Den danske model slår revner

Thomas Motzfeldt

De nordiske landes samfundsmodel har haft stor succes, men vil fremadrettet komme under pres. Boston Consulting Group har haft de nordiske lande under luppen, for at analysere hvordan vi er rustet til fremtiden.



Boston Consulting Group (BCG) bruger årligt 2% af deres ressourcer på
pro bono projekter, og har i den sammenhæng analyseret de Nordiske lande, for at se på hvordan det står til, og hvad der skal til, for at de nordiske lande kan forblive velstående og lykkelige i fremtiden.

Den nordiske model står overfor fire grundlæggende udfordringer:

  1. Vores store offentlige sektor og ubalancen mellem bagudskuende forbrug og fremadskuende offentlige investeringer
  2. Vores eksportvarer sakker bagud målt på særpræg, diversitet og konkurrenceevne
  3. Omstillingen fra fremstillingsvirksomhed til servicesektorydelser over de sidste årtier har hæmmet produktiviteten
  4. Den aldrende befolkning, der vil skabe en mangel på arbejdskraft i de næste 15 år

Denne artikel opridser diagnosen for Danmark, og i næste uge følger en artikel om den mulige kur – en transformation af den nordiske model. Analysen af Danmarks og de andre nordiske landes nuværende performance på alle ovenstående områder (samt kildehenvisninger) kan findes i mere fyldestgørende form i BCG-rapporten her.

Den offentlige sektor
En stor offentlig sektor er en hjørnesten i den nordiske samfundsmodel, men den udgør også en udfordring. Retvisende tal for den offentlige sektors produktivitet er notorisk svære at opnå, men den er med al sandsynlighed lavere end produktiviteten i den private sektor og sværere at forbedre på baggrund af den manglende konkurrence - en ellers central drivkraft for vækst og innovation.

Endvidere er det offentlige forbrug domineret af bagudskuende forbrug i form af offentlige ydelser frem for fremdadskuende investeringer i infrastruktur - i trafiknettet, skoler, hospitaler osv.  BCG's analyse viser, at sidstnævnte kategori i Danmark kun udgør ca. 10% af det bagudskuende forbrug, hvilket er langt efter vores primære eksportkonkurrenter, hvor andelen i gennemsnit er på 30%. Disse investeringer er afgørende for at sikre vores fremtidige velfærd og for at skabe gode rammeforhold for danske virksomheder.



Konkurrenceevnen
Danmark er en lille åben økonomi, og vi er derfor fuldstændigt afhængige af at kunne afsætte vores varer på eksportmarkederne. Som makroøkonomer er vi vandt til at vurdere konkurrenceevnen ud fra eksempelvis vores bytteforhold – altså prisen på vores eksportvarer relativt til vores importvarer. Ud fra et strategisk og konkurrencemæssigt synspunkt, er det dog mere interessant at kigge på, hvordan vi klarer os i forhold til de lande, vi konkurrer med på eksportmarkedet.

Som det fremgår af Figur 2 nedenfor, står det skidt til for danske virksomheders konkurrenceevne – når vi kigger på tal som vækst i små og mellemstore virksomheder (SMEs), deres evne til at skabe nye job, samt andelen af gazellevirksomheder blandt nye virksomheder, ligger Danmark i nederste kvartil i forhold til de 11 lande, vi konkurrer med på eksportmarkederne.



Små og mellemstore virksomheder er desuden basen for morgendagens globale virksomheder. Analysen viser, at vi i Danmark ikke er dygtige nok til at udvikle nye multinationale selskaber (MNCs), hvilket er et stort problem i forhold til vækst og jobskabelse i fremtiden: Efterhånden som de eksisterende multinationale selskaber i stigende grad flytter jobs skaber deres jobvækst udenfor Danmark, må nye multinationale selskaber skabes for at understøtte antallet af danske job.

Produktiviteten og mangel på arbejdskraft
Skiftet fra fremstillingsvirksomhed til servicesektoren over de sidste årtier har betydet en faldende produktivitet, idet output per arbejder er 26% lavere i servicesektoren. Fortsætter denne udvikling, vil produktiviteten være under pres, hvis den fortsat skal kunne understøtte vores velfærd. Tiltag, der fremmer innovation og produktivitet er derfor afgørende i den transformation, BCG foreslår.

Den anden faktor, der er afgørende for at understøtte vækst i Danmark, er mængden af arbejdskraft. BCG finder, at Danmark ved de nuværende befolkningsprognoser kommer til at mangle omkring 430.000 personer i arbejdsstyrken i 2030 (og de nordiske lande i alt 2 mio. personer) blot for at modsvare den forventede stigning i forsørgerbyrden. For at lukke dette gap, er det nødvendigt at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet væsentligt samt tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft.


Hvis ikke vi agerer nu, vil forværringen af de nordiske landes konkurrenceevne blot accelerere i takt med at landes komparative fordele konvergerer hurtigere i fremtiden. I næste uge følger en artikel, der skitserer BCG’s foreslåede kur: En transformation af den danske (nordiske) model, så vi også i fremtiden kan nyde godt af høje indkomster og bevare vores velfærd.

Denne artikel er et sammendrag fra Nordic Agenda: Transforming for the Next Wave of Success? Publikationen kan læses i sin fulde længde her.

1 kommentar


Poul Schou

Poul Schou @ d. 01. april 2015 #1

Det virker umiddelbart som en ret ejendommelig analyse BCG har lavet af arbejdsstyrkens fremtidige forventede størrelse. Noget kunne tyde på at man har lavet en meget mekanisk og simpel beregning der ikke tager hensyn til de formodede virkninger af den række tiltag der allerede er foretaget herhjemme. Det gælder først og fremmest ændringerne fra velfærdsaftalen i 2006 og tilbagetrækningsaftalen i 2011.
Billedet stemmer dermed ikke overens med de fremskrivninger danske institutioner normalt tager udgangspunkt i. Her fremkommer en betydelig stigning i fremtidens danske arbejdsstyrke, der i 2030 i disse beregninger typisk er steget med mere end 200.000 personer i forhold til i dag. Forsørgerbrøker kan måles på mange måder, men arbejdsstyrkens andel af befolkningen regnes normalt også at være STØRRE i 2030 end den er i 2015.
Selvsagt forudsat at regeringer og folketing i tiden indtil da faktisk følger de aftalte retningslinjer om at hæve folkepensions- og efterlønsalder i takt med den stigende middellevetid.


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger