Business controller til DR
Vil du være en vigtig forretningspartner og være med til at udvikle DR’s ledelsesinformation og dermed bidrage til, at der træffes retvisende og rettidige beslutninger?
Hvis du kan sige ja til ovenstående, så er det måske dig, vi søger. Du vil få til opgave at være controller og økonomisk sparringspartner for chefer i DR ØTM (Økonomi, Teknologi og Medieproduktion), som bl.a. har budgetansvaret for DR’s investeringer i en digital omstilling, vedligeholdelse af DR’s ejendomme, studiefaciliteter og alt teknisk personale som skal bruges til DR’s udsendelser samt indtægter fra DR’s produkter.
Vi er en enhed under DR’s Økonomidirektør, og du vil således være en del af DR’s samlede økonomicenter. I DR ØTM er vi i alt syv engagerede medarbejdere, som arbejder med et årligt budget på ca. 1,4 mia. kr.
Din hovedopgave bliver at varetage den løbende økonomiopfølgning på de områder, du bliver tilknyttet. Du får selvstændigt ansvar for at understøtte de budgetansvarlige chefer med solide tal og data, så de har et retvisende grundlag for at styre deres økonomi. Det gør sig særligt gældende ved de månedlige opfølgninger, men gælder også i forhold til budgetlægning, løbende analyser og spørgsmål fra chefer og direktører.
Har du det rette drive, vil jobbet ligeledes give mulighed for at udarbejde diverse procesforbedringer og effektiviseringsanalyser.
Du får stor kontakt med hele DR, særligt med cheferne i DR Økonomi, Teknologi og Medieproduktion, og det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde og kan kommunikere klart og tydeligt.
Vi lægger vægt på at arbejde som et team, hvor vi altid hjælper hinanden og har det godt socialt sammen.
Dine opgaver vil typisk være at:
- Være controller for udvalgte områder, herunder lave månedsopfølgning med budgetansvarlige chefer
- Følge op på områdernes økonomiske disponeringer og hjælpe med at forbedre økonomistyringen
- Støtte de budgetansvarlige chefer med at styre deres økonomi
- Svare på diverse økonomirelaterede spørgsmål
- Udarbejde budgetter og prognoser
- Sparre med chefer og økonomileder om at sikre bedst mulig anvendelse af licensmidlerne
- Drive analyser og deltage i tværgående analyser og projekter
Vi forventer, at du:
- Har en relevant uddannelse fx. cand.polit., cand.oecon., cand.merc. eller tilsvarende
- Er ambitiøs og trives med en stejl læringskurve
- Evner at gennemføre opgaver sikkert og grundigt under tidspres
- Evner at gå i dybden, samtidig med at du kan bevare overblikket
- Har lyst til at arbejde med ledelsesrapportering
- Kan præsentere komplekse problemstillinger og tal på en simpel og forståelig måde
- Er god til at kommunikere klart og tydeligt på skrift og i tale
- Er talstærk, analytisk og har gode Excel-kompetencer
- Er initiativrig, udadvendt og har humoristisk sans
- Har personlig gennemslagskraft
Vi tilbyder:
- Et spændende og udfordrende job tæt på den øverste ledelse
- Stor berøringsflade i DR Økonomi og den øvrige del af DR
- Et uformelt arbejdsmiljø og tæt samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer
Kontakt:
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har røgfrit indendørs miljø og metro lige til døren.
Du er velkommen til at kontakte Økonomileder Sidsel Halben-Feld, 24836598 eller sidh@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.
Udbyder
DR
Jobtype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
8. juni 2021
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side. Ansøgningsfristen er tirsdag den 8. juni 2021 kl. 24.