Kryddersnapsens stærke substitut

Julefrokosterne står for døren og dermed også det obligatoriske snapsegilde, der følger med. Ved julefrokost nummer 4 eller 5 kan det dog være svært at holde begejstringen over de klare væsker højt. Det problem stod stud.polit Jonas Jakobsen overfor for omkring et år siden og Altandetlige.dk, har sat ham i stævne for at snakke om, hvordan han løste det problem.

Fortæl om det dilemma du stod overfor vedrørende en julefrokost sidste år.

Forud for julefrokosten med holdet, var der blevet meldt ud at, der ikke ville være noget fællesindkøb af snaps. Da jeg er af den overbevisning, at en julefrokost uden snaps, ikke er en rigtig julefrokost, satte jeg mig for at lave en form for kryddersnaps. Jeg var dog lidt for sent på den til at lave en normal kryddersnaps, men en video med Chili-Klaus inspirerede mig til at give chili-snaps et forsøg. Så jeg købte habenerochilier i Torvehallerne, snaps i Netto og satte snapsen over.

Snapsebrygning og logaritmefunktioner

Det er faktisk ganske simpelt at lave en chilisnaps. De forskellige chilifrugter åbnes og chilikernerne tages ud. Man skal flække chilifrugterne, så snapsen kan komme i kontakt med indersiden af chilien. Man kan selv vælge hvilken slags chili, og hvor mange forskellige man bruger. Flasken fyldes op med chilifrugterne og snapsen hældes over. Jeg tilsætter normalt også lidt citron, som gør meget for, at smagen ikke bliver bidsk, men derimod mere drikkelig. Det anbefales, at man bruger snaps med en særlig høj alkoholprocent, da det trækker smagen ud. Snapsen skal så trække i alt fra 2 til 14 dage, afhængig af hvor stærk den skal være.

Mens chilisnapsen trak, gik jeg i gang med at lave en etikette til min snaps – og det tog måske lidt overhånd.

Jeg begyndte nemlig at lave en formel, så jeg kunne beskrive, hvor stærk chilisnapsen var. Scovilleskalaen, der er den korrekte skala for at måle hvor stærk en chili er, kan nemlig være lidt svær at forholde sig til, og det bliver hurtigt komplekst når der indgår forskellige chilifrugter af forskelig styrke.

Derfor ville jeg lave en formel for vindstyrkeskala fra 1-15, der bedre kunne måle hvor kraftig snapsen var. I Excel plottede jeg værdierne for en række chilifrugter på Scovilleskalaen med en tilhørende værdi på vindstyrkeskalaen. Dette plottede jeg i et diagram og lavede et logaritmisk tendenslinje, hvilket gav mig en overraskende let formel:

V(s)=2*ln(s)-14

Eftersom jeg ville vise, hvor stærk min chilisnaps var, var jeg nødsaget til at finde en snapseformel, som var afhængig af antallet chilier, der var i, og deres respektive vindstyrker, samt antallet af dage, som de havde trukket i snapsen. Jeg kan ikke helt huske, hvordan jeg præcist kom frem til snapseformlen, men det er et vægtet gennemsnit af chili ganget med en snapsefaktor, som fanger, at chilisnapsen bliver stærkere jo flere og jo stærkere chilierne, der er i snapsen, og jo længere snapsen har fået lov at trække. Den kommer sig også af, at billedmængden skulle være begrænset (fra 0 til 15), hvorfor det var nødvendigt at vægte chilierne. Det er ikke lykkes helt, men der skal en hel del til at opnå en vindstyrke på over 15. Formlen bliver nemlig:

Hvor (d) er antal dage chilierne har været i snapsen, (n) er antallet af chilier og (c) er deres respektive vindstyrker

Snaps med større effekt på Nationalregnskabet en stormen i 1999.

Angående den lille sjove finurlighed på forsiden (”Med en så høj vindstyrke, vil denne chilisnaps have en større indvirkning på nationalregnskabet end stormen i 1999”), så kom det i kølvandet på, at Hjarn til forelæsningerne i Samfundsbeskrivelse utalige gange havde nævnt, at stormen d. 3. december 1999 havde en positiv indvirkning på nationalregnskabet i 2000 grundet øget offentligt investeringer. Deraf tænkte jeg, at det kunne frembringe nogle smil, hvis jeg lige inddragede en morsom politjoke på fronten. Den var the talk of the town under julefrokosten, som man siger.