Vinderne af Den Økonomiske Udfordring april 2012 er fundet

Baggrunden for udfordringen var en debat i medierne omkring prioritering af meget dyre behandlinger med kortvarige effekter. I den forbindelse blev det fremført, at det ville være politisk selvmord at rejse debatten. Det har heldigvis ikke holdt jer tilbage, og efter gennemlæsning af de indkomne forslag har vi fordelt præmierne således:

Vinderen af 1.-præmien (middag for to på MASH) er Esben Hvid Jørgensen med forslaget om at synliggøre omkostningerne i sundhedssektoren for den enkelte patient. Esben argumenterer for, at dette kan gøres ved at præsentere patienten for en regning efter afsluttet behandling. Han fremfører, at selvom regningen vil blive betalt af det offentlige, så vil den øgede bevidsthed omkring prisen på behandlinger formentligt føre til en større ansvarlighed og en bedre forståelse for nødvendigheden af prioriteringer. Den økonomiske gevinst ligger, ifølge Esben, i en mere kvalificeret debat, der kan skabe større åbenhed for prioriteringer på et senere tidspunkt.

Forslaget vinder, fordi det for det første præsenterer en god ide. For det andet, fordi forslaget formår at komme omkring mange vigtige aspekter, herunder økonomers rolle i en debat, der har et vigtigt etisk element. For det tredje, fordi forslaget indeholder konkrete anbefalinger til implementeringen.

Vinderen af 2.-præmien (6 flasker god vin) er Martin Stabell med forslaget om at fokusere på quality adjusted life years, når man prioriterer.

Vinderne får også direkte besked.

Vi takker for de indkomne forslag og ser frem til at stille nye økonomiske udfordringer.

Med venlig hilsen

Incentive Partners

Virksomheder

Faktaboks

Hvorfor?

Hos Incentive Partners tror vi, at der er rigtig mange gode idéer blandt de politstuderende, som ikke kommer frem i lyset. Gode idéer, som kunne give et godt samfundsøkonomisk afkast, hjælpe en konkret agent eller lignende.

Vi har derfor i samarbejde med altandetlige.dk besluttet at oprette konkurrencen "Den økonomiske udfordring", hvor vi hvert semester vil stille en lille opgave. Vi håber, I vil være med! Besvarelserne må fylde max 600 ord (svarer til godt 1 side).

Incentive Partners vil bagefter i samarbejde med jer forsøge at promovere de bedste besvarelser over for vores kontakter, så idéen måske engang kan se dagens lys.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk