Analysestudent til fagforeningen DM

Er du talbegejstret, analytisk stærk og har interesse for arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske forhold? Så er du måske vores nye Analysestudent i DM. 

Analyser, statistik, undersøgelser og samfundsøkonomiske beregninger er en vigtig del af DM’s politiske interessevaretagelse, pressearbejde og interne udvikling. Derfor søger vi nu en engageret studerende til at styrke DM’s analyseteam. 

Dine opgaver 

I DM’s analyseteam er opgaverne mange og forskelligartede. Du vil derfor få opgaver indenfor en bred vifte af analysefeltet, men fælles for dem vil være, at du skal arbejde med tal og data. Vi rådgiver hele organisationen, så opgaverne vedrører mange forskellige tematikker indenfor uddannelse og arbejdsmarked.   

Dine vigtigste arbejdsområder: 

  • udarbejdelse af mindre spørgeskemaundersøgelser samt analyse af spørgeskemadata
  • udarbejdelse af generelle analyser af uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, herunder registeranalyser via Danmarks Statistiks forskeradgang
  • udarbejdelse af analyser til brug i internt strategiarbejde, herunder forretningsanalyser
  • skriftlig formidling af analyseresultater i et klart forståeligt sprog
  • udarbejdelse og formidling af lønstatistik.

Om dig 

Vi forventer, at du: 

  • læser f.eks. økonomi, statskundskab, sociologi, erhvervsøkonomi, matematik eller en anden lignende uddannelse
  • især er interesseret i at arbejde med tal og økonomiske analyser
  • er optaget af, hvad de kvantitative data siger om udviklingen på arbejdsmarkedet - og hvis du har flair for at finde de politiske budskaber, der gemmer sig i tallene, er det en absolut fordel
  • er grundig, struktureret og vedholdende
  • er sprogligt stærk og dygtig til at skrive klart og enkelt
  • kan arbejde selvstændigt og har lyst til at komme med forslag til dine analyser og projekter, men også være i stand til at hjælpe med løbende driftsopgaver.

Vores primære arbejdsredskaber er Excel og R. Du behøver ikke allerede at være ekspert, men du skal have lyst til at arbejde med dem. Vi arbejder også med SurveyXact, så det kan ligeledes være en fordel at have kendskab til dette værktøj. 

Vi tilbyder 

I DM kommer du til at indgå i et dynamisk analyseteam i en fagforening i bevægelse og med medlemsvækst. Jobbet vil give dig faglig udfordring, og du vil få rig lejlighed til at sætte dine akademiske kompetencer i spil i et inspirerende arbejdsmiljø. 

Organisatorisk er stillingen placeret i analyseenheden, som er forankret i afdelingen for kommunikation og marketing. 

Stillingen er på 15 timer om ugen, og arbejdstiden kan planlægges, så det passer med dit studie. Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesvilkår efter intern overenskomst. 

Om DM 

DM er en fagforening, der sammen med 70.000 medlemmer former fremtiden for det akademiske arbejdsmarked. Vi arbejder for, at vores medlemmer kan skabe et meningsfuldt arbejdsliv med plads til både karriere og privatliv. Og vi tror på, at forandringer er noget, vi opnår i fællesskab. 

Udbyder

DM

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

15. november 2023

Ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamchef Anne Aabel på telefon 40 56 76 54 eller aaa@dm.dk. Vil du vide mere om forholdene som ansat i DM, er du velkommen til at kontakte TR Annette Schmidt Højby på anh@dm.dk eller telefon 38 15 67 27. Send din ansøgning med CV og eksamenspapirer til os på linket nedenfor senest den 15. november 2023. Du kan kun ansøge online via linket. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 22. november 2023. DM opfatter mangfoldighed som et aktiv. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, religion eller alder.