Data Science og BI udviklere til Justitsministeriets departement

Vil du være med til at udvikle og løfte Justitsministeriets data science område til nye højder og være en del af vores transformation til en mere datadreven organisation? Drømmer du om at udvikle BI-løsninger, ETL-processer og Full Stack Webapplikationer på et område med stor samfundsmæssig betydning og i en koncern med over 22.000 ansatte og et budget på mere end 20 mia. kroner? Kan du sige ja til overstående og har lyst til at udvikle dine tekniske kompetencer i et dynamisk team med stor frihed og mulighed for at iværksætte nye ideer og projekter? Så er du måske det nye medlem i vores team.

Om stillingen
Vores team er funderet i Justitsministeriets Koncernstyringskontor, der driver den strategiske styring på ministerområdet og understøtter det tværgående samarbejde i Justitsministeriets koncern, som bl.a. omfatter politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og Civilstyrelsen. Vi udvikler både interne og koncernfælles produkter og analyser til Justitsministeriets ledelse, der danner grundlag for de beslutninger, der skal skabe et bedre og mere effektivt justitsvæsen.

Vi har på få år skabt en af statens førende BI-porteføljer og er fortsat i en rivende udvikling. Vi er et lille team, hvor der både er stor mulighed for at få indflydelse på den videre udvikling og for at arbejde med flere områder inden for data science. Vores arbejdsopgaver omfatter alt fra udvikling af ETL-løsninger, data warehousing, datavisualisering, dataanalyse, full stack webapplikationer og diverse automatiseringsopgaver. Vi arbejder både med data fra vores egne systemer og med store datasæt fra politiet og anklagemyndigheden.

Vi arbejder overvejende i Power BI, SQL, Python og JavaScript (Vue.js), men benytter også andre redskaber. Erfaring med ovenstående programmeringssprog og/eller værktøjer vil være en fordel, men er ikke et krav. Det vigtigste er, at du brænder for at arbejde med data science, og at du er villig til at lære at bruge de redskaber, der er nødvendige for at løse vores opgaver.

Så hvis du har store faglige ambitioner og mod på at avancere brugen af data på et af de mest interessante områder i staten, så kan du meget vel være vores nye kollega. Vi tør i det hele taget godt love, at du bliver udfordret rent fagligt, uanset om du er nyuddannet eller har erfaring fra en lignende stilling.

Som vores nye data science-udvikler vil dine opgaver bl.a. bestå af:
• Data visualisering og udvikling af BI-rapporter til departementets ledelse og koncernledelsen
• Udvikling og test af datamodeller og ETL-processer
• Udvikling af værktøjer til understøttelse af koncernens og departementets interne beslutningsprocesser
• Data warehousing - herunder datamodellering, databehandling, data pipelines mm.
• Kvantitative analyser (eks. identifikation af mønstre i data og prognoser i Python)
• Udvikling af full stack webapplikationer til optimering af processer og understøttelse af datadreven transformation
• Automatiseringsopgaver (eksempelvis web-scraping af websites)

Om dig:
• Du arbejder selvstændigt og proaktivt og trives i et dynamisk miljø
• Du brænder for at arbejde med data og facilitering af datadrevne beslutninger
• Har erfaring med Power BI, SQL + relationelle datamodeller, Python og/eller JavaScript (fordel, men er ikke et krav)
• Du har lyst til at arbejde med data warehousing - herunder datamodellering, databehandling, queries mm.
• Du har stærke analytiske færdigheder
• Du kan oversætte, visualisere og formidle data til både interne kolleger og eksterne interessenter, der ikke nødvendigvis har samme forståelse for data som dig
• Du har en relevant kandidatuddannelse som f.eks. en kandidat i data science, cand.polit., cand.it., cand.merc. eller cand.scient.pol.
• Du kan både være nyuddannet eller have et par års erfaring.

Dine arbejdsopgaver vil blive sammensat efter din profil og interesser. Du behøver således ikke have erfaring med alle ovenstående opgaver. Vi garanterer et meningsfuldt job, hvor faglige udfordringer og personlig udvikling er i fokus fra første dag. Vi opfordrer såvel nyuddannede som mere erfarne kræfter til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til overenskomsten for akademikere i staten. Indplacering sker som fuldmægtig eller konsulent afhængig af kvalifikationer og erfaring. Med de rette kvalifikationer vil du få titel som Data Scientist. Stillingen ønskes besat snarest muligt. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Ansøgning
Hvis stillingen har din interesse, så send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via statens e-rekrutteringssystem - Tryk på ansøgningslinket. Ansøgningsfrist er søndag den 3. april 2022.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Data Scientist Jakob Munch Mikkelsen på mail (jmm@jm.dk) eller telefon (23462853) eller souschef Morten Slabiak på mail (mosl@jm.dk) eller telefon (21352112). Justitsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Udbyder

Justitsministeriet

Jobtype

Fuldtid

Ansøgningsfrist

3. april 2022

Ansøgning

Hvis stillingen har din interesse, så send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via statens e-rekrutteringssystem - Tryk på ansøgningslinket. Ansøgningsfrist er søndag den 3. april 2022.