Alsidig studerende til Investor Relation og Rating
- Er du interesseret i investor relations og rating?
- Finder du den bæredygtige dagsorden inden for den finansielle sektor spændende?
- Vil du gerne vide mere om funding af et realkreditselskab?
- Har du lyst til at omsætte økonomisk teori til praksis?
- Kan du arbejde selvstændig og kan du tage ansvar?
- Kan du kan indgå i team og er vant til at samarbejde?
Så har vi jobbet, som kan give dig spændende udfordringer og opgaver, der løses i samarbejde med engagerede kollegaer.
Et studiejob med ansvar
Du kommer til at arbejde i Jyske Realkredit, som er en del af Jyske Bank koncernen. Du bliver en del af afdelingen Rating & IR som er en central afdeling i Realkredit Balancestyring under Treasury i Jyske Bank.
Afdelingen sørger hovedansvarlig for den daglige kontakt til investorer – danske såvel som udenlandske – samt den eksterne rating af Jyske Realkredits obligationer. Derudover dækker afdelingen en bred vifte af forskellige opgaver inden for f.eks. bæredygtighed, stress-test, kapitalforhold og funding af Jyske Realkredits udlån.
Afdelingen har stor viden om den finansielle sektor og i særdeleshed om det danske realkreditmarkedet. Du får rig mulighed for at omsætte teori til handling og for at bruge dine tillærte IT-kundskaber i praksis. Vores værktøjskasse indeholder blandt andet SAS og Microsoft Office-pakken.
Du får en væsentlig rolle i arbejdet med rating af Jyske Realkredits obligationer, datafremskaffelse, udarbejdelse af præsentationsmateriale, modeludvikling og analyseopgaver. Ud over nogle faste opgaver, får du mulighed for selv at være med til at definere, hvilke områder du godt kunne tænke dig at arbejde mere inden for.
Vi håber på at beholde og udvikle dig gennem hele din resterende studietid. Din ugentlige arbejdstid vil være på 17,5 time, og vi udviser fleksibilitet i forhold til dit studie.
Lidt mere om dine kvalifikationer
Du er godt i gang med dit økonomiske studium (polit/oecon, cand. merc, Matematik-Økonomi eller lignende) – eller er måske lige begyndt på den afsluttende del og har tid og overskud til at tage et studiejob.
Du har flair for tal og gode analytiske evner. Du har gode sproglige kompetencer indenfor dansk og engelsk - både skriftlig og mundtlig. Vi forventer, at du har et solidt kendskab til Microsoft Office-pakken, herunder især Excel og PowerPoint. Det er en fordel, hvis du har erfaring med programmering med SAS og kendskab til arbejde med databaser. Du skal have lyst til at arbejde med mange forskellige typer opgaver – også under tidspres. Der er behov for, at du er god til at søge og præsentere informationer.
Udbyder
Jyske Bank A/S
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
10. september 2021
Ansøgning
Send din ansøgning inkl. CV og karakterer hurtigst muligt via nedenstående link. Ansøgninger vurderes løbende frem mod den 10.09.2021. Senior HR Partner Tina Dejbjerg vil tage sig af din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.