Assistant Valuation Manager til PFA's unoterede portefølje | København
Vil du være med til at optimere håndteringen af den store og voksende portefølje af unoterede investeringer i PFA? Interesserer du dig for finansiering, værdiansættelse og rapportering? Så er du måske den Assistant Valuation Manager, vi søger, i PFA Asset Management (PAM).
Best in class inden for værdiansættelse af unoterede investeringer
I Unlisted Valuation & Reporting (UVR) har vi fokus på PFA’s hastigt voksende portefølje af unoterede investeringer, herunder private equity, infrastruktur, kredit og ejendomme. Som Assistant Valuation Manager bliver du en del af et ungt og ambitiøst team på ni medarbejdere, der har ansvaret for at værdiansætte og rapportere på PFA’s komplekse portefølje af unoterede investeringer, der udgør over 100 mia. kr. fordelt på både direkte investeringer og investeringer gennem fonde. Vi leder efter den helt rigtige kandidat, der kan bidrage til at nå teamets mål om, at PFA skal være best in class inden for værdiansættelse af unoterede investeringer.
Dine nøgleopgaver som studentermedhjælper omfatter:
- bidrage til værdiansættelse af unoterede investeringer
- kvartalsvis finansiel rapportering
- løbende håndtering af transaktioner og eksterne rapporteringer
- deltagelse i projekter, der understøtter håndtering af unoterede investeringer.
Du er fagligt stærk og har interesse for finansiering og værdiansættelse
Vi forventer, at du:
- er færdig med andet eller tredje år på bachelordelen af en længerevarende uddannelse med fokus på økonomi/finansiering, så som fx cand.merc., cand.polit. eller cand.oecon.
- er fagligt stærk og har udpræget flair for Excel og PowerPoint
- har stor interesse for finansiering og værdiansættelse
- er analytisk, velstruktureret, selvstændig og detaljeorienteret.
Derudover er det en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring inden for programmering i VBA, SQL eller lignende.
”Jeg føler ofte, at jeg kan se mit aftryk på de produkter som jeg har deltaget i – ikke kun fordi, at man har stået for store dele af talknuseriet, men også fordi, at der er så meget udvikling i unoterede investeringer, at der hele tiden er mange nye projekter, hvor man kan få en fod ind helt fra start”, siger Rasmus Berthelsen, der er tidligere studentermedhjælper og nu Valuation Manager i UVR.
Dit nye team
Du bliver en del af UVR, et dynamisk og veletableret team i PFA Asset Management (PAM), med et betydeligt og komplekst ansvarsområde. UVR har en bred kontaktflade og samarbejde med den øvrige organisation og ledelsen. Du vil løbende blive fagligt udfordret og få mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer. Du vil stifte bekendtskab med spændende opgaver i praksis baseret på de teoretiske redskaber fra studiet. Vi forventer, at du har mulighed for at arbejde 15-20 timer om ugen. I PFA lever vi af at veksle viden til værdi for vores kunder – derfor vil du møde god ledelse og fokus på udvikling af dine kompetencer.
En karriere med mere mening
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger.
Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.
Udbyder
PFA Asset Management
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
22. august 2021
Ansøgning
Send din ansøgning, CV samt karakterudskrifter hurtigst muligt og senest den 22. august 2021. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Unlisted Valuation & Reporting, Jakob Hjorth Nørgaard, på 24916700 eller jks@pfa.dk.