Guide: Free-rider i København

Anna Cecilie Friis Bach

There is no such thing as a free lunch. Men de 10 aktiviteter herunder er det tætteste, du kommer på det. Skal du have fikset din cykel, vil du lære swing dance eller være turist i egen by? Her er de bedste muligheder til SU-budgettet.

1. Stand-Up: Gratis grin hver uge
Hver mandag aften klokken 20 kan du smutte forbi Café Mellemrummet på Ravnsborggade, når Københavns komikere kommer forbi. Du kan se de kendte teste deres nyeste jokes, og møde helt nye komikere, som vil gøre alt for at du griner. Hvis én gang om ugen ikke er nok, så smut forbi Bartof Café om tirsdagen - som byder på stand-up klokken 20. Det er gratis, det er småt og det er virkelig sjovt. 

2. Klassisk musik: Koncerter som gør dig klogere (og rigere!)
"Mozart effekten" er den åbenlyse kausale sammenhæng mellem intelligens og at høre klassisk musik, Så det er næsten bedre at tage til koncert end at læse til eksamen. Der er i hvert fald rig mulighed for det. Musikkonservatoriet arrangerer over 200 koncerter om året, og langt de fleste er gratis. Tjek deres kalender ud, og husk at "like" dem på facebook for at kunne følge med. 

3. Træning: Glem alt om Fitness World 
Det er rødt, det er højt oppe og så er det gratis. Konditaget Lüders ligger på toppen af et parkeringshus i Nordhavn, og er for dig, som er for nærig til Fitness World. Der er en række hold, man kan betale for, men brugen af trænings-taget er ganske gratis. Og du får en vild udsigt oveni. 

4. Kunst: Den bedste og billigste fredag aften
Voksne har gratis adgang til de permanenter samlinger på Statens Museum for Kunst, så det er jo en god start. Men 7 fredage om året holder museet desuden gratis åbent om aftenen. Her byder "SMK Fridays" på koncerter, udstillinger og optrædelser. Følg med på SMK's facebook-side - så har du en billig og kulturel date til ham eller hende den søde. 

5. Dans: Undervisning kvit og frit
Studenterhuset er der altid travlt. Central beliggenhed, lave priser og endnu billigere med KU-studiekort, Der er mange gode grunde til at smutte forbi. Blandt andet Swing Dance hver tirsdag. Har du brug for at få finpudset dine moves til næste fredagsbar i Kommunen? Gratis swing dance for nybegyndere er med sikkerhed en god investering.  

6. Spil: Bliv mester i Skak hver tirsdag
Det er bare sjovere, når det er en konkurrence. Hvis du føler, du har mestret spillene skak og bagammon i Cafélitten, er der rig mulighed for at afprøve dit talent på Vesterbro. Folkehuset Abasalon kalder sig "din udvidede dagligstue" - og endda en gratis én af slagsen. Huset har en masse spændende events og hver tirsdag klokken 20, kan du spille med i skak og bagammon tuneringerne.  Hvis du er glad for brætspil men synes investeringen er for stor, kan du også tjekke Bastard Café ud på Rådhusstræde. Masser af spil og plads til free-riders. 

7. Musik: Koncerter som helt gratis gør dig meget mere hipster
Når hipster-livstilen med intime koncerter bliver for dyr, er der ingen grund til panik. Tjek blandt andet Tjili Pop ud på Rantzausgade, som hver onsdag 20.30 har flere kustnere forbi og spille live. Virkelig godt, gratis og ret hipster. Ukirken på Vesterbro, har jævnligt "MAD&MUSIK" koncerter. Sofaer, bar og fællesspisning med 2 bands som giver koncert. Det koster 25,- at spise med, men derudover er alt gratis. Og mad skal vi jo have. Også Café Nutid arrangerer ofte koncerter i den gode sags navn. 

8. Reperationer: Ingen grund til at købe nyt
Her er et koncept som er godt for alt og alle. Miljøet, din penge-pung og jakken du har arvet fra din farmor. Repair Café Nørrebro er stedet, hvor du kan komme forbi og få dine ting repareret kvit og frit. To gange om måneden sidder frivillige "fixere", som alle kan noget med deres hænder, og vil gøre hvad de kan for at hjælpe dig. Du skal kun medbringe materialer eller reservedele - og så er jakken så god som ny. Hvis du selv vil bygge og reperere, så tjek Gro Selv ud. Life Hacks, tøjbytte-markeder og "lav din egen cider"-events. Her får du grønne tips og tricks helt gratis. Husk at følge dem på facebook også.  Sidst, men ikke mindst, husk også at smutte forbi Pedalarmen på CSS når cyklen driller.  

9. Seværdigheder: Turist uden at tømme opsparingen
Hvad med at være turist i egen by? Rundetårns største konkurrent tager fører-rollen, når det kommer til priser. Det er nemlig gratis at komme op i Tårnet på Christiansborg, som har åbent alle dage bortset fra mandag. Og hvad med en lidt mere nørdet, men ret kendt udsigtspost? Ved Flyvergrillen er der gratis udsigt til Kastrup Lufthavn. Perfekt til dig som er vild med amager, store fly og gratis seværdigheder. Husk også at der er gratis walking tours rådhuspladsen hver dag klokken 11. Her forventes det dog, at man giver lidt til sin tour-guide, som tak for al den nye viden, man har fået om sin egen by. 

10. Museum: Alt andet end dyrt og kedeligt
Det er slet ikke så dyrt at være lidt kulturel. Voksne har gratis adgang til de permanenter samlinger på Davids Samling, Orlogsmuseet og Tele Museet. Husk også at Botanisk Have, der ligger et stenkast fra dine forlæsninger, sin har gratis indgang (og en glimrende facebook-side). Herudover, har flere museer gratis adgang ugentligt - Glyptoteket (tirsdag), Thorvaldsens Museum (onsdag), Københavns Museum (fredag) og Den Hirschsprungske Samling (Onsdag). 

Kender du flere free-rider tilbud i København? Efterlad en kommentar i feltet herunder!




0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger