Akademiker med interesse for økonomi og politik

Vil du udfordres på et område præget af en høj grad af kompleksitet og politisk bevågenhed?  Vil du bidrage til det økonomiske fundament for drift og udvikling af de store it-systemer på skatteministeriets område, som er med til at sikre finansiering af velfærdssamfundet? Så er du måske vores nye kollega.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er en af de syv styrelser i Skatteforvaltningen. Vi understøtter vores kolleger i Skatteforvaltningen i et partnerskab om drift og videreudvikling af en stor it-portefølje og udvikling af nye it-løsninger i spændvidden fra mindre projekter til en række store programmer i milliardklassen.

Hos os i Center for Bevilling, Budget og Metode har vi ansvaret for den overordnede økonomi- og virksomhedsstyring i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Vi koordinerer og sætter rammerne for den løbende økonomiopfølgning, aktstykker, finanslovsbidrag og optimerer økonomiprocesser.

Styrelsen har et årligt budget på ca. 4,7 mia. kr., der bl.a. finansierer omkring 200 it-systemer samt en række af de største igangværende it-projekter og -udviklingsprogrammer i staten.

Din hverdag hos os
Du er med til at drive finanslovs- og grundbudgetprocessen samt løbende udarbejde beslutnings- og prioriteringsgrundlag til direktionen og departementet i tæt samarbejde med kontoret, fagkontorer og departementet.

Som led i dette arbejde kommer du til at:

  • udarbejde, drive og koordinere analyser og beslutningsoplæg, der kan danne grundlag for økonomiske prioriteringer af direktionen, departementet og den øvrige skatteforvaltning
  • bidrage til at finde løsninger på komplekse problemstillinger
  • blive udfordret på dine procesfærdigheder forankret i stærkt tværgående samarbejde
  • få mulighed for at arbejde med alsidige opgaver lige fra mødefacilitering til direktionsoplæg til databearbejdelse.

Du bliver en del af et center med 17 engagerede og fagligt stærke kollegaer og to chefer, hvor vi også vægter det sociale højt. Vi prioriterer et stærkt fagligt miljø, hvor vi i fællesskab løfter niveauet for vores arbejde.

Bliv vores nye kollega
Du har en relevant videregående samfundsvidenskabelig uddannelse med en stærk faglig profil. Du er nyuddannet eller kan have nogle års relevant erfaring fra fx centraladministrationen, en større kommune eller som management konsulent.

Vi forestiller os derudover, at du:

  • har stærke analytiske evner samt gode formidlingsevner på skrift såvel som i tale
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret og tage ansvar for at finde løsninger
  • har veludviklede samarbejdsevner og kan drive processer, som involver mange forskellige aktører
  • har lyst til at arbejde i et dynamisk miljø med en omskiftelig hverdag
  • er nysgerrig på et af statens mest komplekse områder inden for økonomistyring.

Kontakt og ansættelsesvilkår                                                    
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ’Søg stillingen’ senest den 14. september 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Lene Kirkeby Brogaard på 7237 3351. Samtaler afholdes løbende.

Der kan indgå en person- og logikanalyse i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Der vil være mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen  

’Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.

Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

 Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Udbyder

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Jobtype

Fuldtid

Ansøgningsfrist

14. september 2022