Kort om Advanced Development Economics: Macro Aspects

Hvilke konkrete problemstillinger tages op i faget?

Hvorfor er det først for nylig, at vi har oplevet vedvarende vækst i BNP per indbygger på tværs af kloden? Hvilken rolle spiller geografiske initialbetingelser for timingen hvorved afsættet til vækst finder sted? Hvad med forskelle i relation til præferencer, normer og værdier (i.e., ”kultur”)? Er institutioner vigtige for økonomisk vækst og hvordan? For at besvare disse brede spørgsmål kræver det, at vi undervejs grubler over betydningen af en række mere umiddelbare vækstdeterminanter, bl.a. fertilitet, forventet levetid samt handel og international interaktion.

I hvilke jobsituationer er dette fag relevant?

Alle jobs hvor man analyserer den makroøkonomiske udvikling i verden udenfor OECD. Dette sker fx i banker, konsulentbureauer og i internationale organisationer.

Hvilke fag er det en god idé at have fulgt før jeg følger dette fag?

BA delen. Vi trækker specielt på makro kurserne og økonometri. Det er ikke nødvendigt at have taget udviklingsøkonomi, men selvfølgelig ingen ulempe.

Giver dette fag kompetencemæssige fordele til at tage andre fag?

Faget har metodemæssigt overlap med økonomisk vækst på afsluttende del, og der er også interesseoverlap med Politisk økonomi.

Hvis jeg kan lide dette fag er der så andre fag der vil passe godt til dette?

Økonomisk vækst, politisk økonomi, international monetær økonomi, monetary economics – macro. Videregående udviklingsøkonomi – mikro aspekter  er selvfølgelig også et godt match.


Advanced Development Economics: Macro Aspects udbydes på kandidatdelen, og den fulde kursusbeskrivelse kan læses her 


Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk