Danmarks Statistik søger student til Direktionssekretariatet

Vil du prøve kræfter med direktionsbetjening i en politisk styret organisation og få indblik i Danmarks Statistiks internationale og nationale samarbejdsrelationer? Kunne du tænke dig at følge større strategiske projekter samt lære mere om statistikproduktionen og dens processer? Så har Danmarks Statistik netop brug for dig.

Om jobbet
Vi søger en engageret studentermedhjælper, som har lyst til at indgå i et dedikeret hold af kollegaer, som varetager direktionsbetjeningen i Danmarks Statistik.

Du vil igennem dette studiejob få mulighed for at:

  • Følge større strategiske projekter og bistå med udarbejdelse af beslutningsoplæg og referater.
  • Indgå i arbejdet med at monitorere officiel statistik i Danmark.
  • Bidrage til overvågningen af ny EU-lovgivning på statistikområdet.
  • Bidrage til håndteringen af fx høringer, bestillinger og aktindsigtsanmodninger.
  • Løse øvrige opgaver i Direktionssekretariatet, fx koordinering af tværgående opgaver, informationssøgning, mindre analyser og lettere sagsbehandling.

Vi tilbyder:

  • Et attraktivt og lærerigt studiejob, som vil give dig indblik i sekretariatsbetjening, vigtige samfundsdata, digitalisering og arbejdet i en politisk uafhængig organisation tæt på det øverste beslutningslag.
  • En spændende og ofte travl hverdag med alsidige opgaver, hvor dagene sjældent ligner hinanden.
  • Et godt arbejdsmiljø med dedikerede og hjælpsomme kolleger.

Du vil blive en del af Direktionssekretariatet, hvor dine nærmeste kolleger varetager en bred vifte af generalistopgaver og arbejder tæt sammen med direktionen. Du vil få engagerede kolleger og blive en del af et kontor, der hjælper hinanden på tværs og er præget af en uformel omgangstone, hvor gåpåmod og godt humør vægtes højt. Vi lægger stor vægt på at inddrage studentermedhjælperen i kontorets arbejde, samt at alle bidrager til en god arbejdsstemning. Du vil blive en naturlig del af kontoret og inddraget i de daglige diskussioner samt i sociale aktiviteter, herunder vores studenternetværk.

Om dig
Vi forventer, at du læser på en samfundsvidenskabelig videregående uddannelse. Vi ser gerne, at du har:

  • En stærk faglig profil og gode samarbejdsevner.
  • Godt humør og lyst til at udvikle dig fagligt og personligt.
  • Gode skriftlige formuleringsevner og analytisk sans.
  • Et struktureret og serviceminded mindset.
  • Gennemført mindst 1 år af dine studier.

Derudover er kendskab til Excel en fordel.

Løn og ansættelse
Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2024 med mulighed for forlængelse. Arbejdstiden er på gennemsnitlig 15 timer om ugen med hensyntagen til eksamensperioder. Aflønning sker efter gældende overens­komst for studentermedhjælpere i staten.

Tiltrædelse
Snarest muligt.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Simon Svith shs@dst.dk / 21 69 59 05.

Har stillingen fanget din interesse? Så send os din ansøgning, eksamenspapirer og CV mv. ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor senest den 28. januar.

Vi forventer at holde samtaler i uge 5.

Kort om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er en fagligt uafhængig institution og den nationale myndighed for officiel statistik i Danmark. Vores vision er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistik og data om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 600 ansatte og er en spændende arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Du kan få et hurtigt overblik over Danmarks Statistik på www.dst.dk.

Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us 

Du kan følge os på LinkedIn. https://dk.linkedin.com/company/statistics-denmark 

 

Udbyder

Danmarks Statistik

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

28. januar 2024

Ansøgning

Søg via linket