Analytisk studentermedhjælp til Politik- og Professionsafdelingen i Kost og Ernæringsforbundet

Analytisk studentermedhjælp til Politik- og Professionsafdelingen i Kost og Ernæringsforbundet.  (Genopslag)

Er du økonomistuderende, læser du statskundskab eller anden samfundsfaglig uddannelse, og har du flair og forståelse for tal? Vil du være med til at skabe politiske resultatet pba. dine statistiske analyser? Vil du omsætte din teoretiske viden til praksis? Har du interesse for det danske arbejdsmarked? Så kan vi tilbyde et udfordrende og lærerigt studiejob i en stærk faglig organisation, hvor du kan udvikle dig og gøre en positiv forskel for vores medlemmer. 

Om jobbet

Vi søger en studerende med flair og forståelse for tal og analyser, som både selvstændigt og i samarbejde med resten af afdelingen, kan bidrage til Kost og Ernæringsforbundets Politik- og professionsafdeling. 

Afdelingen består af seks medarbejdere og praktikanter med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Vi har mange andre studerende ansat, så du kommer ikke til at føle dig alene som studerende. 

Du skal:

  • Udarbejde økonomiske og politiske input til konsulenternes sagsbehandling 
  • Udarbejde selvstændigt data- og analysearbejde
  • Gennemføre spørgeskemaundersøgelser
  • Bidrage til gennemførsel af kampagner, konferencer mv.
  • Diverse researchopgaver og ad hoc-opgaver

Dine kvalifikationer:

  • Du har tal og dataforståelse og er analytisk
  • Du kan arbejde selvstændigt, engageret, initiativrigt og i samarbejde med kollegaerne
  • Du er hurtig til at sætte dig ind i nye ting
  • Du har interesse for politisk interessevaretagelse
  • Du er i gang med en relevant uddannelse, fx scient.pol., cand.polit., cand.oecon., scient.adm., scient.tech el. lign.
  • …. og så er du en god kollega

Relevant erfaring er altid en fordel, men bestemt ikke et krav.

Løn og vilkår

Arbejdstiden udgør 10-15 timer om ugen, og du har stor indflydelse på dine arbejdstider. 

Har du spørgsmål til stillingen som studentermedhjælper, kan du kontakte økonom Lars Vestergaard på 31 63 66 66 eller politik- og professionschef Mercan-Ellen Nielsen på 23 37 08 80.

Interesseret i jobbet?

Er jobbet noget for dig, så send os din ansøgning og CV til job@kost.dk. Ansøgningsfristen er tors-dag d. 12. maj 2022 kl. 9.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 19. maj. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. 

 

Vi er en arbejdsplads med 42 engagerede medarbejdere, der kæmper for, at vores 8.500 medlemmer lykkes og deres arbejde påskønnes. Vi er det stærkeste faglige fællesskab for ernæringsprofessionelle. For uanset om det handler om at forebygge og behandle sygdomme, skabe gode vaner og sund livsstil hos danskerne eller bekæmpe social ulighed i sundhed, så har medlemmerne meget at byde på. Vi ved, at mad kan mere end at mætte, og vi udvikler og bruger dokumenteret viden til at hjælpe, forebygge og behandle.

 

Som vores nye kollega kommer du til at blive omgivet af rare og dedikerede kolleger, der hver dag går på arbejde i moderne omgivelser, der endda rummer en tagterrasse og en klimavenlig og lækker kantine.

Vi passer på hinanden, og balancen mellem familie og arbejdsliv er ikke bare en HR-floskel for os.

Der er ikke langt fra tanke til handling som medarbejder i Kost og Ernæringsforbundet, hvis man har lyst til at smøge ærmerne op, udviser ansvar, har samarbejdsevner og initiativlyst.

Vi kan godt lide have det sjovt sammen, når vi er i sekretariatet, besøger medlemmerne eller holder fest. Ja, vi har sågar et julebanko hvert år – med sidegevinster. Læs mere om os og vores medlemmer på www.kost.dk eller find os på www.facebook.com/forbundet

 

 

Udbyder

Kost og Ernæringsforbundet

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

12. maj 2022

Ansøgning

Ansøgningsfristen er tors-dag d. 12. maj 2022 kl. 9.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 19. maj. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.