Dansk Offshore søger ambitiøs og nysgerrig studentermedhjælper

Er du interesseret i energipolitik og grøn omstilling? Vil du gerne prøve kræfter med politisk interessevaretagelse, public affairs og kommunikation i en branche, der står midt i en historisk forandringsproces? Så er studenterjobbet hos Dansk Offshore måske noget for dig! 

Vi søger en afløser for en af vores dygtige studentermedhjælpere til vores kontor, der ligger helt centralt i København med udsigt til Christiansborg. 

Hvem er du? 
Du er optaget af samfundet omkring dig og er skarp til at se de væsentlige pointer i et notat, et lovforslag eller en nyhedsartikel. Du kan godt lide at arbejde selvstændigt og er ikke bange for at komme med ideer og initiativer. 

Du er studerende på en videregående uddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område – gerne på kandidatniveau (fx International Business and Politics, stud.scient.pol., stud.polit. eller lignende), og har en helt naturlig nysgerrighed på at dykke ned i komplekse emner og få hovedbudskaberne frem.

Vi lægger derudover vægt på, at du er analytisk velfunderet. Fx at du i tidsskriftsartikler kan se værdien for Dansk Offshores medlemmer og vores budskaber og politikker. Og at du bagefter kan oversætte det til letforståelige budskaber, der understøtter vores medlemmer. 

Det vil desuden være et plus, hvis du er god til IT og ikke er bleg for at løse mindre tekniske problemer, der måtte opstå. 

Hvad skal du lave?
Dine arbejdsopgaver bliver meget varierede og tæller blandt andet følgende:

  • Udarbejdelse af notater og power points om aktuelle politiske emner
  • Medhjælp til udarbejdelse af høringssvar
  • Udarbejdelse af politisk-/faglige notater, der kan bruges i vores daglige arbejde.
  • Udarbejdelse af spørgeskemaer og analyser heraf
  • Medieovervågning
  • Lovovervågning
  • Diverse praktiske opgaver af vigtighed for sekretariatet

Du vil desuden komme til at spille en rolle i planlæggelsen og gennemførelsen af store årlige konferencer.  Du vil ind i mellem også skulle på en arbejdstur til Esbjerg, hvor hovedparten af vores medlemsvirksomheder er placeret.

Arbejdstiden er fleksibel, men den vil i gennemsnit være på 10-15 timer ugentligt. Der vil i perioder være behov for ekstra timer, og der vil i eksamensperioder være mulighed for at tilpasse arbejdstiden.

Hvem er vi? 
Dansk Offshore er brancheforening for de virksomheder, der indvinder olie og gas i den danske del af Nordsøen. Samtidig er vi også brancheforening for de virksomheder, der om få år skal lagre mange millioner tons CO2 on- og offshore. Vores medlemskreds tæller såvel operatører af olie-/gas og CCS-aktiver som leverandører til industrien. 

I Dansk Offshore arbejder vi med tre centrale indsatsområder på vores medlemmers vegne: Indflydelse, netværk og vidensdeling, og som studentermedhjælper hos os kommer du til at beskæftige dig med alle aspekter inden for disse områder. 

 

Udbyder

Dansk Offshore

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

30. april 2025

Ansøgning

Hvis du kan kende dig selv i vores beskrivelse og har mod på at arbejde i et lille sekretariat med en uformel tone og højt til loftet, skal du sende dit CV og en kort ansøgning til gorm.petersen@danskoffshore.dk. Skriv gerne ”Ansøgning til stilling som studentermedhjælper” i emnefeltet på mailen. Vi vil gerne have din ansøgning senest den 30. april 2025. Vi gennemfører løbende samtaler frem mod ansøgningsfristen., så søg hellere i dag end i morgen. Du er velkommen til at kontakte sekretariatschef Gorm Boe Petersen på telefon 4119 9163 eller via mail, hvis du gerne vil vide mere om, hvordan det er at arbejde i Dansk Offshore. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.