BLIV FRIVILLIG ØKONOMISK RÅDGIVER!

Hos Forælder Fonden støtter vi enlige forældre som af forskellige årsager befinder sig i en svær periode i livet og har brug for rådgivning og hjælp ift. deres aktuelle situation.

Familiernes situationer er ofte komplekse og præget af forskellige typer af problemer og bekymringer. Forælder Fondens rådgivning hjælper derfor forældrene med råd og vejledning indenfor mange forskellige områder – med udgangspunkt i den enkelte families konkrete situation og behov.

Der er ansat 4 lønnede socialrådgivere, som afdækker forældrenes støttebehov og tilbyder bred socialfaglig rådgivning. Vi oplever dog i rådgivningen et stigende behov for rådgivningskompetencer indenfor mere fagspecifikke området såsom økonomi og gældsrådgivning. Dette er områder som fylder meget for forældrene og er årsag til store bekymringer og mistrivsel i familierne.  

Vi har derfor brug for nye frivillige, som har lyst til at blive en del af rådgivningsteamet og anvende deres viden vedr. økonomi og gæld, til at familierne bliver hjulpet godt videre i livet.

Opgaver som frivillig økonomisk rådgiver kan fx. være at:

  • Hjælpe forældre med at få overblik over deres økonomi
  • Hjælpe forældre med at få overblik over gæld
  • Rådgive forældre vedr. prioriteringer og planlægning af gældsafvikling
  • Rådgive forældre ift. deres muligheder for forhandling med bank mm
  • Hjælpe forældre med at få bedre sammenhæng mellem indtægter og udgifter (budget)
  • Holde små oplæg for andre medarbejdere og evt. brugere om gæld/økonomi
  • Udviklingsopgaver i rådgivningsteamet fx om udarbejdelse af et budgetskema

Vi leder efter frivillige som:

  • Er uddannet/under uddannelse indenfor områder vedr. privatøkonomi og gæld
  • Har erfaring med økonomisk rådgivning – enten fra studie/praktik eller job
  • Har interesse for enlige forældres forhold og overgangen fra 2 til 1 indkomst i en familie
  • Det er en fordel at have indblik i privatøkonomi ift. at være enlig forsørger
  • Er imødekommende og fordomsfri i sin kontakt til andre mennesker
  • Har lyst til at bruge min. 4 timer om måneden på frivilligjobbet

Som frivillig hos os får du:

  • en grundig introduktion til organisationen og rådgivningen
  • stor fleksibilitet ift. hvornår og hvordan du løser dine opgaver
  • stor mulighed for selv at forme den måde du er frivillig på
  • en tæt kontakt og sparring med andre frivillige og lønnede medarbejdere
  • mulighed for både at arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et socialt fællesskab med Forælder Fondens andre medarbejdere
  • kompetencer til CV´et som f.eks. rådgivningserfaring med målgruppen økonomisk trængte enlige forældre
  • muligheden for at gøre en stor forskel ved at bidrage med helt særlig viden og faglighed

Vi glæder os til at høre fra dig!

De bedste hilsner, 

Simone Kirk Røn               Tlf.: 20565866             

Udviklingskonsulent           Mail: skr@foraelderfonden.dk

Forælder Fonden

Hejrevej 43, 4. tv.

2400 København NV

TLF: 35836886

www.foraelderfonden.dk

Udbyder

Forælder Fonden

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

31. oktober 2023

Ansøgning

Skriv en mail eller ring til: Simone Kirk Røn:  Tlf.: 20565866  Mail: skr@foraelderfonden.dk