3F søger studentermedhjælper til Formandssekretariatet

Har du interesse for samfundsøkonomi? Er du en analytisk stærk profil? Er du interesseret i god ”økonomlæreplads”? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Vi søger med start hurtigst muligt en studentermedhjælper til Formandssekretariat. Du kommer helt ind i maskinrummet i Danmarks største fagforening. Du bliver en del af staben omkring den politiske ledelse og formanden i 3F. Vi har et bredt arbejdsfelt herunder samfundsøkonomiske analyser, effekter af økonomisk-politiske indgreb samt interne målinger og analyser i forhold til 3F’s medlemmer og tillidsrepræsentanter. De analyser du kommer til at være en del af, vil dels danne grundlag for poliske beslutninger, dels blive brugt internt. Den del vil også blive brugt eksternt til pressehistorier.

Primære arbejdsopgaver:
• bistå ved udarbejdelsen af samfundsøkonomiske analyser, dataindsamling og databehandling
• udarbejdelse og analyse af survey på tillidsrepræsentanter og medlemmer
• udarbejdelse af statistikker på medlemsdata
• analyser og notater indenfor nogle af 3F’s fagpolitiske kerneområder.

Kvalifikationer:
• er økonomistuderende (polit., oecon., scient.oecon., merc. eller lignende)”
• har stærke faglige kvalifikationer og kan arbejde selvstændigt
• er interesseret i samfundsøkonomiske forhold
• er velformuleret både mundtligt og skriftligt
• er rutineret it-bruger fortrolig med Office pakken og gerne erfaring med programmering i SAS, Python eller lignende.

Hos os får du:
En god ”økonomlærerplads” hos meget erfarne økonomer med mulighed for at arbejde med survey, samfundsøkonomiske analyser og statistik både fra Danmarks Statistik og internationale organisationer, 3F’s forskerdatabase, DREAM-registeret, medlemsregistre herunder a-kassedata.

3F tilbyder et arbejde tæt på den politiske beslutningsproces i Danmarks største fagforbund med faglige udfordringer i et velfungerende samarbejde med kompetente og gode kollegaer, hvor faglig og personlig udvikling, arbejdsglæde og trivsel prioriteres højt. Det er vores erfaring, at 3F er et godt trinbræt for en videre karriere i centraladministrationen og de tungeste aktører på arbejdsmarkedet.

Hos 3F bliver du ansat under overenskomst med god løn og arbejdsgiverbetalt pension. Arbejdspladsen er centralt beliggende i København – tæt på Vesterport station.

Det første halve år vil arbejdstiden være 10 timer om ugen med sidemandsoplæring af nuværende student. Derefter vil den arbejdstid blive 15 timer pr. uge – typisk mellem kl. 8.00 – 16.00. Arbejdstiden aftales mellem dig og den daglige leder. Arbejdet tilrettelægges fleksibelt i forhold til din undervisning og eksaminer.

Flere oplysninger om jobbet fås ved henvendelse til cheføkonom Frederik I. Pedersen på telefon 2842 4272.

Hvis du vil vide mere om 3F som arbejdsplads eller om vores rekrutteringsforløb, kan du klikke her.

Udbyder

Fagligt Fælles Forbund

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

15. marts 2023

Ansøgning

Ansøgning: Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle til at søge stillingen. Vi behandler ansøgninger og holder ansættelsessamtaler løbende så send din ansøgning og CV hurtigst muligt ved at klikke på ”søg stillingen” dog senest onsdag den 15. marts 2023. 3F – Fagligt Fælles Forbund er Danmarks stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening med lokalafdelinger i hele landet. Vi arbejder engageret og målrettet med at sikre vores 260.000 medlemmer ordentlige løn- og arbejdsforhold via aftaler med arbejdsgivere og dialog med politiske partier. Vi har medlemmet i fokus i alt hvad vi laver. Vi udvikler vores ledelse, styring og samarbejde for at blive en endnu mere effektiv og sammenhængende organisation til gavn for vores medlemmer. Læs mere om os på www.3f.dk.