DANSK ENERGI SØGER ØKONOMISTUDERENDE

Dansk Energi søger en dygtig økonomistuderende (stud.polit. eller tilsvarende), der har lyst til at arbejde med data og økonomisk regulering af elnetselskaber i et spændende og fleksibelt studenterjob. 

Du vil blive en del af ét af Danmarks stærkeste økonomiske reguleringsteams på otte medarbejdere, og du vil komme til at arbejde tæt sammen med både økonomer, jurister og ingeniører. Du får mulighed for at afprøve nogle af de faglige færdigheder, du allerede har tilegnet dig på studiet – og for at lære noget nyt. 

Jobbet består primært af indsamling, behandling og systematisering af data om netselskabernes økonomi og priser, som Dansk Energi bruger i dialogen med myndigheder og politikere. Jobbet vil på sigt også bestå i at løse relevante problemstillinger, hvor det er vigtigt at udvælge og formidle det afgørende data.

Vi søger en student, der:

  • Er tidligt på studiet, men er færdig med 1. og 2. semester
  • Har solidt kendskab til Excel
  • Er glad for at arbejde med tal
  • Er detaljeorienteret og systematisk
  • Tager ansvar for egne arbejdsopgaver og kan arbejde selvstændigt

Det vil være en fordel, hvis du har forståelse for statistik og regnskaber.

Arbejdstiden ligger i gennemsnit på 15 timer om ugen, men der er høj fleksibilitet i forhold til at indpasse timerne med undervisning og eksamensperioder. Til gengæld forventer vi også, at du er fleksibel, når der er behov for det.

Dansk Energi er en moderne erhvervs- og interesseorganisation, som arbejder for at skabe værdi for energiselskaberne ved at sikre dem de bedste og frieste vilkår til at konkurrere og udvikle sig – til gavn for et rigt, frit og grønnere Danmark. Vi har en løbende dialog med energiselskaberne samt politikere, myndigheder og andre beslutningstagere, og vi lægger vægt på, at dialogen er saglig, faktabaseret og veldokumenteret. 

Dansk Energi er en rummelig arbejdsplads med høj medarbejdertilfredshed, hvor arbejdsglæde og engagement driver vores indsats. Vi har et godt og uformelt samarbejdsklima, hvor der ofte er travlt, og hvor vi hjælper hinanden – ikke mindst på tværs af huset. Du skal derfor være en udpræget holdspiller og kunne holde humøret højt, når der er mange bolde i spil.

Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte teamleder Julie Starostka (tlf. 35 300 444 eller jst@danskenergi.dk) eller konsulent Jonas Philip Christensen (35 300 457 eller jpc@danskenergi.dk).

Ansøgningsfrist: 18. februar 2022

Ansættelse: Snarest muligt

Udbyder

Dansk Energi

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

18. februar 2022

Ansøgning

Søg stillingen via Dansk Energi´s hjemmeside