Analytisk stærk student til spændende leasingselskab

Er du analytisk stærk og har du interesse for datastruktur, rapportering og præsentation? Så har du her en unik mulighed for at få et selvstændigt og lærerigt studiejob i et ambitiøst økonomiteam. 

Midt i hjertet af København driver Opendo et leasingselskab, der tilbyder biler og andet udstyr. Opendo har siden sin opstart i 2020 været i rivende udvikling. Økonomiteamet er en del af Finance & Risk, som har ansvaret for regnskab, performance management, kredit, compliance og restværdirisikoovervågning. Vi har høje ambitioner, når det gælder udviklingen af et effektivt, fagligt stærkt og samarbejdende økonomiteam, der arbejder datadrevet og bidrager til Opendos vækst.

Jobbet

Dine primære opgaver vil være at:

  • videreudvikle Opendos Business Intelligence (Power BI) på tværs af forskellige datakilder
  • bidrage til regnskabsanalyser af større kunder til kreditindstillinger
  • løse data- og bogføringsopgaver i forbindelse med udarbejdelsen af månedsregnskaber 

Dig

Vi forestiller os, at du:

  • er i gang med bachelor eller skal til at starte på en kandidatuddannelse indenfor økonomi, regnskab, datalogi eller lignende
  • er analytisk stærk, nysgerrig, selvstændig og besidder er stort naturligt drive
  • har interesse for præsentation af data, økonomisystemer og data 
  • er god til at samarbejde

Vi tilbyder:

  • et lærerigt studenterjob med et stort ansvar og indflydelse på egne opgaver i en mindre organisation med ca. 50 ansatte
  • en hverdag i helt nye moderne omgivelser i Axel Towers, lige over for Tivoli
  • en høj grad af fleksibilitet
  • en udviklende og flad organisation, hvor der er kort vej fra idé til handling

Om Opendo

Opendo A/S er et leasingselskab og tilbyder operationel og finansiel leasing af person- og varebiler samt andet udstyr. Vores stærke lokale forankring og soliditet hviler på en ejerkreds af 15 veldrevne pengeinstitutter og ét forsikringsselskab. Se mere på www.opendo.dk

Udbyder

Opendo A/S, København

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

22. februar 2024

Ansøgning

Skal du med på holdet? Stillingen er mellem 15-20 timer pr. ugen og vi er fleksible i perioder med eksaminer mv., ligesom vi forventer, at du er fleksibel i perioder, hvor vi har travlt på kontoret. For at komme i betragtning skal du sende dit opdaterede CV og karakterer for dine afsluttet eksaminer til os hurtigst muligt eller senest torsdag d. 22. februar 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Finance & Risk Director Remi Thomsen, rth@opendo.dk / tlf.nr.: 31 68 07 21 eller Finance Specialist Caroline Ingvorsen, cmi@opendo.dk / tlf.nr: 31 68 07 22.