Analytisk og talstærk student til PensionDanmark
Tænker du analytisk, og kan du lide at systematisere data? Har du fantasi til at se hvor i tallene, den gode fortælling ligger? Så er du måske vores nye kollega i PensionDanmark.
Om jobbet
Du vil indgå i teamet Økonomisk Analyse, som i dag består af tre medarbejdere. Teamets hovedfokus er udarbejdelse af analyser af PensionDanmarks ca. 790.000 medlemmers økonomiske forhold og vilkår i relation til pension og forsikring, arbejdsmarked, sundhed, uddannelse mv. Vi analyserer også samspillet mellem arbejdsmarkedspension og samfundsøkonomi.
Du vil komme til at arbejde med en lang række spændende opgaver, men dine primære arbejdsopgaver vil være, at
- indhente data fra Danmarks Statistik forskerordning, internt data og øvrige kilder
- bearbejde data i Python og Excel
- organisere, indsamle og behandle relevant data til konkurrent- og branchesammenligninger
- medvirke til udvikling og skrivning af analysepapirer mv.
- ad-hoc opgaver efter kvalifikationer.
Hos os vil du opleve en stejl læringskurve med både personlig og faglig udvikling, der ikke kun vil give dig ekspertviden på pensions- og arbejdsmarkedsområdet, men også en god forståelse for en række problemstillinger i en finansiel virksomhed.
Om dig
Du er i gang med en relevant, akademisk uddannelse (stud.polit./oecon., stud.merc. eller tilsvarende).
Vi forventer desuden, at du:
- har gode karakterer, er initiativrig og rar at omgås
- har stærke analytiske kompetencer og flair for statistik og databehandling - erfaring med fx Python er en fordel, men ikke et krav
- ønsker at arbejde med registerdata og andre mikrodata og kan vurdere, om dine tal holder vand
- interesserer dig for samfundsøkonomiske forhold.
Vi forventer, at din arbejdstid bliver 15 timer om ugen med fleksibilitet omkring eksamensperioder.
Som person ønsker vi os, at du er samarbejdende og opsøgende internt i organisationen. Du har blik for detaljen, har drive og kan arbejde selvstændigt og struktureret. Du sætter desuden pris på at arbejde i et team, hvor vi har travlt, er i godt humør og har blik for hinanden.
Gode udviklingsmuligheder
Du vil få job i en organisation i konstant udvikling og med muligheder for faglig og personlig udvikling. PensionDanmark tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid, samarbejde og en fælles indsats om målene, og vi er motiverede af at gøre en positiv forskel for vores medlemmer.
PensionDanmark er en moderne arbejdsplads med en uformel omgangstone og en hurtig og effektiv beslutningsproces. Vi lægger vægt på en god balance mellem arbejde og fritid, og er fleksible, når det er nødvendigt.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorøkonom Anders Pagh Maltbæk på 2759 2570 / apm@pension.dk. Du er også velkommen til at kigge på vores hjemmeside www.pensiondanmark.com.
Udbyder
Pension Danmark
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
4. april 2022
Ansøgning
Er du interesseret, så send din ansøgning, dit cv og dine eksamenspapirer senest den 4. april 2022 ved at benytte ansøgningslinket.