Studentermedhjælper med interesse for regnskabsopgaver
Er du studerende og kunne du tænke dig et relevant studiejob, hvor du kan få praktisk erfaring med håndtering af regnskabsmæssige opgaver som f.eks. bilagshåndtering, afstemninger og beregninger? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.
Du bliver en del af regnskabssektionen, som består af bogholderi- og regnskabsteamet, hvor vi sammen løfter vores ansvar for Banedanmarks regnskab med høj faglighed.
Hos os får du mulighed for at opbygge bred erfaring med økonomiprocesser og få en stor kontaktflade, hvor du vil samarbejde på tværs af sektionen. Derudover får du mulighed for at bidrage til videreudviklingen af vores regnskabsprocesser, som vi hele tiden forbedrer med fokus på brugervenlighed, effektivitet og digitalisering.
Hvad kommer du til at arbejde med?
Du bliver en del af regnskabssektionen, hvor vi har ansvaret for, at Banedanmarks regnskab ligger på et højt fagligt niveau efter gældende love og regler. Du får 23 dygtige kolleger, der tilsammen bl.a. er ansvarlige for controlling og indrapportering af regnskabstal, skatter, afgifter og likviditet.
Dine primære opgaver kan blandt andet bestå af:
- Rejseafregninger
- Afstemning af kreditorer
- Afstemning af artskonti
- Besvarelser af eksterne henvendelser
- Kvalitetssikring
- Ad hoc-opgaver
Om dig
Du er i gang med en videregående uddannelse med fokus på økonomi. Derudover lærer du hurtigt nye opgaver at kende, er god til at formulere dig skriftligt og arbejder struktureret med et godt overblik. Du får samtidig opgaverne fra hånden og du kan lide at lære nyt. Vi ser gerne, at du har minimum to år tilbage af din uddannelse.
Du trives med kontakt til andre og kan håndtere dine arbejdsopgaver på egen hånd.
Din nye arbejdsplads
Hos os bliver du en del af et fagligt nysgerrigt og uformelt miljø, hvor der er plads til spørgsmål, idéer og sparring med dygtige kolleger. Vi lægger vægt på tillid og fleksibilitet, så du kan tilrettelægge din arbejdsdag, så den passer godt sammen med dit studie.
Du får din daglige gang på hovedkontoret på Carsten Niebuhrs Gade 43, tæt på Fisketorvet, Metro og Dybbølsbro Station.
Løn og ansættelsesforhold
Som udgangspunkt er arbejdsugen ca. 15 timer, men der tages højde for eksamensperioder. Du ansættes efter OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. Stillingen følger lønnen for HK-studerende, der er 144,98 kr. i timen.
Udbyder
Banedanmark
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
13. september 2026
Ansøgning
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, samt dokumentation på at du er indskrevet på en videregående uddannelse, da der indkaldes og holdes samtaler løbende. Oplys venligst i din ansøgning hvor mange år du har tilbage af din uddannelse. Ansøgningsfrist: 13. september 2026. Vil du vide mere om stillingen, så kontakt teamleder Chris Ravn på +45 21 14 48 42.