ANALYTIKERE TIL CIP FONDENS ARBEJDE MED BÆREDYGTIGE LØSNINGER

Vi søger et par fagligt dygtige og engagerede samfundsvidenskabelige studerende, som vil understøtte udviklingen af de næste store samfundsprojekter for klimamæssig og bæredygtig omstilling i regi af CIP Fonden – lige fra forslag til fremtidens energiinfrastruktur til styrket CO2-lagring i landbruget ved brug af nye teknologier, øget fleksibilitet i energiforbruget, og måder man kan organisere og finansiering behovet for klimatilpasning.  

CIP Fonden er en almennyttig handletank etableret af Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og arbejder for at skabe de nødvendige forandringer, der kan bane vejen for et CO2-neutralt samfund. CIP Fonden bygger bro mellem identifikation af samfundsudfordringer og de nødvendige, konkrete klimaløsninger med deltagelse af offentlige og private parter.

Om stillingen

Som studentermedhjælper hos CIP Fonden kommer du til at arbejde med projektudvikling, analyser, dataunderstøttelse og præsentationer af Fondens projekter. Dertil kommer udarbejdelse af indhold til Fondens nyhedsbrev og vedligeholdelse af Fondens hjemmeside. Aktuelt arbejdes der med projekter om mulighederne for et mere datadrevet fleksibelt energiforbrug, potentialet for naturlig kulstoflagring og med risikofordeling og finansieringsmodeller for klimatilpasningsprojekter. Samtidigt arbejdes der løbende med udvikling af nye projektidéer. 

Der vil også være opgaver af mere praktisk karakter i forhold til forberedelse af bestyrelsesmøder og større events som årsmøder, lanceringer m.m. Dertil kommer produktion af indhold til hjemmeside og sociale medier. Du vil derfor få en varieret arbejdsdag i et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i CIP Fondens sekretariat, herunder i et studenterteam på 2-3 andre studentermedhjælpere.   

Om dig

Vi forventer, at du tager ansvar for dine opgaver med udgangspunkt i, at du har:

  • stor samfundsinteresse og en samfundsvidenskabelig baggrund (fx stud.polit, stud. oecon eller stud.scient.pol) med en stærk, faglig profil
  • en nysgerrig og analytisk tilgang til forskellige fagligheder og teknologier, der understøtter bæredygtighed  
  • stærke færdigheder ift. visuelle præsentationer 
  • kan holde overblikket, når der er flere bolde i luften 

Om os

CIP Fonden har til opgave at finde og udvikle de næste store, langsigtede projekter, der understøtter Danmarks omstilling til et mere bæredygtigt samfund og er finansieret af Copenhagen Infrastructure Partners og fondens øvrige erhvervsmedlemmer. Du kan se mere om CIP Fonden, herunder opgaver, organisering og bestyrelse på www.cipfonden.dk

Vores fokus er at pege på områder i vores samfund, hvor det er nødvendigt at ruste Danmark bedre til de udfordringer, vi ser ind i de næste 10 til 30 år – lige fra klimaudfordringer, disruptive teknologier, forsyningssikkerhed og pres på vores velfærdssamfund – og udvikle forslag til handlingsplaner og konkrete offentlige-private samarbejder om løsningerne. 

Fondens sekretariat ledes af managing partner Charlotte Jepsen understøttet af et antal faglige projektledere, senior fellows mv. Du vil indgå i et lille, men agilt team med højt til loftet, brede samarbejdsflader og gode muligheder for at præge opgaver og indgå lige fra idéudviklingen omkring fondens projekter til de færdige leverancer. 

Vi lægger vægt på, at du trives med tempo og høje, faglige krav, at du har et stort, personligt drive og kan levere kvalitet til tiden. Vi er samtidig optaget af, at du udvikler dig fagligt og personligt og understøtter dine muligheder for at kombinere arbejdet med opgaver på studiet og specialet, og giver relevant, faglig sparring.

Ansættelsesvilkår

Vi forventer en ugentlig arbejdstid på 15-20 timer i gennemsnit, idet der vil være perioder med stor arbejdsbelastning op mod større deadlines. Samtidig er vi fleksible i forhold til ferier og eksamensperioder. 

Udbyder

CIP Fonden

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

25. november 2024

Ansøgning

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Program Director Helle Osmer Clausen på telefon 5177 2429 / hecl@cipfonden.dk eller Chief Analyst Niklas Praefke på telefon 2428 2452 / nipr@cipfonden.dk. Frist for ansøgning inkl. CV og karakterdokumentation er mandag d. 25. november kl. 12 til cipfonden@cipfonden.dk. Vi tilpasser opstarten til den kommende eksamensperiode. Søg gerne tidligt, idet vi tager kandidater ind til samtale i takt med, at ansøgninger modtages. Vi ser frem til at høre fra dig!