Bag om Alt andet lige

Altandetlige.dk bliver drevet af en frivillig redaktion, hvis medlemmer alle læser eller har læst økonomi ved Københavns Universitet. Vores mål er et at samle nyheder, fagdebat, jobannoncer, blogs, bogbørs, legater og meget andet ét sted på nettet – til gavn for de økonomistuderende og alle med en fagøkonomisk interesse. Vi gik i luften i d. 29. april 2009 og har lige siden gjort vores ypperste for at være Polit på nettet! 

Redaktionen

Månedens redaktør: Rasmus Dohmann

Redaktionen består af 18 medlemmer, der spænder fra 1. årsstuderende til færdige kandidater og ph.d. studerende. Vi mødes offline en gang om måneden, og kommunikerer ellers online for at holde siden kørende. Hvis du har lyst til at deltage i et redaktionsmøde, skriver du blot til nyt@altandetlige.dk eller månedens redaktør. Vi bliver altid glade for at se nye ansigter og byder både på kaffe og kage.

Udover at vedligeholde og genere nyt indhold til siden, arrangerer redaktionen også en række offline arrangementer. Det kan fx være vores partneraftener hvor økonomistuderende kan møde sidens partnere og høre, hvad de søger efter hos nyuddannede politer eller Altandetlige.dk cup’en hvor vi samler studiet på tværs af årgange til en indendørs fodboldturnering.

Partnerne

Partnerne Altandetlige.dk’s partnere er alle virksomheder der ønsker at kommunikere med økonomistuderende og færdiguddannede økonomer. Med et partnerskab får de mulighed for at profilere sig over gennem flere kanaler – og på den måde få et talerør til en attraktiv målgruppe der ellers er svær at nå.

Det er også vores partnere, der finansierer siden og derved sikrer at vi forbliver online. Hvis du er interesseret i at høre mere om vores partnerprogram skal du skrive til partner@altandetlige.dk.

Kontakt os

Har du en nyhed, et arrangement du gerne vil have dækket, eller et job du ønsker besat, er du meget er velkommen til at skrive en mail til nyt@altandetlige.dk. Du kan også selv oprette en artikel her. Alle artikler kommer direkte ind i redaktionens administrationssystem og bliver gennemlæst inden de kommer online.

Redaktionsmedlemmer