Når flygtninge skal være indtjening

”Det var ligesom at være blind” fortæller Juan Ebo om sit første møde med Danmark. Juan er fra Syrien. Han fik opholdstilladelse i Danmark for to år siden ved familiesammenføring til en flygtning - sin far. Juan kendte intet til landet eller sproget. Han havde sin familie og en ny mulighed for en uddannelse. ”Jeg ville bare finde et sted, hvor jeg kunne fortsætte med at studere ” fortæller han. Og det blev Danmark.

4.850.792 flygtninge

FN’s flygtningeorganisation UNHCR talte 4.850.792 flygtninge på verdensplan fra Syrien i slutningen af 2015. Tilbage er spørgsmålet, om Danmark er klar til at modtage sin del. Omfanget af flygtningekrisen sætter nye krav til værtslandene. De nye beboere skal bidrage til samfundet. Det bliver derfor et spørgsmål, om situationen kan give vækst og penge i statskassen.

Forskerne er ikke enige. Tallene er svære at arbejde med. Medierne har forskellige bud.  Men både forskere, tal og medier er enige om to afgørende faktorer. Den langsigtede udvikling afhænger af integration og beskæftigelse.

11 milliarder

Der er ikke mangel på beregninger på området, over hvor meget staten kan tjene eller skal betale, som konsekvens af de store flygtningestrømme. En rapport fra den Internationale Valutafond (IMF) ser på indtægterne og på udgifterne. Rapporten finder højere offentlige udgifter på kort sigt. Når asylansøgerne ankommer, er det staten som byder velkommen, og det koster penge.

At denne velkomst af flygtninge belaster de offentlige finanser, er vismændene fra Økonomiske Råd (DØRS) enige i. Udgifterne ventes at stige til 11 milliarder i 2016 fra cirka 4 milliarder i 2011-2013.

Finansministeriet rettede i foråret på en række danske medier, som skrev at flygtningestrømmen ville gavne økonomien på lang sigt. Det mener ministeriet ikke er et retvisende billede. Her henvises der til en fremskrivning, som forventer øgede udgifter som konsekvens af flygtningestrømmen.

På kort sigt, er der er ikke tvivl om at flygtningestrømmen giver et minus på kontoen, men de præcise tal er usikre. Ph.d. ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet Mette Foged, forklarer ”det er svært at afgøre, hvor sikkert vi overhovedet kan sige det. I forhold til skatteindtægter og overførselsindkomster er det nemt at beregne de direkte omkostninger. Men hvad med forsvaret, vejene eller statens virksomheder? Hvordan fordeles regnestykket med indtægter og udgifter her?”

På langt sigt, er udfaldet meget mere usikkert, og det er her arbejdsmarkedet bliver vigtigt. Mette Foged ser ikke nogen klar løsning på den store usikkerhed, ”Vi ender med et relativt lille tal som stammer fra beregninger med store poster på statens budget. Vi får et tal, som afhænger af de antagelser der er brugt - antagelser, som kan rykke meget ved regnskabet”.  

3 timer

Efter ankomsten var sproget første punkt på Juans to-do liste. ”Jeg kan huske min første dag på sprogskolen. Jeg kom ind i klassen, og der sad mange elever. Læreren spørger mig, på dansk, om jeg vil præsentere mig selv. Jeg forstår overhovedet ikke noget” fortæller han med et smil. Udover skolen studerede han selv tre timer dagligt, og efter to år i landet er han nærmest flydende - ligesom hans fem søskende. Efter sproget er kommet på plads, var Juan klar til næste punkt på listen. Arbejde og uddannelse. I dag tager han 9. og 10. klasse på VUC i Køge, og om aftenen arbejder han som tjener i Valby.

Forskerne er enige i Juans prioriteringer. Integration og arbejde hænger sammen, og begge faktorer er afgørende for eventuelle økonomiske gevinster.  Konsekvenserne for økonomien, penge i statskassen og en tilfreds finansminister afhænger af, om de nyankomne flygtninge kommer hurtigt i arbejde. Mangel på sprogfærdigheder, jobkvalifikationer og andre barrierer i jobsøgningen kan have stor betydning.  Og netop usikkerheden omkring beskæftigelsesgraden, er ét af de punkter som DØRS også nævner, da beskæftigelsesgraden for nyankomne flygtninge er relativt lav.

78 procent

Når regnestykket gøres op, er fokus ofte omkring de direkte konsekvenser på budgetterne. Men der findes mange indirekte effekter, når samfundet udvikler sig. Effekter, som er langt sværere at måle. Et eksempel er arbejdsmarkedet. 

I samarbejde med Giovanni Peri, har Mette Foged set på, hvad der sker på det danske jobmarked, når der sker en stigning i indvandringen. Her fokuseres på én af de mange indirekte effekter. Studiet ser især på de danskere med en kort uddannelse, som ofte udfører manuelt arbejde. Det er nemlig især de jobmarkeder som flygtningene indtager. Rockwool Fonden finder at ca. 40 procent af indvandrere fra mindre udviklede lande varetager ufaglærte job. 

Deres arbejder undersøger, hvorvidt flygtningene tager danskernes arbejde.  ”Vores forskning viser klart, at de indfødte i højere grad skifter job og bevæger sig imod mindre manuelt arbejde når indvandringen stiger. Danskerne får nyt arbejde og de specialiserer sig, hvilket kan betyde højere lønninger,” forklarer Mette Foged.  Netop sådanne effekter, kan være svære at sætte tal på.  

Juan er en af de 78 % af ikke-vestlige indvandrere mellem 16-24 år, som enten er i beskæftigelse eller under uddannelse. Men om de mange flygtninge på lang sigt bliver en god forretning, er svært at forudse. ”De direkte effekter man kan måle, gælder kun hvis alt andet holdes konstant. Men virkeligheden er ikke så simpel. Hvad sker der når samfundet tilpasser sig? Virksomheder, lønmodtagere og forbrugere?” fortæller hun. 

650 tilskuere 

Integration er vigtigt, og det er mere end blot et arbejde. Det har Juan opdaget. Han er frivillig for Dansk Flygtningehjælps Ungdom, han arbejder med Ung-til-Ung i Køge og han bruger sin tid i Venligbohuset på Vesterbro. De fleste af hans venner er etnisk danske og så har han gået på Løgumkloster Højskole i Sønderjylland. I marts fortalte han sin historie på scenen på Bremen Teater foran 650 tilskuere.

Men det kan være svært at gennemskue, om Juan blot er det gode eksempel. Det har økonom Hjarn Zernichow Borberg undersøgt. Hans bog ”Nydansk” sammenligner flertallet af danskerne med flertallet af nydanskere, defineret som ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Her finder han tal som at 97,3 procent af nydanskerne ikke er kriminelle, og det samme gælder for 98,8 procent af danskerne. Eller at 87 procent af nydanske forældre deltager i forældremøder og det gør 88 procent af de danske forældre også. En bog som viser, at vi er meget mere ens, end man måske skulle tro.  

10 år

Integration og beskæftigelse er nøglen. Men politikerne, forskerne og rapporterne fortsat er usikre på om flygtningekrisen kan vendes til en god forretning. Den lave beskæftigelsesfrekvens og mangel på viden gør forudsigelserne næsten umulige. Men Juan er ikke i tvivl om sin fremtid. 
Om 10 år, er han i gang med den sidste del af en uddannelse som læge. Det kan godt være han ikke er dansk statsborger, men han er en del af det danske samfund. I dag tager han én dag ad gangen. Og så holder han stadig kontakt med sin bedste ven fra Syrien - som nu bor i Tyrkiet. Juan fortæller om deres venskab, og afslutter ”Hvis vi havde været i Syrien, var vi begge blevet hentet af militæret og sendt i krig nu”.