Ambitiøs studentermedhjælper med flair for analyse og strategieksekvering
Brænder du for at understøtte strategieksekveringen i en C25 virksomhed, der har ambitiøse mål for både det kommercielle og operationelle område, og er i færd med at klargøre og gennemføre integrationen af det største opkøb i Norden i nyere tid? Så er du måske vores nye studentermedhjælper!
Group PMO-teamet i Strategi og M&A-afdelingen søger en studentermedhjælper, der har flair for og kan lide at arbejde med både kvalitative og kvantitative analyser og rapporter, og som motiveres af et job med en bred kontaktflade i en nordisk organisation. Du trives i et uformelt og hjælpsomt miljø, hvor der er kort til grin og højt til loftet samtidig med, at vi sætter høje standarder for vores arbejde og aktivt understøtter hinanden i vores udvikling. Du får f.eks. mulighed for at styrke dine evner til at kondensere kvalitative og kvantitative data til direktionsrapporter.
Rollen som studentermedhjælper | Transformationen af tal til strategi
Din primære opgave som studentermedhjælper bliver at understøtte én eller flere af vores faste hovedleverancer.
Den ene hovedleverance er en månedlig rapportering på strategieksekveringen til Direktionen. Rapporteringen indeholder en status på de enkelte forretningsområders strategieksekvering, samt en status på udvalgte koncernkritiske projekter.
Din konkrete rolle vil her være at deltage på månedlige statusmøder med relevante interessenter fra forretningsområderne og projekterne, samt at hjælpe med at indsamle kvalitative data, som efterfølgende struktureres i en rapport til Direktionen. Din opgave vil også være at indsamle og bearbejde kvantitative finansielle data til samme rapport.
En anden hovedleverance er en kvartalsvis rapportering på vores kommercielle konkurrentovervågning til Direktionen og de kommercielle fora/ledere. Rapporten indeholder en opsamling af kommercielle efterretninger om vores primære konkurrenter, samt status på udvalgte nøgletal.
Din konkrete rolle vil her være at overvåge diverse kilder såsom nyhedsartikler, LinkedIn opdateringer, strategi- og regnskabsrapporter m.m. for at indsamle og kondensere disse efterretninger i en rapport til Direktionen og de kommercielle direktører m.fl.
Udover de faste opgaver vil der være ad hoc opgaver relateret til strategieksekveringen og de kommercielle fora. Eksempler på dette kunne være støtte til udarbejdelse af dybdegående analyser af strategiske initiativer og kommercielle analyser.
Du bliver en del af et lille team med høje standarder. Vi har fokus på professionelt udvikling, og kan tilbyde et miljø og en kontekst, hvor der er gode muligheder for at lære og blive udfordret. Rollen tilbyder en unik mulighed for at komme på ”indersiden” af en strategieksekvering i en C25 virksomhed, og få indblik i processerne omkring strategiske beslutninger og prioriteringer på direktionsniveau.
Hvem er du? | Bring dit talent for analyser i spil!
Vi søger en kandidat, der har et akademisk fokus på økonomi, finans, international business og/eller organisation. Ideelt set er du ved at afslutte din Bachelor og vil fortsætte på en overbygning efterfølgende.
Den rette kandidat kan højst sandsynlig nikke genkendende til følgende egenskaber:
- Solide analytiske evner
- Stærke kommunikationsevner
- Nysgerrig på at forstå data og sammenhænge
- Gode akademiske resultater
- Erfaren Microsoft Office bruger (Excel, Word og Powerpoint)
- Taler og skriver dansk og engelsk
- Viden om forsikringsbranchen er et plus
Som person kan du identificere dig med følgende karakteristika:
- Stærkt drive til at skabe resultater
- Ønske om at lære og udvikle dig
- Stærk holdspiller
- Fleksibel og pålidelig
- Struktureret og pragmatisk
- Trives med en uformel omgangstone
Om afdelingen | Et team med strategisk faglighed i højsædet
Tryg har over de seneste år etableret en stærk Strategi og M&A-afdeling for at kunne navigere i en verden, hvor accelererende forandringer er et vilkår. Afdelingen består bl.a. af tidligere konsulenter fra ledende konsulenthuse som McKinsey & Co, BCG og PA Consulting Group. Ambitionen med afdelingen er at sikre, at Tryg eksekverer en strategi, der har kunden i fokus, giver værdi til Trygs ejere og lever op til Trygs formål: ”I en verden, der forandrer sig, gør vi det enklere at være tryg”.
Group PMO-teamet er en del af Strategi og M&A, og har som primære formål at understøtte en succesful implementering af koncernstrategien. Dette indebærer at have det fulde statusoverblik over koncernens strategieksekvering, og at foretage dybdegående analyser af strategiske satsningsområder. Group PMO driver også en række fora under vores Chief Commercial Officer (CCO), hvor fokus er at understøtte den kommercielle udvikling og samarbejde på tværs af koncernen.
Udbyder
Tryg
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
20. maj 2022
Ansøgning
Vi glæder os til at høre fra dig! Du er velkommen til at kontakte Head of Group PMO, Jacob Kvottrup Klit, såfremt at du har spørgsmål til jobbet på jacob.kvottrup.klit@tryg.dk eller på telefon: 51 82 18 77. Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV med din seneste karakterudskrift. Ansøgningsfristen er den 20. Maj 2022, men vi indkalder løbende kandidater til samtale. job rekvisition ID: 23597 Vi opfordrer alle uanset køn, alder, baggrund, handikap eller oprindelse til at søge stillingen. Vi er stolte af at have høj medarbejdertilfredshed, stærk faglighed og lige muligheder for at udvikle sin karriere i Tryg-koncernen. Tryg er Danmarks største forsikringskoncern med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. Tryg er i gang med at overtage ejerskabet af Trygg-Hansa i Sverige og Codan i Norge. Når det er tilendebragt, vil vi være Skandinaviens største skadeforsikringsselskab. I Danmark består koncernen blandt andet af Tryg, Alka, TJM og Tryg Garanti. TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg-koncernen og står bag TrygFonden. Sammen arbejder vi hver dag, på hver vores måde, for at gøre danskernes hverdag mere tryg. Se mere på www.tryg.dk