Analytisk kyndig studentermedhjælper til Treasury i EIFO

Er du en analytisk dygtig studerende med interesse for tal, masser af gejst og en positiv indstilling? Har du stor interesse for de finansielle markeder og produkter? Så har vi en spændende mulighed for dig i EIFOs Treasury-afdeling.

"Treasury-afdelingen er ansvarlig for at styre og optimere EIFOs likviditet, sikre adgang til funding samt at identificere og afdække EIFOs markedsrisici. Treasury er desuden ansvarlig for at måle, overvåge og rapportere risiko på positioner fra Treasury-aktiviteter samt ansvarlig for EIFOs Treasury system. Treasury består af fem engagerede medarbejdere, der lægger vægt på en nær og god indbyrdes relation, og som sætter pris på et godt grin i en travl hverdag.”


Deltag i både operationel og strategisk udvikling i Treasury

Du vil arbejde med vigtige daglige opgaver og ad hoc-analyser og få en dybdegående viden om de finansielle markeder – særligt handel med obligationer og finansielle derivater. Du vil blive en del af et team af gode kollegaer i et miljø, hvor vi altid arbejder på at gøre tingene endnu bedre. 

Eksempler på arbejdsopgaver kan være:

  • At sikre korrekt og rettidig daglig rapportering
  • At arbejde med afdækning af valutarisiko
  • At bidrage til at finde de bedste relative obligationsinvesteringer
  • Udarbejde og udvikle Treasury-rapporter
  • Understøtte teamet i løsning af ad hoc-opgaver relateret til rapportering og udvikling af Treasury-afdelingen.


Din profil

Vi forventer, at du er analytisk anlagt, og at du har interesse for finansielle markeder. Du er hjemmevant i Excel, og erfaring med programmering og dataanalyse er nyttigt.

Herudover er det vigtigt, at du:

  • Er i gang med en uddannelse (fortrinsvis på kandidatniveau) med fokus på matematiske, økonomiske eller finansielle fag
  • Har opnået gode faglige og/eller arbejdsmæssige resultater
  • Arbejder struktureret med fokus på detaljer og kvalitet i arbejdet
  • Er initiativrig, engageret og god til at samarbejde
  • Er interesseret i finansielle markeder og produkter


Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende og lærerig stilling i vores Treasury-afdeling, hvor du får mulighed for at arbejde med komplekse finansielle produkter. Du vil blive en del af et dynamisk og udviklende arbejdsmiljø, hvor der er fokus på både faglig og personlig udvikling.

Den gennemsnitlige arbejdstid er på 15-20 timer pr. uge, naturligvis med fleksibilitet omkring eksamensperioder, så du kan få job og studie til at hænge sammen.
Der er rig mulighed for at engagere sig socialt, både sociale sammenkomster, diverse medarbejderklubber og studenterarrangementer for de mere end 30 studerende i organisationen.


Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering. Vi har et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr. og har knap 500 medarbejdere. Med professionalisme og internationalt udsyn arbejder vi hver dag for at understøtte de erhvervssucceser, der kan gøre Danmark rigere på det, der gør en forskel. EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank, investeringsfond og Danmarks officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution.

Udbyder

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO)

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

16. februar 2025

Ansøgning

Lyder det som en stilling for dig? CV og andre relevante bilag sendes snarest muligt og senest den 16. feb. 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 8, og tiltrædelse ønskes snarest muligt. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Head of Treasury, Rasmus Sindal Jørgensen, på +45 6060 9300 eller rasj@eifo.dk. Grundet vinterferie i uge 7 vil vi anbefale, at du rækker ud via mail i tilfælde af spørgsmål i denne uge, hvorefter vi vil tilstræbe at svare hurtigst muligt.  Vi opfordrer alle studerende til at søge, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold. Vi ser frem til at høre fra dig!