Analytiker med stærke formidlingsevner

Vil du være med til understøtte, at flest mulige er i job på et bæredygtigt arbejdsmarked? Brænder du for at lave analyser, der kommer ud over rampen og kan du formidle tal og viden på en letforståelig måde? Så har vi en spændende stilling til dig i Center for Viden og Analyse i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 

 

Vi arbejder for et bæredygtigt arbejdsmarked 

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for – ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.  

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt, hvad vi beskæftiger os med, kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på én gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker.  

Du kan læse mere om os på www.star.dk​

 

Vær med til at udarbejde spændende analyser på beskæftigelsesområdet 

I Center for Viden og Analyse søger vi nye kollegaer, der vil være med til at udarbejde analyser, der kan understøtte aktuelle dagsordner på Beskæftigelsesområdet og sikre, at arbejdsmarkedspolitiske beslutninger bliver truffet på et oplyst og kvalificeret vidensgrundlag.

Du bliver en del af vores nye team, der har til formål at få styrelsens store mængder af data og viden ud at leve, så det kan gøre en positiv forskel for beskæftigelsesindsatsen og arbejdsmarkedet. Dette ved at omsætte vores data og viden, så det bliver lettilgængelig og skaber indsigt, og ved at styrke kommunikationen af vores data og viden til styrelsens mange interessenter, som fx kommuner, jobcentre, A-kasser og arbejdsmarkedets parter. I teamet vil du arbejde sammen med gode analyse-, data- og kommunikationskræfter.

Dine opgaver i teamet vil bl.a. være at: 

  • Udarbejde analyser på beskæftigelsesområdet 
  • Producere talhistorier, der beskriver udviklingen i centrale nøgletal for beskæftigelsesindsatsen og arbejdsmarkedet 
  • Formidle styrelsens analyser, data og vidensprodukter på en letforståelig måde til styrelsens målgrupper i samarbejde med teamets kommunikationsmedarbejder og kommunikationsafdelingen i Ledelsessekretariatet
  • Samarbejde med interne og eksterne interessenter på beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet
  • Bidrage til betjeningen af styrelsens direktion, departementet, ministeren og Folketinget
     

Bliv vores nye kollega    

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med at behandle og analysere registerdata på individniveau
  • Har øje for den gode datafortælling og de interessante vinkler i udarbejdelsen af analyser
  • Har lyst til at omsætte data og kompleks viden til forskellige målgrupper – bl.a. politikere, embedsmænd, frontmedarbejdere i jobcenteret mv. 
  • Har en relevant videregående uddannelse, som har givet dig blod på tanden til at arbejde med data, analyser og formidling
  • Er proaktiv med et stort drive og trives i at samarbejde på tværs af organisationen
  • Har interesse og evt. erfaring inden for beskæftigelsesområdet

Vi kan tilbyde et job med mening, hvor der er gode muligheder for at udvikle sig og hvor du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt velfungerende kontor, der holder af at lave aktiviteter sammen.
 

Vi finder løsninger sammen

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.


Løn- og ansættelsesvilkår  

Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter snarest muligt. Du bliver ansat som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten. Med de rette kvalifikationer er der mulighed for at blive indplaceret som specialkonsulent.

Dit daglige arbejdssted er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø.   


Spørgsmål og ansøgning 

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? 

Så er du velkommen til at kontakte teamchef Amalie Meyer Grønborg på tlf. 2013 0562 (e-mail ame@star.dk)  eller kontorchef Klaus Langager på tlf.nr. 2291 6837 (e-mail khl@star.dk)

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Tina Kjærsgaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 51622762.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest torsdag den 16. juni 2022.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 25.

Udbyder

Erhvervsministeriet

Jobtype

Fuldtid

Ansøgningsfrist

16. juni 2022

Ansøgning

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest torsdag den 16. juni 2022.