Assistant Fund Accountant

Vi søger en Assistant Fund Accountant til et udfordrende og spændende job, hvor du får mulighed for at kombinere teoretisk og praktisk viden om regnskab, bogføring og budgetter samt administrative opgaver. 

Drømmer du om en fremtid i den finansielle sektor? Så har Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S (IFS SEBinvest) det helt rigtige studiejob til dig. IFS SEBinvest består af et dedikeret team af medarbejdere, som forestår administrationen af foreninger med en samlet AuM på ca. DKK 60 mia.

IFS SEBinvest administrerer pt. 9 investerings- og kapitalforeninger indeholdende 80 afdelinger, som investerer på stort set alle markeder verden over.

Om jobbet
Vi forventer, at du bidrager til en lang række forskellige opgaver af både rutine- og udviklingsmæssig karakter. 

Dine opgaver vil blandt andet være: 

  1. Bogføring af omkostninger og opkrævninger 
  2. Beregnings- og supportopgaver for vores Finance- og rapporterings teams, for eksempel beregning af officiel indre værdi (NAV) for afdelingerne  
  3. Forberedelse af talmateriale til halvårs- og årsregnskaber
  4. Assistance med kvartalsmæssige bestyrelsesrapportering 
  5. Assistance med årlige udlodninger af udbytter
  6. Ad hoc administrative opgaver 
  7.  
  8. Efter en grundig oplæring får du efterhånden større ansvar til at løse opgaver og deltage i tværgående opgaveløsning på egen hånd. 

Vi har god erfaring med at lytte til og lære af vores dygtige studenter, så du kan få rig mulighed for at sætte dit præg på vores arbejde og resultater. 

Din profil 

Vi søger en person med følgende kvalifikationer:

  1. Du er minimum på tredje semester på en videregående økonomisk uddannelse – fx HA, cand.merc.aud. eller lignende med fokus på regnskab.
  2. Du har en analytisk og struktureret tilgang til at løse opgaver.
  3. Du har indsigt i og interesse for de finansielle markeder og finansielle instrumenter og har evner til at kommunikere herom.
  4. Du har indgående kendskab til Excel.
  5. Det er en fordel, men intet krav, at du har kendskab til et programmeringssprog som SQL, VBA og Python. 
  6. Vi forventer, at du er en holdspiller, der fungerer bedst ved at samarbejde om opgaver, men samtidig kan levere en stærk individuel præstation.
  7. Du kan håndtere pressede situationer og er fleksibel omkring din arbejdstid, da særligt tiden omkring regnskabsaflæggelsen vil kræve en indsats fra dig.

Arbejdsugen er på ca. 20 timer, men vi er fleksible omkring eksamener, og forventer tilsvarende fleksibilitet fra din side. Vi håber, at du kan starte snarest muligt.

Kontakt

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Regnskabsansvarlig Jan Flaaris på 30357173. 

Om IFS SEBinvest

IFS SEBinvest er ejet af de investeringsforeninger, som har delegeret forvaltningsopgaven til IFS SEBinvest. Vi løser primært opgaver for investeringsforeninger, der er knyttet til SEB, men løser i stigende grad også opgaver for andre investeringsforeninger.

Udbyder

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

15. juli 2022

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og karakterbevis  senest d. 15. juli 2022. Vi gennemgår løbende ansøgningerne, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.