Analytisk stærke studentermedhjælpere til fritid- og analyseområdet i Fagligt Center
Har du stærke kvantitative metodiske og analytiske kompetencer, og har du lyst til at arbejde med data på skole-, dagtilbuds og fritids- og ungeområdet samt andre administrative opgaver?
Så har vi et fantastisk studiejob til dig!
Til analyseteamet i BUF søger vi to studentermedhjælpere, der skal indgå i teamets arbejde med at generere stærke analyser og viden om BUF’s arbejdsområde. Opgaverne som student indebærer blandt andet at udarbejde ledelsesinformation og visualiseringer og bistå kolleger med andre varierede opgaver.
Herudover søger vi en student til vores fritidsområdet, der udover analytiske opgaver også har mod på at indgå i den administrative understøttelse af teamet.
Vi leder efter profiler der
- Har gode metodiske kompetencer
- er rutineret bruger af officepakken, og særligt Excel
- kan visualisere og præsentere data på en forståelig måde
- kan understøtte det administrative arbejde, som eksempelvis mødebooking, opfølgning og lignende
- er grundig, struktureret og har et godt blik for detaljen
- er i gang med en relevant akademisk uddannelse
- er samarbejdende af natur og sætter en ære i at levere solide og retvisende data
Det er et plus, hvis du har erfaring med andre databehandlingssystemer eller f.eks. SurveyXact.
Din daglige arbejdsplads bliver i Fagligt Center (FAC) på Gyldenløvesgade – kun en kort gåtur fra Københavns Rådhus. Fagligt Center er en central forvaltningsenhed i Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF), der udfører opgaver, som er politisk eller administrativt strategisk prioriteret, det kan f.eks. være omkring unges trivsel, faglig kvalitet i børnehaver eller inklusion i folkeskolen. I Fagligt Center sidder ca. 100 medarbejdere.
Du vil blive en del af personalegruppen Fritid, Unge og Analyse, hvor vi er 22 medarbejdere – heraf fire studentermedhjælpere. I teamene har vi samlet set, både stærke kvalitative og kvantitative kompetencer, projektledere og stærke administrative kompetencer.
Vi ser studentermedhjælperne som en meget vigtig ressource, og du kan forvente at blive en aktiv og værdsat del af vores daglige arbejde – og sociale fællesskab over frokosten og kaffepauserne. Vi bestræber os på at skabe en arbejdsplads, hvor du får ansvar, dine faglige kompetencer fra studiet bringes i spil, og hvor du kan få løbende sparring med dine kollegaer.
Udbyder
Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
6. februar 2024
Ansøgning
Yderligere information Stillingerne er på 15 timer ugentligt efter gældende overenskomst. Tiltrædelse snarest muligt. Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte koordinator for analyseteamet Rasmus Dahl på 5114 5615 eller studentermedhjælper Marie Auhagen Søndergaard på YR2A@kk.dk. Vi glæder os til at høre fra dig. Søg via linket senest tirsdag den 6. februar 2024