DI søger dygtig student til økonomisk og arbejdsmarkedspolitisk analyse
Vil du være med til at udarbejde økonomiske analyser, som sætter Dansk Industris politik på den politiske dagsorden, og har du lyst til at indgå i et inspirerende team af dygtige og engagerede økonomer og studenter? Så er et studenterjob i DI’s Løn & Arbejdsmarkedspolitik måske noget for dig.
Om os
DI Løn og Arbejdsmarkedspolitik bidrager til det økonomiske grundlag i overenskomstforhandlingerne, følger lønudviklingen og laver de økonomiske analyser, der er grundlaget for DI's anbefalinger til arbejdsmarkedspolitikken. Det ledige studenterjob løser især opgaver i samarbejde med enhedens arbejdsmarkedsøkonomer.
En sund arbejdsmarkedspolitik er en forudsætning for et vindende erhvervsliv og dermed et samfund i vækst og balance. I DI’s enhed for løn og arbejdsmarkedspolitisk beskæftiger vi os derfor med makroanalyser, økonomisk politik og konjunkturudvikling, som har til formål at pege på, hvordan flere kan komme i arbejde til gavn for virksomheder og samfund.
Lige for tiden er vi optagede af udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor der er rekordhøj beskæftigelse og meget lav ledighed. Det er en vigtig arbejdsopgave for vores enhed, at der fortsat er politisk fokus på at øge arbejdsudbuddet og vi arbejder derfor med analyser, som kan være med til at pege på, hvordan vi kan få flere hænder i spil på det danske arbejdsmarked. Vi er også optagede af udviklingen i beskæftigelsespolitikken og virksomhedernes bidrag til beskæftigelsesindsatsen.
Om jobbet
Du vil indgå i et tæt samarbejde med økonomer og andre studentermedarbejdere. Du vil få en række opgaver med fokus på arbejdsmarkedet, som spænder bredt fra fremskaffelse af data til databehandling og analyse, herunder registerbaserede analyser med udgangspunkt i SAS. Du kommer til at indgå i de daglige faglige diskussioner med afdelingens økonomer og opnår en solid viden om det danske arbejdsmarked. Der er også et stærkt studenterfællesskab med studenter ansat i andre enheder i DI.
Vi tilbyder en god oplæring, så du bliver i stand til at omsætte studiets teori til analytisk økonomi i praksis og lærer at arbejde med registerdata. Arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt under hensyntagen til din undervisning, eksamensperioder, mv. og er i gennemsnit 15 timer ugentligt.
Om dig
Vi forventer, at du studerer økonomi f.eks. polit., oecon. eller lignende, er fagligt dygtig og har gode analytiske evner. Du skal have interesse for samfundsøkonomiske analyser, og du må gerne have et kendskab til at programmere fra studiet, for eksempel i SAS, STATA eller andre programmer og være interesseret i at lære meget mere. Derudover skal du have lyst til at lære mere om praktiske økonomiske analyser og til at arbejde i en politisk organisation som DI.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte chefkonsulent Emma Barslund Fosse på tlf. 3377 3082 eller 2250 8040. Du kan læse mere om DI på www.di.dk.
Send din ansøgning, CV og kopi af relevante eksamenspapirer via ansøgningslinket senest 6. februar 2026. Vi indkalder løbende til samtaler.
Udbyder
Dansk Industri
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
6. februar 2026
Ansøgning
Interesseret? Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte chefkonsulent Emma Barslund Fosse på tlf. 3377 3082 eller 2250 8040. Du kan læse mere om DI på www.di.dk. Send din ansøgning, CV og kopi af relevante eksamenspapirer via ansøgningslinket senest 6. februar 2026. Vi indkalder løbende til samtaler.