Bachelorprojekt om arbejdsmarkedet i Dansk Arbejdsgiverforenings analyseafdeling
Skal du til at skrive bachelorprojekt, og interesserer du dig for det danske arbejdsmarked? Så har du muligheden for at søge en bachelorplads i Dansk Arbejdsgiverforenings analyseafdeling. Med en bachelorplads får du adgang til en lang række detaljerede mikrodata fra Danmarks Statistiks forskerordning om beskæftigelse, uddannelse, løn og meget andet samt god mulighed for sparring og en fast kontorplads i et socialt og fagligt analysekontor.
Emnevalg og data:
Bachelorprojektet skal omhandle et emne indenfor Dansk Arbejdsgiverforenings virkefelt. Dette kan være emner såsom udenlandsk arbejdskraft, uddannelse, tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, løn, arbejdstid- og vilkår, sygefravær, offentlig forsørgelse, integration mm. Du er velkommen til selv at komme med forslag til emner, men vi vil også gerne være behjælpelige med muligheder. Projektet laves på Dansk Arbejdsgiverforenings adgang til Danmarks Statistiks registre.
Vi forestiller os, at du
- er stud.polit., stud.oecon., stud.scient.oecon. eller lignende og skal til at skrive dit bachelorprojekt.
- har noget erfaring med mikrodata og programmering og ikke mindst mod på at prøve kræfter med det i dit bachelorprojekt.
- har en interesse for arbejdsmarkedet.
- har lyst til at sidde i et analytisk kontor i en dynamisk politisk organisation et par dage om ugen.
Om os
DA’s analyseenhed har ansvaret for at sikre et solidt analytisk fundament under alle DA’s politikområder. Vi arbejder tæt sammen med DA’s øvrige enheder fra de politiske områder til kommunikationsafdelingen.
Analyseenheden består af otte økonomer og to studenter. Vi lægger vægt på et stærkt fagligt miljø med en uformel omgangstone, hvor også det sociale aspekt er i fokus.
Udbyder
Dansk Arbejdsgiverforening
Jobtype
Praktik
Ansøgningsfrist
13. august 2023
Ansøgning
Mere om bachelorpladsen Bachelorpladsen er ulønnet og tilbydes i perioden, hvor bachelorprojektet skrives. Det vil sige ca. september til december 2023. Du får egen kontorplads, og der bliver stillet en computer til rådighed. Projektet afsluttes med et oplæg for kontoret, hvor du præsenterer dine resultater. Spørgsmål om pladsen er meget velkomne. Kontakt økonomisk konsulent Karoline Ellegaard Sørensen på 29 92 93 91 eller kes@da.dk. Interesseret? Så søg pladsen via linket og vedhæft ansøgning og andre relevante bilag senest den 13. august 2023. Vi forventer at afholde samtaler løbende.