbejder fuldmægtige, konsulenter og chefer tæt sammen om at give den bedste faglige sparring til skatteminister Karsten Lauritzen (V). En af de fuldmægtige er Freja Høj Gitz-Johansen. Hun er uddannet cand.polit fra Københavns Universitet i foråret 2014. Da hun skrev sin ansøgning til Skatteministeriet, var ønsket et job i epicenteret af centraladministrationen, hvor arbejdet har en direkte indflydelse på danskernes hverdag.

  ”Det er meget spændende, alsidigt og udfordrende at arbejde i Skatteministeriet. Jeg får lov til at komme helt ind i kernen af mange af de samfundsøkonomiske problemstillinger i det danske samfund. Hver gang der er et politisk ønske om en strukturpolitisk eller finanspolitisk reform, er vi med inde over, fordi skatter og afgifter ofte er de instrumenter den til enhver tid siddende regering anvender til at regulere de økonomiske aktiviteter hos borgere og virksomheder i det danske samfund, fortæller Freja Høj Gitz-Johansen.

Hun er ansat i Moms, Afgifter og Told, som er et af Skatteministeriets 17 kontorer. Skatteministeriet har som slogan, at ”vi skaber fundamentet for finansieringen af det danske samfund”. Med afsæt i studiet hjælper Freja Høj Gitz-Johansen og de andre økonomer i Skatteministeriet med til, at dette sker på den mest efficiente måde, hvor der tages højde for eksternaliteter, forvridninsgeffekter og dødvægtstab inden for rammen af de politiske målsætninger. Med skiftende ministres og forskellige politiske prioriteringer er spændet mellem hårde politiske prioriteringer og samfundsøkonomisk optimale løsninger med til at sætte polit-studiets faglighed i spil.

  ”Generelt tager mit arbejde udgangspunkt i mikroøkonomi, public finance og til dels også international economics i forhold til, hvorledes skatter og afgifter påvirker de økonomiske agenters adfærd, samt hvordan skatteforskelle mellem lande påvirker handlen på tværs af grænser. Det, der adskiller sig fra studiet til det praktiske arbejde, er, at vi arbejder inden for nogle politiske prioriteringer og ikke altid efter, hvad der er den mest efficiente løsning. Der kan være politiske prioriteringer af fordelingshensyn, sundhedshensyn eller miljøhensyn, der gør, at man eksempelvis accepterer et større forvridningstab end det, der umiddelbart er samfundsøkonomisk optimalt”, fortæller Freja Høj Gitz-Johansen.

Udfordring: Moppedreng på 110 sider
I fagkontoret Moms, Afgifter og Told har kontorchefen 15 medarbejdere og en student under sig. Med mange både større og mindre opgaver er der hurtigt mulighed for, at opgaveporteføljen fyldes op med store spændende og fagligt udfordrende opgaver. Freja Høj Gitz-Johansens ansvarsområde er afgifter, herunder diverse forbrugsafgifter og spilafgifter. Området deler hun med én anden økonom og seks jurister. Derfor er skoletasken med økonomibøger nu fyldt op med masser af praktisk erfaring.

  ”Jeg har hurtigt skullet løfte større opgaver. Jeg har været med til at lave lovforberedende arbejde og udleveringsnotater til politiske forhandlinger, som forelægges for ministeren og de politiske forhandlingsparter. Det, der tænder mig særligt i mit arbejde, er den politiske dimension, som jeg skal forholde mig fagligt til. Regeringen og den siddende minister har nogle politiske ønsker og prioriteringer, hvor min opgave blandt andet er at analysere de skatte- og afgiftspolitiske problemstillinger inden for det givne område og udarbejde et beslutningsgrundlag, der vejleder ministeren i, hvad den samfundsøkonomisk mest optimale løsning er på det givne politiske ønske”, siger Freja Høj Gitz-Johansen.

En af de største udfordringer, der ligger i bunkerne på Frejas skrivebord, er den 110 sider store moppedreng, ’Status over grænsehandel 2014’. Kort efter Freja blev ansat i departementet, blev hun praktisk talt kastet ind i arbejdet med at analysere og redegøre for danskernes grænsehandel. Sammen med to kollegaer og med en studentermedhjælpers assistance behandlede Freja Høj Gitz-Johansen over flere måneder en masse forskellige datakilder, der bl.a. spænder over det afgiftspligtige salg af nydelsesmidler, en stor spørgeskemaundersøgelse over danskernes samlede grænsehandel og forskellige estimater over den illegale handel med nydelsesmidler til at danne et skøn over omfanget af danskernes grænsehandel. Rapportens resultater bliver brugt til at analysere virkningerne af afgiftsændringer i Danmark på forbrug, grænsehandel og statens moms- og afgiftsprovenu for varer som chokolade og slik, alkohol og tobak.

  ”Det er meget tankegangen fra mikroøkonomi, som vi anvender i arbejdet med grænsehandelsrapporten. Meget af det, vi kigger på, er også, hvordan hele samfundsøkonomien påvirkes af afgiftsændringer, fordi grænsehandel ikke nødvendigvis er en negativ ting. Den kan også være positiv, fordi grænsehandel giver forbrugerne mulighed for at købe nogle andre og billigere varer, der bl.a. kan være med til at understøtte en sund konkurrence i Danmark og danskernes købekraft”.

Grænsehandelsrapporten er en tilbagevendende opgave i Freja Høj Gitz-Johansens opgaveportefølje. Allerede nu er arbejdet med den næste rapport gået i gang. Arbejdet tager typisk 4-5 måneder og fylder i den periode en stor del af arbejdsdagen. Et forløb med eksempelvis grænsehandelsrapporten giver en stærk faglig ballast, hvor fagligheden fra studietiden virkelig kommer på sin prøve.

  ”Jeg bruger virkelig min faglighed i mit arbejde i Skatteministeriet. Jeg bruger den i samspillet mellem ministerens og regeringens politiske prioriteringer og juraen om, hvad der rent praktisk kan lade sig gøre – både i forhold til dansk lovgivning og EU-regler. Jeg skal hele tiden tænke ind, hvordan de mulige lovændringer, der foreslås af regeringen, folketinget eller erhvervsorganisationer osv., påvirker de økonomiske aktiviteter for både borgere og virksomheder. Samtidig skal jeg også have for øje, at de faglige løsninger, jeg foreslår, er i overensstemmelse med de politiske målsætninger i bl.a. regeringsgrundlaget”, fortæller Freja.

Det sociale i højsædet
Med over 250 medarbejdere er Skatteministeriets departement stort, og muligheden for at netværke er derfor lige så. Arbejdskulturen er god, og der lægges vægt på den enkelte medarbejders udvikling, men også at medarbejderne har det godt med hinanden som kolleger. Derfor har det været nemt som ny økonom at falde til i et stort departement, hvor et åbent kontorlandskab kan virke skræmmende, men bliver vendt til en fordel, når først man er inde i rytmen.

  ”Det er et meget ungt miljø i både mit eget kontor og på tværs af departementet. Der er gode muligheder for at knytte bånd med kollegerne blandt både økonomer og andre faggrupper, så vi får en høj grad af videndeling. Og så er det selvfølgelig et plus med en aktiv personaleforening, der arrangerer sociale arrangementer og en fredagsøl eller tre i ny og næ”, slutter Freja Høj Gitz-Johansen.