Analytisk stærk student til KL’s kontor for analyse og makro

Har du lyst til at arbejde med registerbaserede analyser, og vil du være med til at varetage kommunernes interesser og sætte den politiske dagsorden gennem saglige analyser? Så er du måske vores nye student?

Hvad kan jobbet tilbyde?
Du vil som student i Analyse og Makro blive en del af et kontor, der gennem saglige analyser og hårde fakta er med til at sætte KL’s klare aftryk på den politiske dagsorden.

Du vil få en solid erfaring i at anvende registerdata til analyser som kan indgå i den økonomiske og politiske debat (se eksempelvis på www.kl.dk/analyse). Vi tilstræber, at du får mulighed for at anvende faglig viden fra dit studie og at udbygge dine kompetencer inden for anvendelsen af registerdata på individniveau gennem praktisk erfaring, som kan indgå i dit fremtidige CV.

Hvad går jobbet ud på?
Du vil indgå i tæt samarbejde med kontorets konsulenter og studenter, og vil bl.a. skulle:

  • Udtrække og analysere data fra forskellige registre, f.eks. Danmarks Statistiks registre via forskerordningen.
  • Udføre analyseopgaver og assistere med det daglige analysearbejde.
  • Udarbejde Danmarkskort o.l. Du vil som led i arbejdet lære at anvende Qgis til at danne kort.
  • Bistå med opdatering af kontorets hjemmeside. Du vil selvsagt modtage den fornødne oplæring.

Vi forventer, at du:

  • Er stud.polit., stud.oecon., stud.scient.pol., stud.scient.san.publ. el.lign. og gerne har gennemført mindst 1½ års studier og mindst 1½ år tilbage af studiet.
  • Er analytisk stærk og har en god talforståelse.
  • Er god til statistisk software og har mod på at lære at programmere i SAS.
  • Du har et solidt kendskab til Microsoft Excel.
  • Er pligtopfyldende, grundig og har gode samarbejdsevner.
  • Er selvstændig og fleksibel.

Hvem er vi?
Analyse- og makrokontoret skal med både store og små analyser af det danske samfund bidrage til, at KL’s arbejde med at varetage kommunernes interesser bliver underbygget med troværdig dokumentation.

Kontoret består af 13 medarbejdere, heraf 4 studenter. Vi er et socialt kontor, der sætter faglighed højt på dagsordenen.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Du får løn efter KL’s overenskomst for studenter. Arbejdstiden er som udgangspunkt 15 timer om ugen. Vi udviser naturligvis fleksibilitet, så arbejdet kan planlægges under hensyn til dine studier inkl. eksamenslæsning.

Ansøgning
Du skal sende din ansøgning via www.kl.dk/job. CV og karakterudskrift skal medsendes ansøgningen. Ansøgningsfristen er søndag den 4. august 2024.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Søren Lindemann Aagesen på tlf. 3370 3805/mobil 2116 4044.

-------------------------------

KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere.

KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger. 

Udbyder

KL

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

4. august 2024

Ansøgning

Du skal sende din ansøgning via www.kl.dk/job. CV og karakterudskrift skal medsendes ansøgningen. Ansøgningsfristen er søndag den 4. august 2024. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Søren Lindemann Aagesen på tlf. 3370 3805/mobil 2116 4044.